Hertuginde Meghan vil bryde tabu om spontane aborter. Men er der overhovedet tale om et tabu?

På opfordring fra den britiske hertuginde Meghan deler mange oplevelser med spontane aborter. Håbet er at nedbryde tabuet om ufrivillige graviditetstab. Men tabu er det forkerte ord at bruge, mener kønsforsker

”At miste et barn betyder, at man skal bære rundt på en næsten ubærlig sorg. En sorg, mange oplever, men som få taler om,” lød det i en kronik i The New York Times fra den amerikanskfødte hertuginde Meghan, som opfordrer andre til at dele deres smerte ved at miste et barn med andre. Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinder skal dele sorgen over ufrivillig abort med andre for at komme tabuet til livs. Det er det overordnede budskab i en følelsesladet kronik, som den britiske hertuginde Meghan fik bragt i avisen The New York Times i den forgangne uge.

”Jeg mærkede en skarp krampe,” skriver hertuginden, som inviterer læseren helt tæt på sin egen oplevelse med at abortere det foster, der kunne være blevet hendes og prins Harrys barn nummer to.

”At miste et barn betyder, at man skal bære rundt på en næsten ubærlig sorg. En sorg, mange oplever, men som få taler om,” skriver den amerikanskfødte hertuginde, som opfordrer andre til at dele deres smerte ved at miste et barn med andre.

”Sammen tager vi første skridt mod heling,” lyder budskabet.

Op mod hver femte graviditet ender i ufrivillig abort ifølge sundhed.dk.

”Selvom sorgen er omgivet af en svimlende almindelighed, forbliver samtalen tabu,” skriver hertuginde Meghan, som ikke oplyser, hvor langt henne i graviditeten hun var, da hun aborterede.

På sociale medier som Instagram og Twitter har mange fulgt hertugindens opfordring og delt deres private oplevelser med ufrivillige aborter. Beskeden er, at hertuginden ”ikke er alene”, ligesom mange takker hende for at stå frem med hashtagget #BrydStilheden.

Det gør en meget ulykkelig situation lidt nemmere, når kendte fortæller åbent om deres oplevelser med spontane aborter, mener talsperson for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse og fertilitetsterapeut Tina Teglgaard.

”Når kendte deler, får de, der står i samme situation, en mulighed for at spejle sig i deres oplevelse,” siger hun.

Ifølge Tina Teglgaard indleder hertuginden en samtale, som minder alle om, at den spontane abort er naturlig og desværre sker for rigtigt mange kvinder.

”Det er forløsende at få talt om, hvor svært det er. Det er en kæmpe sorg helt ind i eksistensen, og det hjælper, hvis man ikke går helt alene med sin ked af det-hed,” siger Tina Teglgaard.

Tabu er dog det forkerte ord at bruge om spontane aborter, vurderer kønsforsker og lektor emerita ved Roskilde Universitet Karen Sjørup.

”Et tabu betyder, at samfundet som helhed mener, at det her bør man ikke tale om, fordi det er grimt eller ikke er acceptabelt,” siger kønsforskeren, som ikke mener, det gælder ufrivillige aborter.

Faktisk gætter Karen Sjørup på, at folk ikke går så voldsomt meget op i det, netop fordi spontane aborter er så forholdsvis almindelige, som de er.

”Mange betragter det jo som naturens evne til at selv at udrense sig,” siger hun.

Den 72-årige kønsforsker siger dog, at hendes synspunkt kan skyldes, at ”hun er for gammel”, og hun understreger, at en ufrivillig abort alligevel godt kan opleves som et tabu for nogle af dem, der har oplevet det.

En af dem er 25-årige Sabrina Louise Christiansen. For fem år siden tabte hun et barn i andet trimester, og hertuginde Meghans opfordring var det sidste skub til at dele hemmeligheden, fortæller hun.

Da den dengang 20-årige kvinde sygemeldte sig hos sin chef, lød beskeden, at sådan er det for mange, og det handlede bare om at ”komme videre” og ”se fremad”. Det samme sagde selv hendes nærmeste familiemedlemmer.

Kommentarerne gjorde det svært for hende at tale om den sorg, der stadig fylder.

”Jeg ved jo godt, jeg kunne have været mor til en, der var fem år nu, og det tænker jeg på hver dag,” siger Sabrina Louise Christiansen.

Selvom op mod hver femte graviditet ender i en ufrivillig abort, mener Sabrina Louise Christiansen stadig, der er tale om et tabu.

”Hvis jeg fortæller åbent om det, reagerer mange, som om de nærmest aldrig har hørt om det,” siger hun.