Sidste uges massakre på ni afroamerikanske kirkegængere i Charleston i South Carolina har genantændt den anspændte amerikanske debat om konføderationsflagets plads i den offentlige sfære. Debatten er blusset op, efter at det er kommet frem, at den formodede gerningsmand fra angrebet på Emanuel African Methodist Episcopal Church, en 21-årig hvid mand, poserede med flaget i billeder lagt ud på internettet.
Det røde og blå kampflag med 13 hvide stjerner blev brugt af sydstaterne i slutningen af den amerikanske borgerkrig (1861-1865), og under raceadskillelsen fungerede det som et varemærke for hvide racister. Mens mange amerikanere i dag betragter flaget som et udtryk for racehad, intimidering og undertrykkelse af sorte, hævder andre, at det er et symbol på sydstaternes historie, kultur og folkesjæl.
I flere sydstater, heriblandt South Carolina, vajer konføderationsflag stadig ved offentlige bygninger og institutioner, og i weekenden marchererede hundredevis af mennesker i Charleston og andre byer for at forlange flagene taget ned.
”De hører ikke til på ejendom, der byder borgere fra alle samfundslag velkommen. Og jeg er nødt til at vide, at jeg er velkommen,” siger demonstranten Waltrina Middleton, der er i familie med en af de dræbte, til avisen Washington Post.
I en meget læst klumme i magasinet The Atlantic fremfører den afroamerikanske meningsdanner Ta-Nehisi Coates, at flaget altid har været et symbol på voldelig racistisk ideologi og omgående bør fjernes fra offentlige områder.
”Moralsk fejhed påbyder valg og handling. Den kræver, at dens tilhængere igen og igen kigger bort; at de begunstiger det vægelsindede over det åbenlyse, myte over historie, drøm over realitet. Her er et andet valg. Tag flaget ned. Tag det ned nu. Put det i et museum. Indskriv årene 1861-2015 under det. Ryk fremad. Opgiv dette krukkeri. Uddriv denne kult af død og kæder. Red jeres yndige sjæle,” skriver han.
Andre er uenige. Det er forkert at betragte flaget som et symbol på det slaveri, som er hele nationens - ikke blot Sydens - arvesynd, siger Ben Jones, der er direktør i organisationen Sons of Confederate Veterans (Sønner af konføderationens krigsveteraner).
”For de 70 millioner af os, hvis forfædre kæmpede for Syden, er det et symbol på slægtninge, der kæmpede for det, som de troede, var det rigtige i deres samtid, og hvis tapperhed blev legendarisk i militærhistorien. Dette er ikke nostalgi. Det er vores historie. De nuværende angreb på den historie, 150 år efter, er for os en forhånelse, der ikke udbedrer nogle skel eller bygger nogle broer,” skriver han i avisen The New York Times.
Flaget er et smertefuldt symbol på raceadskillelse, men det er også del af den ”indviklede, rodede historie” om, hvem amerikanerne er, påpeger David French, der er skribent for den konservative publikation The National Review.
”Hvis formålet med vores fælles erfaring var at undgå smerte, ville vi fjerne flaget. Men det er naturligvis ikke formålet. I stedet bruger vi historien til at forstå vores nation i al dens kompleksitet - til at erkende ubehagelige realiteter og at lære vanskelige sandheder,” skriver han.
Debatten er også blevet del af dysten om at blive Republikanernes præsidentkandidat ved valget næste år, efter at partiets kandidat i 2012, Mitt Romney, i weekenden opfordrede South Carolinas politikere til at droppe brugen af flaget i parlamentsbygningen i delstatshovedstaden Columbia.
”Fjern det nu for at ære Charleston-ofrene,” skrev han på Twitter. Udmeldingen tvang flere af de nuværende republikanske præsidentkandidater til at tage afstand fra konføderationsflaget, omend flere slog fast, at de enkelte delstater har ret til selv at bestemme, om de vil bruge flaget. Konføderationsflaget har længe været genstand for juridiske og etiske fejder i USA. Så sent som i sidste uge afgjorde landets højesteret, at delstaten Texas har ret til at nægte at tillade brugen af specialnummerplader, der gengiver konføderationsflaget.
Ifølge en nylig online-meningsmåling for nyhedsmediet NBC News betragter halvdelen af amerikanerne flaget som et symbol på racisme, mens den anden halvdel betragter det som et symbol på ”sydstatsstolthed”. En anden undersøgelse fra forskningsgruppen Pew Research Center fra 2011 viser imidlertid også, at færre end en ud af 10 amerikanere har en positiv holdning til flaget.