Historien om Rusland og Ukraine begyndte for flere hundrede år siden. Her er seks afgørende nedslag

Ukraines lange og komplicerede forhold til Rusland og landets foranderlige grænser er nøglen til at forstå Putins aggressive fremfærd, forklarer to historikere

I 1654 indgik zaren Aleksej Mikhajlovitj Romanov en alliance med kosakkerne. Kosakkerne ledede løsrivelsen fra Polen, og alliancen betragtes derfor i nutidens Rusland - og af Putin - som en genforening af Ukraine og Rusland. I Ukraine betragtes det blot som en alliance, forklarer historiker.
I 1654 indgik zaren Aleksej Mikhajlovitj Romanov en alliance med kosakkerne. Kosakkerne ledede løsrivelsen fra Polen, og alliancen betragtes derfor i nutidens Rusland - og af Putin - som en genforening af Ukraine og Rusland. I Ukraine betragtes det blot som en alliance, forklarer historiker. Foto: Wikipedia Commons.

Bladrer man igennem historiebøgerne, ser man hurtigt, at det område, hvor Ukraine ligger i dag, har været domineret af skiftende imperier og befolket af flere folkeslag. Og det er netop denne omtumlede historie, som Ruslands præsident Vladimir Putin udnytter i sin fremfærd i det østlige Europa. Det forklarer Vibe Termansen, der er historiker og forfatter til bogen "Kampen om Centraleuropa".

"Putin fører den vildeste historiepolitik, hvor han bruger ukrainernes egen historie som et våben mod dem. Vi har set det i nogle af hans lange essays, hvor han blandt andet forklarer, hvorfor Ukraine i virkeligheden er russisk, og vi så det i hans tale mandag aften,” siger hun.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Det er ikke bare almindelig historisk interesse, der får Ruslands præsident til dykke ned i Ukraines historie:

“For Putin handler det om at retfærdiggøre sine handlinger og sin politik gennem historien. Men han er meget tendentiøs i sin historiebrug. Det er politisk historiebrug i yderste potens og åbenlys propaganda. Men det er også en historiebrug, der koster liv og rykker grænser,” siger Vibe Termansen.

For at forstå Putins aggressive fremfærd i Ukraine, er det værd at kende landets omtumlede historie med foranderlige grænser. Her er seks nedslag i vigtige dele af Ukraines historie.

1. De to parter var sammen rus-folk

Når Putin ofte går over tusind år tilbage i historien, er det for at understrege det ældgamle kulturelle og historiske bånd, der har knyttet Rusland og Ukraine sammen siden 800-tallet, forklarer Christian Gottlieb, adjungeret professor ved Afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet:

"Det var på et tidspunkt, hvor man ikke skelnede mellem russisk og ukrainsk. Der var et slavisk folk, der kaldte sig ‘rus’, og de samlede sig i et stort rige, der omfatter dele af nutidens Ukraine, Rusland og Belarus,” siger Christian Gottlieb.

Rus-riget opstod omkring Novgorod i nutidens Rusland, men inden længe flyttede man rigets centrum sig til Kijev i de nutidens Ukraine, og det var fra Kijev, at rus'erne blev gjort kristne.

I dag er der flere nationer, der ser sig selv som arvtagerne til det store, glorværdige rige:

“Ukrainerne mener, at det var ukrainsk. Belarus mener, det var belarusisk, og russerne siger, at det var russisk,” siger Vibe Termansen.

2. Rus-riget gik i opløsning

I 1200-tallet blev det store Rus-rige overløbet af mongoler, der kom ridende fra øst:

"Riget gik fuldstændig i opløsning og blev underlagt det mongolske khanat. Kun byen Novgorod gik fri. Det betød, at der i de næste over to hundrede år ikke fandtes en samlet stat for rus-folket,” siger Christian Gottlieb.

Fra 100 år senere begyndte mongolerne at blive fordrevet, men i forskellige tempi og af forskellige hærførere.

“Først kom det ukrainske område til at indgå i Den polsk-litauiske realunion i 1300-tallet, senere blev den østlige del optaget i Storfyrstendømmet Moskva i midten af 1600-tallet,” siger Christian Gottlieb.

Det betyder, at det ukrainske område blev delt i to, og Kijev kom under polsk-litauiske herredømme. Men i midten af 1600-tallet gjorde de ukrainske kosakker med base i Kijev oprør mod de polsk-litauiske overherrer.

