Her i Polen diskriminerer vi ikke mod lgbt-personer. De skal bare ikke indlede forhold eller få børn

Vi diskriminerer ikke, men beskytter de polske familie-værdier, siger borgmester i såkaldt lgbt-fri kommune. Præst er enig, men så gerne, at kirken holdt sig ude af politik

"Vi har ikke lavet erklæringen, fordi vi har noget imod lgbt-personer. Slet ikke. Vi har lavet den for at beskytte den polske familie, som består af far, mor og børn. Selvfølgelig skal man have lov til at være lgbt-person, så længe man ikke udsætter den polske familie for fare, eksempelvis ved at stifte familie eller give vores børn seksualundervisning,” lyder det fra borgmesteren.
"Vi har ikke lavet erklæringen, fordi vi har noget imod lgbt-personer. Slet ikke. Vi har lavet den for at beskytte den polske familie, som består af far, mor og børn. Selvfølgelig skal man have lov til at være lgbt-person, så længe man ikke udsætter den polske familie for fare, eksempelvis ved at stifte familie eller give vores børn seksualundervisning,” lyder det fra borgmesteren. . Foto: Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix.

I den lille kommune Wilkolaz i det østlige Polen står borgmesteren lænet op ad døren til sit kontor og sludrer med sin sekretær. Over døren hænger et kors i træ.

Pawel Glab, som den godt 40-årige borgmester hedder, har ikke travlt i dag, og så længe han ikke behøver at blive fotograferet, kan han sagtens finde tid til en snak om sin kommunes syn på et par af de emner, som har vakt opsigt hele vejen til Bruxelles. Til manges store for-argelse har Wilkolaz ligesom næsten 100 andre polske kommuner erklæret sig ”fri for lgbt-ideologi”.

På vej gennem Polen besøger Kristeligt Dagblad adskillige kommuner, der har gjort det samme, men som til pressen ikke ønsker at forklare hvorfor. Måske fordi mange kommuner føler sig som ofre for aktivisters ”falske nyheder om lgbt-frie zoner”, som Pawel Glab formulerer det.

Det er ikke en lov, men en erklæring, understreger borgmesteren.

”Der findes ikke lgbt-frie zoner i Polen. Her diskriminerer vi ikke nogen.”

Men hvad indebærer erklæringen så?

Borgmesteren forklarer med en anekdote:

”For nylig skete der en frygtelig ulykke her på egnen. En familie kørte galt, og begge forældre til et lille barn mistede livet. Prøv at forestille dig, hvis to homoseksuelle skulle adoptere og opdrage barnet. Det ville ikke gå i et samfund som vores, der er baseret på gode katolske værdier. Så vi har ikke lavet erklæringen, fordi vi har noget imod lgbt-personer. Slet ikke. Vi har lavet den for at beskytte den polske familie, som består af far, mor og børn. Selvfølgelig skal man have lov til at være lgbt-person, så længe man ikke udsætter den polske familie for fare, eksempelvis ved at stifte familie eller give vores børn seksualundervisning.”

Pawel Glab er i øvrigt enig med den nationalkonservative regering, som i vinter implementerede en af EU’s mest restriktive abortlove. Nu er det forfatningsstridigt at abortere fostre med misdannelser.

”Abort strider mod det femte af De Ti Bud,” som borgmesteren siger.

Mens abortlovgivningen udløste de største demonstrationer i Polen siden kommunismens fald, er de lgbt-frie kommuner blevet heftigt kritiseret og i nogle tilfælde forment EU-midler, indtil erklæringen trækkes tilbage.

Længe er Polen blevet kritiseret for at bevæge sig væk fra EU’s værdifællesskab, men Pawel Glab ser positivt på medlemskabet af unionen. Når borgmesteren kigger sig omkring i sin by, har folk fået flere penge at bruge, pænere huse at bo i og bedre veje at køre på.

”Men der er ingen grund til, at EU blander sig i suveræne staters lovgivning og forsøger at ændre vores kultur. Vi blander os jo heller ikke i andre lande på de områder,” siger han.

