Hillary Clinton er kvinde – og hvad så?

Efter den seneste runde amerikanske primærvalg synes det givet, at Hillary Clinton bliver USA’s første kvindelige præsidentkandidat. Hun kalder det selv ”historisk”, og det er lige, hvad det er, mener forskere

Hillary Clinton kaldte det en historisk milepæl for kvinder, da hun i New York udråbte sejren over Bernie Sanders i kampen om at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat. –
Hillary Clinton kaldte det en historisk milepæl for kvinder, da hun i New York udråbte sejren over Bernie Sanders i kampen om at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat. – Foto: Timothy A. Clary/Scanpix

Det hedder sig i en sejlivet vandrehistorie fra Island, at da Vigdis Finnbogadóttir efter 16 år som præsident meddelte, at hun ikke genopstillede, begyndte mindre børn at spørge, om mænd også kunne være præsidenter. Måske – hvis Hillary Clinton når hele vejen til Det Hvide Hus efter at være sikret pladsen som Demokraternes præsidentkandidat – vil samme spørgsmål blive stillet i USA om fire eller otte år.

”Det er ubestridt, at det gør en forskel, om der findes kvindelige rollemodeller, som andre kvinder kan lære af og spejle sig i. Uanset, hvilken politik Hillary Clinton måtte føre, hvis hun bliver præsident, har det en selvstændig værdi med en kvinde som præsident,” siger Jytte Larsen, historiker med speciale i kvinder og ligestilling.

I første omgang er det en historisk milepæl, at en kvinde står til at blive præsidentkandidat for et af de to store partier, sagde Hillary Clinton selv i sin sejrstale i New York natten til i går, da hun sikrede sig sejren i fire ud af de seks delstater, hvor de næstsidste primærvalg inden næste måneds konvent blev holdt.

”Denne sejr tilhører generationer af kvinder, der har kæmpet for at gøre denne sejr mulig. Generationer har kæmpet for kvinders rettigheder. Denne dag tilhører alle jer,” sagde hun.

Kvinde og ligestillingsperspektivet var også i centrum i den første tweet, Clintons kampagnestab sendte ud på Twitter, efter at det stod klart, at hun nu havde delegerede nok til at blive nomineret:

”Til alle små piger med store drømme: Jo, du kan blive lige, hvad du vil – selv præsident. Denne aften er din aften. H.”

Thomas Ærvold Bjerre forsker i køn i amerikansk politik ved Syddansk Universitet. Han mener, at det er helt berettiget at kalde Hillary Clintons kandidatur for en historisk milepæl. Der har været og er andre markante kvinder i amerikansk politik – Sarah Palin, tidligere guvernør i Alaska og tidligere vicepræsidentkandidat for Det Republikanske Parti, og Nancy Pelosi, formand for Demokraternes gruppe i Repræsentanternes Hus, for at nævne nogle – men det er første gang, at en kvindelig politiker er nået så langt som den tidligere udenrigsminister og senator.

”Det ér en milepæl i en politisk kultur, som stadig er domineret af mænd, og i et samfund, hvor de klassiske kønsroller står stærkere end i Danmark. Hjemmet er stadig kvindens domæne i de fleste tilfælde,” siger Thomas Ærvold Bjerre.

Kvinder har øjeblikket 19,4 procent af pladserne i den amerikanske kongres. 6 af landets 50 guvernører er kvinder, og 8 af 24 regeringsmedlemmer er kvinder.

Skulle det lykkes Hillary Clinton at blive præsident, vil det være en markant landvinding, mener Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholm Universitet med speciale i kvinder og ligestilling. Hun er også rådgiver for FN’s kvindekomité.

”Det vil bryde en historisk barriere og gøre det utænkelige tænkeligt. Kvindelige toppolitikere har en vigtig symbolsk betydning, fordi de signalerer, hvad der er muligt,” siger hun.

Drude Dahlerup peger på, at det ikke nødvendigvis fører større ligestilling med sig, når et land får en kvindelig regeringsleder. Det klassiske eksempel er Margaret Thatcher, der var premierminister i Storbritannien fra 1979 til 1990, men ikke udnævnte én kvindelig minister og ikke førte nogen form for ligestillingspolitik.

”Derfor må man skelne mellem den symbolske værdi, der ligger i at have kvindelige rollemodeller, og så de konkrete politiske konsekvenser, det kan få,” siger hun.

Den tyske forbundskansler har siden 2005 heddet Angela Merkel. Hun er ikke kendt som en stor feminist, men hendes mere end 10 år ved magten har alligevel præget Tyskland, vurderer Moritz Schramm, ph.d. og lektor i litteratur og tyske samfundsforhold ved Syddansk Universitet.

”Merkel har ikke direkte gjort noget for kvinderne, men hun har givet de tyske kvinder en anden selvforståelse. Vi ser flere stærke kvinder i tysk politik nu,” siger Moritz Schramm.