- Jeg har bare nøjedes med at udgive disse dokumenter, der tilhører Talat Pasa og har overladt regnskabet og tolkningen til læseren.
Ordene kommer fra den tyrkiske historiker Murat Bardakci, der citeres i den nationalistiske tyrkiske avis Vatan. Murat Bardakci har netop udgivet bogen "Talat Pasas tilbageblevne dokumenter". I bogen offentliggør Bardakci for første gang den osmanniske indenrigsministers private dokumenter.
Ifølge et af disse dokumenter har der været en reduktion på 972.000 armeniere fra det osmanniske territorium under Første Verdenskrig. Dokumenterne fik Murat Bardakci udleveret af Talat Pasas enke, umiddelbart inden hun døde i 1983. Murat Bardakci har hverken konkluderet eller taget stilling til, hvad denne reduktion i antallet af armeniere betyder. Han har blot gengivet den.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at der blev myrdet så mange mennesker. De mennesker, der døde af andre årsager og flygtede til andre lande, er også inkluderet i dette tal, fastslog Bardakci i et interview i den amerikanske avis International Herald Tribune i sidste måned.
Bardakcis udgivelse af bogen "Talat Pasas tilbageblevne dokumenter" har givet omtale i den vestlige offentlighed, der tolker dokumentet som et bevis på, at der har fundet et folkedrab sted på det osmanniske territorium i perioden 1914-1915. Man mener, at en reduktion på 972.000 armeniere uden så meget diskussion er et bevis på folkedrab.
- Dokumenterne i denne bog er afgørende beviser fra selveste de osmanniske myndigheder på, at det kørte en bevidst politik om at udrydde armenierne, udtaler den kendte tyske historiker Hilmar Kaiser.
Hjemme i Tyrkiet derimod har omtalen kun været sporadisk i aviserne. Murat Bardakci er da også en omdiskuteret historiker, der gentagne gange er blevet kritiseret for at være en dårlig, sjusket og populistisk historiker - også hvad angår emner, der ikke har haft med de osmanniske armeniere at gøre.
"Desværre er han ikke i stand til at læse osmannisk. Vi står over for en historiker, der ikke engang kan overlevere et håndskrift, der er skrevet med latinske bogstaver, korrekt", skriver Mustafa Armagan, der er skribent for den konservativ-islamiske avis Zaman i en anmeldelse af et andet værk af Murat Bardakci, "Sahbaba" fra 2002.
Den megen omtale af bogen i Vesten ses af nogle tyrkiske historikere som det klassiske eksempel på "anti-tyrkiskhed", der får Vesten til at dømme tyrkerne på forhånd. Det hører ingen steder hjemme at konkludere så hurtigt på et dokument, der er frembragt af en tyrkisk "historiker uden format", siger en række andre historikere.
- Bardakci er ikke engang en amatørhistoriker, siger præsidenten for Den Tyrkiske Historiske Forenings Departement for Armenske Studier, professor Kemal Cicek, der optræder sammen med et af Tyrkiets største internationale navne inden for osmannisk historie, nemlig Halil Inalcik.
- Europæiske historikere læner sig op ad Bardakcis bog og påstår, at det antal, der er reduceret, alle er døde, udtaler Kemal Cicek i et interview i avisen Bugün.
- Man har glemt at tage i betragtning, at folk døde af sult og sygdomme, og mange flyttede af egen vilje til Rusland eller Sydamerika. Et sted mellem 300.000 og 325.000 armeniere flyttede til Kaukasus, tilføjer Kemal Cicek og anfører, at 30 procent af de osmanniske soldater døde af de samme årsager som de armeniere, der blev forflyttet, fordi de skulle gå på samme ruter, hvor der ikke var mad, dårlig infrastruktur og ingen medicin.
Til Bardackis pointe om, at han netop blot har gengivet dokumentet uden at taget stilling til, hvad denne reduktion i antallet af armeniere betyder, siger Kemal Cicek:
- En historikers job er ikke at konvertere et historisk dokument til det latinske alfabet og lade en masse tal og tabeller stå alene uden at kommentere dem.