Prøv avisen

Her er verdenshistoriens 10 største epidemier

En kvinde går med ansigtsmaske ned ad gågaden Qianmen i Beijing. Gaden summer normalt af liv, men siden coronaepidemiens udbrud har den oftere ligget øde. Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix

I øjeblikket hærger coronavirussen i Kina. Men hvor farlig er virussen i forhold til de epidemier, verdens befolkning historisk har skullet overkomme? Kristeligt Dagblad giver et overblik

Coronavirus breder sig fortsat, og hver dag opdateres tallene for både smittede, døde og helbredte personer. Indtil videre er 1369 døde, over 60.000 er bekræftet smittede, og 6062 er blevet raske igen.

Hvornår og hvordan coronaepidemien – forhåbentlig – vil ende, er endnu for tidligt at spå om. Men et tilbageblik på verdenshistoriens store epidemier viser, at de kan påvirke verden på vidt forskellige måder. Og mens nogle epidemier i dag er helt udryddet, plager andre stadig dele af verdens befolkning.

Historiker Jakob Eberhardt, der er forfatter til en bog om verdenshistoriens værste epidemier, fortæller, at vi i dag står i et slags paradoks.

”På den ene side kan vi i dag langt hurtigere imødegå sygdomme, fordi vi har fået Verdenssundhedsorganisationen (WHO), og vi taler sammen på tværs af lande og verdensdele. På den anden side kan vores mange flyrejser og skibsruter betyde, at sygdommene nemmere og hurtigere spreder sig,” siger han.

Kristeligt Dagblad bringer her et overblik over verdenshistoriens 10 største epidemier, hvor især fire – pest, kopper, kolera og den spanske syge – ifølge Jakob Eberhardt har sat enorme aftryk på menneskeheden.

Pest
Ad flere omgange har epidemier af pest plaget Europa. Særligt voldsom var pestepidemien i midten af 1300-tallet, som også kaldes Den sorte død. Den lagde landområder øde, udslettede familier og tog på bare fem år livet af en tredjedel af Europas befolkning.

I 1347 kom pesten til den italienske ø Sicilien, hvorfra den spredte sig hurtigt op gennem Europa og flere steder tog livet af op imod 60 procent af befolkningen. I alt døde mellem 26 og 50 millioner mennesker – hvilket omregnet til i dag ville svare til, at mellem 230 og 440 millioner europæere døde. Danmark blev ramt i 1349-1350. Efterfølgende pestepidemier gjorde, at den stærkt reducerede europæiske befolkning først begyndte at vokse igen i begyndelsen af 1500-tallet. Den sorte død blev af mange i samtiden opfattet som Guds straf for menneskets synder.

”For det enkelte menneske, såvel som for hele samfund og lande, var pesten en katastrofe. Det var et kæmpe demografisk sammenbrud for Europa, der ikke kunne stille noget op imod sygdommen. Under pestepidemierne i de følgende århundreder forsøgte myndighederne sig med isolation af pestramte huse og områder samt karantæne af skibe og deres laster, og sammen med bedre hygiejne betød disse indgreb, at pesten efterhånden forsvandt fra Europa,” fortæller Jakob Eberhardt.

Pesten i midten af 1300-tallet og senere pestepidemier i middelalderen betød imidlertid også, at der blev bedre muligheder for nogle af de overlevende. Nu var der mangel på arbejdskraft, så arbejdere kunne pludselig kræve en højere løn. Jorden var billigere, og man både genopdagede gamle teknologier og udviklede helt nye, som for eksempel vind- og vandmøller, der kunne give kraft til save og faldhamre, fordi der manglede mennesker til at udføre arbejdet.

”I kølvandet på pesten kom der altså nogle teknologiske fremskridt og forandrede levevilkår for de mennesker, der var tilbage. I Storbritannien betød det for eksempel økonomisk vækst og stigende levealder. Derfor kan man sige, at Europa formåede at tilpasse sig de forandrede vilkår,” siger Jakob Eberhardt.

Kopper
Infektionssygdommen kopper kunne også kaldes ”Latinamerikas erobrer”. Den var nemlig med til at udrydde næsten hele den aztekiske befolkning og hjalp den spanske hærfører Hernán Cortés med at erobre Mexico i 1521. Sygdommen fungerede som en allieret i Hernán Cortés’ krigsførelse. Sådan gik det til, at han med sin hær på kun omtrent 1000 mand kunne erobre aztekerriget, som talte 25 millioner mennesker. Kopper blev overført til Latinamerika fra de opdagelsesrejsende europæere, som allerede havde opbygget immunitet imod sygdommen, og tog i 1520’erne livet af ca. 3,5 millioner mennesker. I de følgende 100 år var kopper med til yderligere at decimere den aztekiske befolkning, som i 1568 talte 3 millioner og i 1620 blot 1,6 millioner ud af en befolkning på oprindeligt 25 millioner.

