I går samledes Norges 169 stortingsrepræsentanter for første gang siden valget den 9. september, der gav borgerligt flertal, og det er en regering så blå som nogensinde, der træder til ved Stortingets officielle åbning på tirsdag. Valgvinderen Højre er gået i regering med Fremskridtspartiet, og som regeringsgrundlag foreligger der en samarbejdsaftale med Kristeligt Folkeparti og Venstre. Samarbejdsaftalen er den mest omfattende nogen regering har haft med andre partier, og det er ifølge Aftenpostens valgekspert Ole Mathismoen en nødvendighed, hvis mindretalsregeringen skal overleve.
LÆS OGSÅ: Norsk valg: Jens Stoltenbergs store udfordring
Norge er ikke vant til en så blå regering, og de kan hurtigt komme i problemer, hvis de drejer politikken for meget mod højre. Ved at samarbejde med midterpartierne styrker regeringen sit værn mod kritik. Især Fremskridtspartiet har måttet sluge nogle kameler, og de har foretaget et klimapolitisk hamskifte og sagt ja til asyl til flygtningebørn. Det tyder på, at der ikke er den store forskel på den nye regering og Jens Stoltenbergs regering, mener Ole Mathismoen med henvisning til den tidligere statsminister og hans rød-grønne regering.
Regeringskonstellationen blev offentliggjort sent i mandags, hvor de fire borgerlige partier sammen holdt pressekonference. Højres leder og landets kommende statsminister Erna Solberg gik til valg på at skabe en regering med alle fire partier, men i 11. time valgte Kristeligt Folkeparti og Venstre at stå udenfor. Fremskridtspartiet skriver historie, når de for første gang i partiets 40 år lange eksistens går med i regeringen. Partiet startede som et protestparti, der stod i opposition til den etablerede politik, og i Højres partibog stod der i 1990: Fremskridtspartiet står for en forstenet og kynisk liberalisme uden et menneskeligt ansigt.
Langsomt har partileder Siv Jensen flyttet partiet ind i de etablerede politiske partiers række, og med 16 procent af vælgernes stemmer bag sig taler Siv Jensen med stor vægt. Men der er stor sandsynlighed for, at de også vil møde nederlag, mener valgforsker ved universitetet i Agder Dag Ingver Johansen.
Det har længe været en stor drøm for partiet at komme i regering, men jeg tror ikke, de er klar over, hvilken stoledans, der venter dem under de kommende forhandlinger med Højre. Det bliver meget svært for Fremskridtspartiet at få deres asyl-, justits- og skattepolitik igennem, siger han.
Asyl- og indvandringspolitikken er et af de områder, hvor der har været størst splid mellem de fire partier. Politiske kommentatorer peger på, at det sandsynligvis var deres uenigheder på netop dette område, der førte til, at det blev en to-parti-regering i stedet for, at alle fire partier deltog.
Det er især afsnittet om asylpolitikken, der har vakt opsigt i Norge. Aftalen åbner for, at mindreårige, som har været længere end tre år i landet, får lov til at blive, hvilket ses som en sejr for Kristeligt Folkeparti. Samtidig vil afviste asylsøgere blive placeret i såkaldte returcentre, og det har fået flere organisationer til at reagere. Generalsekretær i Norsk Organisation for Asylsøgere, NOAS, Ann-Magrit Austenå, mener, at aftalen rejser mange spørgsmål om, hvordan livet vil blive for flygtninge i Norge.
Returcentre virker meget skummelt og kan lyde som snigindførelse af udlændingefængsler. Regeringen vil også stramme reglerne for familiesammenføring, selvom vi ved, hvor vigtigt det er at få samlet familierne, siger Ann-Magrit Austenå til Aftenposten.