"I 1654 indgik kosakkerne i alliance med den moskovitiske tsar. I nutidens Rusland, og af Putin, ses begivenhed som en genforening af Rusland og Ukraine, mens man i Ukraine blot ser det som en alliance. Faktum er, at de ukrainske områder øst for Dnjepr-floden blev indlemmet i Rusland,” siger Christian Gottlieb.

3. Ukraine tager form

I slutningen af 1700-tallet udvidede Det Russiske Kejserrige mod øst og overtog områder, der senere kom til at indgå i staten Ukraine.

"Det skete, da Den polsk-litauiske realunion blev opløst, og dets områder fordelt mellem Habsburg, Preussen og Det Russiske Kejserrige,” siger Christian Gottlieb.

Også dele af sortehavskysten og Krim-halvøen blev indlemmet i Det Russiske Kejserige, der kom til at bestå af stadig flere og flere forskellige folkeslag.

Ideen om en ukrainsk identitet opstod i 1800-tallet, og ukrainerne begyndte at drømme om deres egen stat. Den chance opstod i 1917, da det Det Russiske Kejserrige gik i opløsning:

“Vi ser faktisk tre forsøg på at oprette en selvstændig ukrainsk stat, men de overlever kun i få måneder,” siger Christian Gottlieb.

I stedet blev Ukraine en sovjetisk republik og dets grænser tegnet af Moskva.

"Det er derfor, det ikke er helt forkert, når Putin siger, at Ukraine som stat blev skabt af Rusland. Det betyder selvsagt ikke, at den ukrainske nation også blev det," siger Christian Gottlieb.

4. Fem millioner ukrainere dør af sult

Ukraineres modstand mod den sovjetiske kollektivisering førte til en menneskeskabt hungerkatastrofe, som i 1932-33 kostede op mod 5 millioner menneskeliv i Ukraine og på Krim alene.

Katastrofen betegnes af ukrainerne som "Holodomor" eller "hunger-udryddelsen".

“Man skal se Holodomor som et forsøg på at kvæle enhver ansats til selvstændighedsfølelse. Det er Ukraines store traume og noget, som man i Rusland ikke vil erkende,” siger Vibe Termansen.

Traumet fra Holodomor runger den dag i dag i Ukraines forhold til Rusland og Putin:

“Det sidder dybt i den ukrainske bevidsthed, at man har båret en stor del af sovjetregimets rædsler. Og de rædsler vil man ikke vende tilbage til,” siger Christian Gottlieb.

5. Stalin og Hitler lavede nye grænser

Under Anden Verdenskrig blev Ukraines grænser igen redefineret. For da despoterne Stalin og Hitler i 1939 indgik alliance og opløste Polen, blev flere af de gamle polske områder føjet til sovjetisk Ukraine.

Men Holodomor var ikke glemt, da Hitler brød alliancen med Stalin, og hans soldater i 1941 passerede Ukraine på vej mod Moskva:

“Ganske mange steder i Ukraine blev de tyske soldater modtaget som befriere, eller i hvert fald ikke som fjender,” siger Christian Gottlieb.

Anderledes husker Putin ukrainernes rolle under Anden Verdenskrig:

"For ukrainerne, der kæmpede i Den Røde Hær, i partisanenheder, var Den Store Fædrelandskrig i sandhed en patriotisk krig, fordi de forsvarede deres hjem, deres store fælles fædreland," har Putin fremført.

Efter krigen blev de ukrainske grænser udvidet med mindre tjekkiske og rumænske områder. Den seneste tilføjelse kom i 1954, hvor Krim-halvøen blev overdraget fra Rusland til Ukraine, og landet fik sin nuværende udformning.

6. Sammenbrud i 1991 gav ukrainere selvstændighed

Med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 fik Ukraine endelig sin uafhængighed. Men uafhængigheden var ifølge Putin ikke uproblematisk, især på grund af de mange forskellige folkeslag, især de etniske russere, som nu befandt sig i en ukrainsk stat:

"I 1991 befandt alle disse områder, og, hvad der er vigtigere, mennesker, sig i udlandet fra den ene dag til den anden, revet væk fra deres historiske moderland," har Putin forklaret.

Det er også en central del af Putins historieforståelse, at Ukraines grænser alene er tegnet af Rusland, og at Rusland derfor også kan tegne dem om:

“Hans argumentation var mere åbenlys i forhold til Krim, selvom den selvfølgelig ikke var lovlig. Krim er en halvø, som blev erobret og befolket af russerne. Siden har han forsøgt at gøre det samme med de østlige regioner Luhansk og Donetsk, og nu måske med hele Ukraine,” siger Christian Gottlieb.

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.