Senere blev en ny stamme af koppevirussen formodentlig udviklet i Latinamerika og med europæiske skibsbesætninger bragt tilbage til Europa, hvor den blev en af de helt store dræbere. I slutningen af 1700-tallet døde 400.000 hvert år af kopper. Men så opdagede man noget.

”Mange mennesker i Europa gik rundt med ar på kroppen og i ansigtet efter kopper. Men de engelske malkepiger var kendt for deres skønhed, fordi de ikke havde de ar,” siger Jakob Eberhardt.

Den engelske læge Edward Jenner ville afprøve, om malkepigernes immunitet overfor menneskekopper skyldtes, at de tidligere havde været smittet med kokopper. Derfor eksperimenterede han i 1796 med at ridse materiale fra kokopper ind i en lille dreng. Og resultatet blev ganske rigtigt, at drengen udviklede modstandsdygtighed overfor menneskekopper.

”Og det var faktisk sådan, grunden til vaccination blev lagt. Det gjorde også, at kopper efter et stort vaccinationsprogram i 1970’erne er den eneste sygdom, som man har udryddet fuldstændig på verdensplan. Så det fik enormt stor betydning, at menneskeheden på den måde lærte at udstøde en epidemi,” fortæller Jakob Eberhardt.

Polio
Polio kaldes også børnelammelse, fordi man kan blive lam af sygdommen, og den oftest rammer børn. Det er ukendt, hvor mange mennesker polio har slået ihjel, men i 1950’erne var den en frygtet og ikke ualmindelig sygdom i Danmark. I dag er den udryddet i det meste af verden, med undtagelse af to steder – Pakistan og Afghanistan – hvor sygdommen er svær at få bugt med. Inden for nyere tid har den flere gange spredt sig, og polio udgør dermed stadigvæk en international sundhedsudfordring.

Tuberkulose
Verdens mest udbredte infektionssygdom, der kan slå ihjel, er tuberkulose. Det er en lungesygdom, som hvert år slår 1,5 millioner mennesker ihjel og har hærget menneskeheden i flere tusinde år – helt tilbage til de egyptiske mumier, har forskere fundet beviser på. Det antages, at næsten en tredjedel af verdens befolkning er smittet med den bakterie, der kan forårsage tuberkulose. Det er dog langt fra alle smittede, der udvikler aktiv tuberkulose. Før i tiden blev danske patienter behandlet i tuberkulosesanatorier, men efter opfindelsen af en vigtig type antibiotikum i 1943 blev sygdommen herhjemme næsten udryddet i løbet af 1960’erne. Sidste år fik 279 personer konstateret tuberkulose i Danmark, hvor sygdommen normalt kan kureres med antibiotika i seks måneder.

Plettyfus
Epidemisk plettyfus er en infektionssygdom, som overføres af lus. Da Napoleon i 1812 invaderede Rusland, talte hans hær over en halv million mand, men da den senere forhutlet trak sig ud af Rusland, var der højst 80.000 tilbage. Forskere mener, at blandt andet plettyfus spillede en afgørende rolle i at formindske hærens størrelse. Også under både Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Trediveårskrigen var alvorlige epidemier af plettyfus med til at tage livet af mange soldater. Sygdommen spreder sig nemlig ofte, når mange er samlet på ét sted, og renligheden ikke er i top. I dag ses plettyfus stadigvæk i blandt andet Rusland, England og flere østeuropæiske lande. Så sent som i 2018 var der et udbrud af loppebåren plettyfus-epidemi i Los Angeles i det vestlige USA, som blev kædet sammen med de mange hjemløse, der lever på gaden.

Malaria
På globalt plan er malaria en af de største dræbere blandt børn. Sygdommen findes i omtrent 100 af verdens lande, især i de tropiske regioner af Afrika, Asien og Sydamerika, hvor Anopheles-myggen lever. Den kan nemlig overføre blodparasitter til mennesker, hvilket resulterer i den akutte og influenzalignende infektionssygdom malaria, der både eksisterer i godartet og ondartet form. I dag findes der forskellige typer af malariamidler, men sygdommen rammer stadig hårdt i verdens fattige lande, hvor ikke alle har adgang til den forebyggende behandling.

