Historisk appel om nødhjælp til børn

Unicef beder i dag om flere penge til sit arbejde blandt verdens børn end nogensinde før

 Unicef skønner, at det vil koste 23 milliarder kroner, hvis organisationen skal yde den fornødne hjælp til de 48 millioner børn, som verden over er ramt af krig eller katastrofe på anden vis, for eksempel tørke.
Unicef skønner, at det vil koste 23 milliarder kroner, hvis organisationen skal yde den fornødne hjælp til de 48 millioner børn, som verden over er ramt af krig eller katastrofe på anden vis, for eksempel tørke. Foto: AA/ABACA

Det er et historisk højt beløb, FN’s børneorganisation, Unicef, i dag beder om til det kommende års nødhjælps- arbejde blandt verdens børn. Unicef skønner, at det vil koste 23 milliarder kroner, hvis organisationen skal yde den fornødne hjælp til de 48 millioner børn, som verden over er ramt af krig eller katastrofe på anden vis, for eksempel tørke.

”Vi har desværre set en udvikling, hvor flere og flere børn lever en meget sårbar tilværelse. Der er kommet flere nødsituationer, og de varer længere tid. Ikke mindst krigen i Syrien har dramatiske konsekvenser. En tredjedel af Unicefs samlede budget går til at hjælpe børn i Syrien og dets nabolande,” siger Steen Andersen, generalsekretær i Unicef Danmark.

Han er dog optimistisk nok til at tro på, at der er tale om ekstraordinær situation, som kan vendes til det bedre i løbet af nogle år:

”Krigen i Syrien eksisterede ikke for 10 år siden, og hvis det lykkes at skabe fred i landet, vil Unicef få brug for mindre støtte, også selvom der selvfølgelig skal bruges nogle penge til genopbygning.”

I appellen fra Unicefs hovedorganisation bemærkes det, at der er brug for at ændre på den måde, regeringer og erhvervsliv tildeler penge på i dag. I langt de fleste tilfælde bliver pengene givet til noget ganske bestemt – for eksempel vaccinationer i Haiti – og det betyder, at nogle lande og opgaver får forholdsvis stor støtte, mens andre lande og opgaver halter uhjælpeligt bagefter. Sidste år var det kun 8,5 procent af støtten, der var ”kernefinansiering” og ikke øremærket til bestemte formål.

”Kernefinansiering, som vi kalder det, sætter FN og folkelige organisationer i stand til både at reagere hurtigere i nødsituationer og planlægge mere strategisk,” skrev den svenske udviklingsminister Isabella Lövin og Unicefs direktør, Anthony Lake, i fredags i en fælles international kommentar.

De henviser til, at som systemet fungerer i dag, er hjælpeorganistioner som Unicef ofte nødt til at vente på, at donorlande svarer ja eller nej til konkrete anmodninger om støtte til for eksempel Haiti eller Syrien, før arbejdet kan sættes i gang.

”Jo mere øremærket bistanden er, des sværere er det at gøre arbejdet effektivt,” siger Steen Andersen.

”Det er yderst forståeligt, at folk gerne vil vide, hvad deres penge bliver brugt til, men det gør det hele lidt vanskeligere,” siger han.

På et stort internationalt møde om humanitær bistand i den tyrkiske by Istanbul sidste forår blev det aftalt mellem de store hjælpeorganisationer og donorlandene, at der er brug for mere af den fleksible og frie støtte. Det førte senere til, at Sverige fordoblede sin støtte til Unicefs ”kernefinansiering”.

Herhjemme har den danske regering indgået partnerskabsaftaler med 11 af de organisationer, der udfører nødhjælpsarbejde. Aftalerne sikrer organisationerne et fast årligt beløb og er ikke øremærket til særlige formål, så længe de går til nødhjælp. Unicef Danmark er for eksempel i år sikret 40 millioner kroner, mens Dansk Flygtningehjælp får 145 millioner kroner.