Prøv avisen

Historieløshed er skyld i ungt nej til EU

De to verdenskrige og den kolde krig står så svagt i mange unges bevidsthed, at de ikke forstår EU's historiske betydning, lyder det fra eksperter, der mener, at politikerne har svigtet

To verdenskrige, 60-70 millioner dræbte og et splittet Europa kan ikke i sig selv få unge til at stemme ja til et tættere og udvidet europæisk samarbejde.

Sådan lyder det fra EU-eksperter, efter at der i både Frankrig og Holland er stemt nej til EU's forfatningstraktat.

Dykker man ned i statistikkerne over ja- og nej-sigere, viser det sig nemlig, at de yngste og de ældste vælgere trækker i hver sin retning.

Eksempelvis viser tal fra det franske analyseinstitut Ipsos, at 56 procent af de 18-24-årige stemte nej, mens 58 procent af vælgerne over 70 år stemte ja.

Tendensen er den samme i Holland, hvor målinger foretaget af analyseinstituttet Instituut voor Publiek en Politiek blandt skoleelever i de ældste klasser viste, at 69 procent af de helt unge ville stemme nej.

Marlene Wind, EU-forsker ved Københavns Universitet, ser tallene som udtryk for

et svigt hos EU's politiske

ledere.

– For bedsteforældre-

generationen står EU som

et modsvar til de to verdenskrige og den kolde krig,

som i årtier splittede Europa. Men den historiske bevidsthed har de unge slet ikke,

og det skyldes i høj grad,

at man fra politisk side slet ikke har gjort dette til den bærende fortælling om EU, siger Marlene Wind.

Resultatet er, mener hun, at de unge er mindre overbærende over for EU.

– Mange ældre er formentligt også irriterede over bureaukratiet og alt det andet, der kan siges af negative ting om EU. Men for dem tegner der sig stadig et værre alternativ. Det gør der ikke for de unge, som vurderer EU her og nu, ikke ud fra et historisk perspektiv. Og de bryder sig åbenbart ikke om, hvad de ser, siger Marlene Wind.

Samme holdning har Anne Mette Vestergaard, europapolitisk chefrådgiver ved Dansk Institut for Internationale Studier.

– De unge forstår ikke på samme måde som de ældre, hvorfor EU betragtes som fredens projekt. For dem er det fjernt, bureaukratisk og ufolkeligt, og det skyldes i høj grad politikernes manglende evne til at konkretisere visionerne med EU, siger

Anne Mette Vestergaard.

Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter, mener dog ikke, at de unges modstand mod EU's forfatningstraktat alene kan forklares med historieløshed.

– De unge bruger Europa mere end nogen generation før dem. De rejser, studerer i udlandet og kommunikerer med unge i andre lande, så de forstår udmærket betydningen af et samarbejde. Min vurdering er, at de i stedet protesterer mod et projekt, de oplever som udemokratisk og elitært, siger Jens Christian Nielsen, som har forsket i unges demokratiske deltagelse.

– Mange unge er meget vidende, og de vil ikke bare stemme ja, fordi politikerne forventer det af dem. De

ønsker en grundig demo-kratisk debat, og den tror jeg, at mange har savnet i forbindelse med forfat-ningstraktaten, siger Jens Christian Nielsen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Udland