Hiv
Hiv, som er en forkortelse for ”human immundefektvirus”, blev første gang registreret i 1981, og siden har sygdommen bredt sig til store dele af verden. På globalt plan lever 37,9 millioner mennesker med hiv. De fleste af dem befinder sig i Øst- og Sydafrika. Sygdommen har fået sit navn, fordi den nedbryder en vigtig del af menneskets immunforsvar, hvilket gør risikoen for følgesygdomme højere. Når en hiv-smittet persons immunforsvar er blevet så svækket, at det medfører en alvorlig følgesygdom, taler man om aids. På verdensplan falder antallet af hiv-smittede – i 2018 blev 1,7 millioner børn og voksne smittet, og det var 16 procent lavere end i 2010. I samme periode skete der en tredobling af den andel mennesker, der fik adgang til behandling. Der findes stadig ingen helbredende kur mod hiv, men medicin kan holde sygdommen i skak, således at medicinerede hiv-smittede kan leve et nogenlunde normalt liv og umuligt give sygdommen videre.

Gul feber
Ligesom malaria smitter gul feber gennem myggestik og kan i værste fald blandt andet medføre leverskader og gulsot – deraf navnet. Gul feber er en alvorlig virussygdom, som forekommer omkring ækvator i store dele af Afrika, men også i områder af Sydamerika. I 1990’erne var der epidemier af gul feber i Nigeria og Kenya med en dødelighed på over 20 procent. I dag opdages omkring 200.000 nye tilfælde af gul feber om året, hvoraf de 30.000 dør. Derfor anbefaler Statens Serum Institut vaccine ved rejse til risikoområder.

Den spanske syge
Den spanske syge var en voldsom influenzaepidemi – måske den mest smitsomme nogensinde – som brød ud i slutningen af Første Verdenskrig og varede omkring et år. Sygdommen nåede dog at slå cirka 50 millioner mennesker ihjel – fem gange så mange mennesker som det samlede antal krigsofre i Første Verdenskrig. 12.000-14.000 af ofrene for sygdommen var danskere.

Til at begynde med hærgede den spanske syge især militærlejre i USA, men sygdommen spredte sig over hele verden, også til Asien og sågar Alaska og øer i Stillehavet. Især de omfattende troppetransporter under verdenskrigen var med til at sprede smitten. Jakob Eberhardt forklarer:

”Den spanske syge er skrækeksemplet på, hvad vi frygter kan ske i dag. Den var indbegrebet af en pandemi, fordi den på utrolig kort tid bredte sig ud over alle verdensdele i takt med, at verden blev mere globaliseret. I USA var der vild panik, hele byer var i undtagelsestilstand, og man udstedte påbud om at bære ansigtsmaske med mulig fængselsstraf til dem, der nægtede. Og nøs eller hostede man offentligt, kunne man få en bøde. For mange af verdens små samfund – for eksempel eskimo- og polynesiske samfund – betød den spanske syge et komplet sammenbrud. Andre steder havde man ressourcer til at tage kampen op mod sygdommen, blandt andet udviklede amerikanerne en vaccine. Og selvom den ikke var specielt effektiv, havde den en stor beroligende effekt på befolkningen, der dog først kunne begynde at ånde lettet op, da sygdommen ebbede ud i løbet af 1919.”

Kolera
Kolera havde hærget Asien i mindst 2000 år, men med flere, mere stabile og stadigt hurtigere skibsruter og begyndende globalisering i 1800-tallet kom sygdommen til de europæiske byer, hvor dårlige sanitære forhold gjorde, at den akutte diarrésygdom bredte sig hastigt. Døden var smertefuld og indtraf bare et døgn efter smitten.

Et stort problem var, at spildevand og drikkevand ikke blev ordentligt adskilt, og dermed kunne bakterierne fra kloakvandet sprede sig ufatteligt hurtigt. I 1853 ramte en koleraepidemi København, hvor godt 4700 mennesker ud af en befolkning på 130.000 omkom. I dag ville det svare til, at 47.000 københavnere ville omkomme i løbet af få måneder. Kolera er dog helt usædvanligt i dagens Danmark, men forekommer stadig i lavindkomstlande i Asien, Afrika og Latinamerika.

”Kolera har haft stor betydning for verdenshistorien, fordi man lærte at tilpasse sig. Man blev opmærksom på de ufatteligt dårlige sanitære forhold og fik lavet et bedre kloakeringssystem, hvor kloakvand og drikkevand blev ordentligt adskilt. Fra 1859 til 1903 fik København faktisk nogle meget moderne kloakker, som blev brugt helt op til vores tid. Flere mener, at kloakering – og dermed adskillelsen af drikkevand og spildevand – er et af de største fremskridt på sundhedsområdet i moderne tid. Det viser, at epidemier kan få mennesker til at være innovative. Epidemier kan altså accelerere en udvikling og i bedste fald føre til, at vi opfinder os ud af problemer,” siger Jakob Eberhardt.

Kilder: Jakob Eberhardt, Statens Serum Institut, Netdoktor.dk, Videnskab.dk, Illustreret Videnskab, Den Store Danske, Historie Online, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Dansk Sygeplejehistorisk Museum