Her er tre forklaringer på, hvorfor Putin ikke vover en krig i Ukraine lige med det samme

Trods massive troppebevægelser nær Ukraines grænser er det primært udtryk for russisk teatertorden lige nu

Får vi krig? Nej, ikke på kort sigt, men hvad der sker hen over sommeren, vil afhænge af, hvordan de enkelte parter spiller deres kort. Designet bag de russiske handlinger bærer Putins signatur.
Får vi krig? Nej, ikke på kort sigt, men hvad der sker hen over sommeren, vil afhænge af, hvordan de enkelte parter spiller deres kort. Designet bag de russiske handlinger bærer Putins signatur. . Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix.

Indenfor de seneste uger har Rusland opmarcheret 40.000 mand ved grænsen til Østukraine og yderligere 40.000 mand på Krim, hvilket har fået Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, til at henvende sig til Kreml og bede om en forklaring på, hvad der sker – uden at få svar. Troppebevægelserne kommer oven på de værste brud på våbenhvilen i Østukraine mellem ukrainske styrker og pro-russiske separatister i årevis og har fra russisk side været ledsaget af sjældent hård retorik.

Kremls Ukraine-rådgiver, den erfarne Dmitrij Kosak, henviste i sidste uge til en tidligere udtalelse fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvori han advarede mod et scenarie som i Srebrenica-massakren, hvor bosnisk-serbiske styrker begik folkedrab på 8000 bosniske muslimer i 1995. Skulle en sådan situation udspille sig i Østukraine, ville Rusland se det som sin pligt at beskytte befolkningen i Østukraine, lød advarslen. Putins talsmand, Dmitrij Peskov, har efter eget udsagn ikke set Zelensikjs henvendelse. Han sagde i søndags, at Rusland ikke er på vej i krig og tilføjede kryptisk, at borgerkrig i Østukraine heller ikke er acceptabel.

Får vi krig? Nej, ikke på kort sigt, men hvad der sker hen over sommeren vil afhænge af, hvordan de enkelte parter spiller deres kort. Designet bag de russiske handlinger bærer Putins signatur. Den forhenværende KGB-spion har rodet i sin gamle værktøjskasse og sat et spil op, hvor han vil se, hvordan de mange modparter reagerer – og hvad det eventuelt kan bruges til. Og dermed sker der ikke noget definitivt nu, for det er helt centralt for Putin at holde mulighederne åbne. Men der er rigtigt meget, som Putin kan bruge den nuværende situation til.

For det første er det en markering overfor Ukraines præsident. De ukrainske styrker er bedre udrustet og i bedre træning end i årevis, så Putin vil vise, at Ukraine aldrig kan matche Moskva militært. Og han vil fortælle Zelensikj, at hvis han ikke makker ret, så vil separatistregionerne i Østukraine stille og roligt de facto blive russiske regioner. Om en uge genåbnes forhandlinger i det såkaldte Normandi-format om fred i Østukraine, hvor Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine er de involverede parter.

Fra russisk side er det føromtalte Kosak, der står for forberedelserne, og de russiske troppebevægelser og den hårde retorik indebærer, at russerne gør udgangspunktet for forhandlingerne maksimalt vanskelige. Da Zelenskij i 2019 blev valgt til præsident, var et af hans centrale valgløfter fred i Østukraine. Putin fortæller ham nu, at prisen for det løfte er uendeligt højt.

For det andet vil Putin se, om Østukraine kan bruges til at skabe splittelse i Nato mellem de kontinentale Nato-medlemmer og de angelsaksiske lande, USA og Storbritannien, efter at briterne er udtrådt af EU. USA og Storbritannien har siden annekteringen af Krim i 2014 været hardlinerne i linjen over for Rusland, Tyskland og Frankrig har ført an i en lidt mere kompromisvillig tilgang. Med valg i Tyskland i år, krise i regeringspartiet CDU og et farvel til kansler Angela Merkels lederskab vil Putin undersøge, hvor meget bevægelse eller splittelse, der kan etableres i alliancen.

For det tredje tester Putin USA’s nye præsident, Joe Biden. Denne har været hård i sin retorik med angreb på Putin, men Putin vil se, hvor resolut et lederskab, Biden kan præstere. Den største risiko for krig er, hvis Putin fornemmer, at Biden vil vise sig svag – for så kan han se en interesse i at bruge militær magt blot for at udstille Bidens svigt af sin opbakning til Ukraine og Zelinskij.

Lige foreløbig bliver der ikke krig – de russiske tropper er opmarcheret på en måde, så hele verden har kunnet følge med. Det er russisk teatertorden. Ville man agere militært, ville opmarcheringen været sket på en måde, så det var kommet bag på os.

Men krig kan ikke udelukkes – den farligste periode bliver i juli-august og op til det russiske parlamentsvalg i september. Her kan en lynkrig være opportun for at få befolkningen til at stå bag nationen; ikke fordi russerne ønsker en krig. Den nationale stolthed, som annekteringen af Krim afstedkom 2014, kan ikke gentages med en krig i Østukraine. Men er Rusland i krig, så vil russerne altid vise disciplin og opbakning til staten – det ved Putin. Derfor kan krigen komme.

Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer russisk politik og dens følger i Kristeligt Dagblad.