Polsk lov bliver sat over EU-lov

Den holdning deler Polens regering, som i sidste uge blev bakket op af en for EU bekymrende kendelse: Forfatningsdomstolen i Warszawa erklærede, at den sætter landets forfatning over EU-lov, og at Polen derfor ikke behøver følge afgørelser fra EU-Domstolen.

Det sker, efter at EU har rejst sager mod Polen, da nye regler for at udpege højesteretsdommere ifølge EU-Kommissionen ikke sikrer ”upartiskhed og uafhængighed”, sådan som det er nedfældet i EU-traktaten. Kritikere mener, at Polen udfordrer EU’s grundlæggende værdier om menneskerettigheder og retssamfundet, men det ser man indtil videre stort på i det nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), som i øvrigt har udpeget de fleste af de dommere, som nu rangerer Polens love over unionens. Og som selv har rejst en sag ved EU-Domstolen for at få udbetalt støttemidler fra EU’s coronahjælpefond, der er fastfrosset som følge af striden om retsstaten.

Rækken af sager, hvor Lov og Retfærdighedspartiet har været på kant med EU, er efterhånden lang. Stridighederne har stået på i årevis, og nu begynder EU-ledere at spekulere i, om Polen er på vej til at forlade unionen. I søndags var der i flere polske byer pro-europæiske demonstrationer med slogans som ”Vi bliver”, og på tirsdag rejser den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, til Strasbourg for at tage diskussionen med kommissionsformand Ursula von der Leyen i Europa-Parlamentet.

Da Polen blev optaget i EU ved østudvidelsen i 2004, betragtede mange landet som en del af Vesten. Men gennem årene har en værdikamp langsomt udviklet sig, og befolkningen har længe været splittet i spørgsmålet om landets retning og forhold til unionen. Den ene lejr kæmper for de sekulære og liberale værdier, som EU repræsenterer. Den anden lejr mener, at katolicismen er indbegrebet af det at være polsk, og at Polen ved at integrere sig i EU bevæger sig længere væk fra landets sande identitet.

I 2015 kom PiS for anden gang til magten som følge af en stigende utilfredshed over for det nye og liberale Polen. Siden har partiet indført en række kontroversielle lovtiltag, som vækker kritik i Bruxelles og hos en stækket opposition.

Men regeringspartiet kunne næppe gennemføre drejningen væk fra de vestlige værdier uden støtte fra kirken. Den katolske kirke i Polen bliver betragtet som den kirke med mest politisk indflydelse i hele den kristne verden, og siden landets grundlæggelse har kirke og stat være uløseligt forbundet, forklarer professor Michal Zawislak fra Det Katolske Universitet i Lublin.

”Der er ingen officielle bånd mellem den katolske kirke og Lov og Retfærdighed, om end de har fælles sociale og politiske interesser. Men kirken udnytter sin stærke sociale position til at lægge pres på politikerne,” siger han.

”Kirken kan direkte mobilisere millioner af mennesker. Det betyder, at kirken kan være med til at afgøre præsident- og parlamentsvalg. Et parti, der ønsker kirkens støtte, skal tænke meget nøje over eventuel kirkekritisk politik.”

Professoren aner dog en fare for kirken, som står historisk lavt i en nylig popularitetsmåling.

”Det stærke bånd mellem regeringen og kirken og den upassende sammenblanding af religion og politik har fået mange, især unge polakker til at sige fra over for kirken,” siger Michael Zawislak og tilføjer, at også afsløringer om pædofili og overgreb i kirken har forværret befolkningens forhold til den magtfulde kirke.

Byens eneste homoseksuelle

En af dem, der helt har forladt kirken, er den 19-årige Dawid Socha. Som barn troede han på Gud. Hver weekend tog han til gudstjeneste, og før aftensmaden foldede han fingrene i bøn.

Men da teenageårene gryede, begyndte der i ham at gro følelser, der ikke stemte overens med skolens pensum i seksualundervisning: Dawid Socha var tiltrukket af drenge.

