Til sommer kan USA blive et land delt i to, hvor den ene del tillader vidtgående adgang til abort, og den anden halvdel vil lave vidtrækkende indskrænkelser af retten til sådan et indgreb. Det viser et historisk og dybt kontroversielt læk af et dokument fra et dommerflertal i USA's højesteret, som ifølge mediet Politico i en indledende afstemning har stemt for at give de enkelte delstater lov til at begrænse kvinders adgang til abort.
Det lækkede dokument er et udkast fra februar, der ikke er gældende. Dommerne kan nå at ombestemme sig, inden den endelige afgørelse forventes at blive offentliggjort inden for de næste to måneder.
Men står det nuværende flertal fast, vil det få vidtrækkende betydning for adgangen til abort for kvinder i delstater især i Syden og Midtvesten. I 13 af disse er der allerede vedtaget abortrestriktioner, mens andre behandler dem i de lokale delstatsparlamenter. Den juridiske gyldighed af disse love står og falder med højesterets forestående afgørelse.
Konkret argumenteres der i det lækkede dokument for at underkende højesteretsafgørelsen “Roe mod Wade” fra 1973, der i princippet giver kvinder i USA ret til abort frem til det tidspunkt, hvor fosteret er levedygtigt uden for kvindens livmoder. Det vil sige cirka 24. graviditetsuge.
Den afgørelse har i snart 50 år stået i vejen for især konservative staters ønske om at lave restriktioner på abortområdet. Men retten til abort har aldrig kunnet begrundes i USA’s forfatning, skriver den ene af de seks republikansk udpegede højesteretsdommere Samuel Alito i det lækkede dokument:
“Med henblik på forfatningen er det på tide at lade de folkevalgte tage stilling til spørgsmålet om abort igen,” skriver han i afgørelsen, der konkret tager afsæt i en sag om delstaten Mississippi, der i 2018 vedtog en lov, der forbød abort efter 15. graviditetsuge.
Ifølge Politico har fem af de seks dommere udpeget af Det Republikanske Parti stemt for at underkende "Roe mod Wade". De tre dommere udpeget af Demokraterne stemmer imod. Ifølge mediet CNN ønsker den sjette konservative dommer, højesteretspræsident John Roberts, at stadfæste loven fra Mississippi, men ikke at underkende "Roe mod Wade" fuldstændigt.
Roberts bekræfter i en erklæring dokumentets ægthed, men siger også, at afgørelsen ikke er endelig og har nu indledt en efterforskning af lækket.
Læk uden fortilfælde
Det er så vidt vides første gang i nyere tid, at et sådant dokument er blevet lækket i sin helhed, mens sagen behandles, og det er i sig selv en skandale for USA's højesteret, der arbejder bag lukkede døre med ankesager og sager af principiel karakter som denne. De fem livstidsudnævnte dommere, som ifølge Politico vil underkende "Roe mod Wade", forventes nu at blive udsat for et enormt offentligt pres forud for den endelige afgørelse i sagen.
Det er med god grund, at dommerne i USA’s højesteret voterer bag lukkede døre, lyder det fra Stephen Wermiel, der er professor i forfatningsret ved American University i Washington D.C. Han har aldrig hørt om et lignende læk og forudser stor debat om konsekvenserne af offentliggørelsen.
“Der vil være flere forskellige konsekvenser. Inden for højesteretten vil det opfattes som et enormt brud på tilliden mellem dommerne hver især og medarbejderne. Med dette læk giver man nu offentligheden mulighed for at lægge pres på dommerne i en sag, der stadig behandles,” siger han og tilføjer, at hvis en af de fem dommere skulle skifte holdning nu, vil der utvivlsomt opstå en mistanke om, at det har været på grund af politisk pres.
“De værner om fortroligheden inden for højesteretten, fordi der er tale om drøftelser, indtil der kommer en endelig afgørelse. Dommerne kan ændre holdning og stemme anderledes senere hen i processen.”
Offentliggørelsen af udkastet fra højesteretten har vakt vrede især blandt folk på højrefløjen, der spekulerer i, at lækket er et politisk motiveret forsøg på ændre den nuværende stemmefordeling.
Sent mandag aften lokal tid begyndte demonstranter at flokkes til højesteretsbygningen i USA's hovedstad. Ifølge avisen The Washington Post blev stemningen antændt, da en anden gruppe af aborttilhængere dukkede op og sang deres egne slagord. Tirsdag var der planlagt flere demonstrationer over hele landet, der er splittet over spørgsmålet om abort. Forskellige meningsmålinger peger dog på, at mellem 60 og 70 procent af amerikanerne er imod en underkendelse af "Roe mod Wade".
Sjældent med omstødelser
Det sker ikke ofte, at højesteret underkender sin egen tidligere afgørelse. Men det er ikke uden fortilfælde, og der er forskellige juridiske syn på, hvorvidt tidligere afgørelser er mejslet i sten, lyder det fra Stephen Wermiel fra American University.
“Nogle jurister arbejder ud fra princippet stare decisis (stå fast i kraft af afgørelserne, red.) om, at tidligere afgørelser har bindende virkning og ikke bare kan omstødes som sådan. Andre er mere villige til at identificere, hvad de betragter som fejl i tidligere domme og underkende dem. Det er det, dommer Samuel Alito gør her, hvor han siger, at retten til abort aldrig har kunnet findes i forfatningen, og at den oprindelige afgørelse derfor var forkert,” siger han.
USA's præsident, Joe Biden, udsendte tirsdag en erklæring, hvor han giver udtryk for sin skuffelse over udkastet. I erklæringen skriver han, at kvinders ret til selvbestemmelse er fundamental, og at det er op til vælgerne at stemme på pro-abort-politikere ved midtvejsvalget til november, hvis afgørelsen fra 1973 bliver underkendt.
"På det føderale niveau får vi brug for flere pro-choice (pro-abort, red.) senatorer og et pro-choice flertal i Repræsentanternes Hus, så vi kan vedtage lovgivning, der kodificerer (giver status som gældende lov, red.) 'Roe mod Wade', hvilket jeg vil arbejde for at føre igennem og skrive under på."