Prøv avisen

Japansk bjerglandsby har held med at lokke byboere til

Den 35-årige musiker og komponist Taichiro Omura flyttede med sin hustru og deres søn fra millionbyen Tokyo efter ulykken på atomkraftværket Fukushima i 2011.

Yusuhara er en bjerglandsby i Japans yderste udkant. Med rundhåndet støtte til tilflyttere fra storbyerne har byen opnået resultater i kampen mod affolkningen af Japans udkantsområder

Der er så smukt i Yusuhara. Byen ligger i en idyllisk dal langt oppe i bjergene i Japans Kochi-amt. Med stærke efterårsfarver op og ned ad bjergskråningerne omkring byen kan man næppe forestille sig noget smukkere sted at bo.

Ikke desto mindre har byen i mange år været ramt af den samme tendens til affolkning som andre landområder i Japans udkant. De ældre dør, og de unge flytter til storbyen.

Det er en massiv udvikling, som ikke kun rammer udkantsområder i Japan, men er fælles for den industrielt udviklede verden. Den er vanskelig at vende, men i Yusuhara gør man et målrettet forsøg. Og man har betydeligt bedre resultater end andre steder i landet.

Det er for alvor lykkedes at lokke tilflyttere fra storbyen til landsbyen. En af dem er den 35-årige musiker og komponist, Taichiro Omura.

”Borgerne i byen har mange kræfter, stor energi og vitalitet. Det er en stor fornøjelse for mig og min familie at være flyttet hertil,” siger han.

Taichiro Omura besluttede at flytte ud af Tokyo efter atomkatastrofen i Fukushima i 2011. Han og hans kone var ikke trygge ved, at deres søn, der i dag er seks år, skulle vokse op så tæt på det ødelagte atomkraftværk, da Tokyo ligger kun 240 kilometer fra det ødelagte atomkraftværk.

Det viste sig at være en god beslutning for dem.

”Der findes et dejligt stress-frit samfund her,” forklarer Taichiro Omura.

”Folk passer hinandens børn, de store børn tager sig af de små, og min søn er blevet langt sundere fysisk og mentalt af at vokse op i frisk luft og et rent miljø.”

Han insisterer på, at i forhold til hans karriere i musikken er det ”ikke et skridt tilbage, men et skridt i en anden retning.”

I disse internettider kan han sidde om morgenen ved computeren og lave sin musik, akkurat som han gjorde i Tokyo. Engang imellem tager han til de nærmeste storbyer for at optræde.

”Men en dag spurgte skolelæreren mig, om jeg ville kigge efter en klasse, som har et trommeorkester, og nu øver jeg og optræder sammen med børnene. Det er blevet en vigtig del af mit arbejde.”

”Jeg droppede min stolthed. Derfor blev jeg hurtigt og nemt accepteret af det lokale samfund,” fortæller Taichiro Omura.

Han lægger ikke skjul på, at en væsentlig faktor i beslutningen om at flytte til Yusuhara var byens rundhåndede støtteordninger for tilflyttere.

Kommunen lejer tomme huse for 10 år, gør dem fint i stand for kommunale penge og lejer dem ud til tilflyttere for kun 15.000 yen om måneden (under 1000 kroner). Samtidig lægger man stor vægt på indførelse af grøn energi og giver tilskud til det. Der er ingen regel om, at man ikke kan modtage huslejetilskud og energitilskud på samme tid – hvilket mange af tilflytterne gør.

Endelig har kommunen ansat en tilflytningskoordinator på fuld tid. En flink fyr, Kosaku Kataoka, som hjælper med bureaukrati i forbindelse med støtte og tilladelser. Ham har tilflytterne tillid til.

Folketallet falder stadig lidt, men kun lidt. 42,4 procent af befolkningen er over 65 år, så det er svært at undgå. Men i de sidste fire år har der været flere tilflyttere end fraflyttere. I 2015 flyttede 127 personer til byen, og kun 49 flyttede væk. 56 nye elever blev indskrevet på byens gymnasium, det højeste antal i mange år.

Der er lige nu knap 3700 indbyggere, og Mayumi Matsuyama, som er leder af planlægnings- og finansierings- afdelingen på rådhuset, oplyser, at ”målet er 4000 indbyggere i 2020.”

Støtteordningerne var utvetydigt afgørende for det unge par, Takashi og Mariko Yamaguchi, da de valgte at flytte til byen for at etablere et internetbaseret postordrefirma, hvor de til bjergentusiaster og vandringsfolk sælger udstyr, som de selv producerer i deres hjem.

Da de kom til byen for at se sig omkring, viste tilflytningskoordinatoren dem rundt, og de følte sig straks velkomne. Der var flere af de kommunalt renoverede huse, som han viste frem, de havde lyst til at flytte ind i.

De har ikke fortrudt.

”Her er koldt om vinteren, men ellers behageligt,” siger Mariko Yamaguchi.

Endelig er der også dem, der ikke så meget er tilflyttere som tilbageflyttere. 34-årige Sohei Ueda er vokset op i byen og er i dag gift med en pige fra parallelklassen i sin gamle skole. Han vendte tilbage til sin fødeby efter nogle års eventyr i storbyen.

”Jeg sagde, at jeg flyttede, fordi der ville være flere muligheder for mig i byen. Men i virkeligheden flyttede jeg, fordi jeg ville have det sjovt.”

Da han stiftede familie, indså han, at ”det er bedre for børn at vokse op ude på landet”, og han vendte hjem for at blive skovarbejder i det lokale skovdrifts-kooperativ.

Sohei Ueda har ligefrem bygget sit eget helt nye hus i byen. Det kan man nemlig også få kommunal støtte til.

Yusuhara ligger idyllisk, langt oppe i bjergene i Japans Kochi-amt. – Begge fotos: Asger Røjle.