”Jeg vidste ikke, hvad der foregik inden i mig. Jeg bad til Gud om, at følelserne skulle gå væk, men det skete bare ikke,” siger David Socha, som studerer i sin fødeby, Pulawy, to timers kørsel fra Warszawa.

Som barn gik Dawid Socha til gudstjeneste hver uge, men da han sprang ud som homoseksuel, fandt han ikke forståelse i kirken.
Som barn gik Dawid Socha til gudstjeneste hver uge, men da han sprang ud som homoseksuel, fandt han ikke forståelse i kirken. Foto: Janus Engel Rasmussen

I en park, hvor tilfældige ikke har mulighed for at overhøre samtalen, fortæller Dawid Socha om livet som homoseksuel i den polske provins.

Blandt skolekammeraterne og byens borgere er det ildeset at afvige fra den seksuelle norm, og der var heller ikke forståelse at hente i familien eller hos byens præster.

”Jeg følte mig som byens eneste bøsse og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Som den trofaste katolik, jeg var, bad jeg Gud give mig et svar, men det kom aldrig,” fortæller Dawid Socha, som i stedet fandt forståelse blandt ligesindede på internettet.

Som homoseksuel færdes Dawid Socha aldrig alene i byens stræder om aftenen, medmindre der hænger overvågningskameraer, som kan fange eventuelle overfald på bånd.

Han oplever, at folk råber nedsættende efter ham på gaden, en enkelt gang passede en gruppe mænd ham op, uden at det dog udviklede sig til håndgemæng, og på familiens postkasse har nogle sat homofobiske klistermærker. Det er derfor ikke over for alle, at han tør røbe sin seksualitet.

”Jeg prøver at bekæmpe homofobien ved at være åben omkring min seksualitet og vise, at der intet forkert er i det. Men jeg ønsker også tryghed, og ofte føler jeg mig mere sikker ved at holde min seksualitet hemmelig.”

Den unge polak har ikke lyst til at forlade sit hjemland, sådan som mange af hans homoseksuelle landsmænd gør i disse år. Han har dog svært ved at se sig selv blive i landet uden politiske forandringer.

”Folk ville ikke diskriminere og opføre sig så aggressivt over for lgbt-personer, hvis ikke politikerne gav dem en anledning til at hade mennesker, der er anderledes,” mener han.

Kirken former samvittigheden

Før en velbesøgt aftengudstjeneste i Warszawa viser ungdomspræst Lukasz Filc medlidenhed med lgbt-personer som Dawid Socha. I kirkens frugthave forklarer præsten, at han tilhører det mindretal i den katolske kirke, der ikke ser lgbt-personer som en fare for det polske folk.

”Jeg bliver ked af det, når jeg hører, at lgbt-personer oplever diskrimination. Man skal vise dem respekt og tolerance, for du vælger ikke selv din seksualitet,” siger ungdomspræsten, som dog ikke accepterer, at lgbt-personer indleder forhold med hinanden, da det ”ifølge Bibelen ikke er tilladt”. Det samme gælder i øvrigt abort, påpeger han.

Ungdomspræst Lukasz Filc er imod diskrimination af lgbt-personer, men er enig i at nægte dem ægteskab og mulighed for at få børn, fordi det strider imod Bibelen, som han siger.
Ungdomspræst Lukasz Filc er imod diskrimination af lgbt-personer, men er enig i at nægte dem ægteskab og mulighed for at få børn, fordi det strider imod Bibelen, som han siger. Foto: Janus Engel Rasmussen

”Men det er ikke kirkens rolle at være med til at lovgive om de emner eller på anden måde blande sig i politiske forhold i Polen, som den katolske kirke i for høj grad har gjort de senere år,” siger Lukasz Filc, som gerne så, at kirken helt holdt sig ude af politik.

”Enhver situation, hvor kirken samarbejder med politikere, er dårlig for kirken. Kirken skal i stedet fokusere på at forme folks samvittighed,” forklarer ungdomspræsten.

”Har kirken først held med at forme folkets samvittighed, er det ikke nødvendigt at lave alle de her love, fordi folket automatisk vil leve deres liv, som Bibelen foreskriver.”