Historisk overblik: Fem eksempler på, at krigsforbrydelser er blevet retsforfulgt

Når krigen er slut og ansvaret for forbrydelser, der er begået under krigen, skal placeres, bliver det ofte en mudret affære, viser historiske erfaringer

I Cambodja sad der for første gang både internationale og nationale dommere med, da retssagerne mod De Røde Khmerers tidligere topfigurer blev afholdt i 2010.
I Cambodja sad der for første gang både internationale og nationale dommere med, da retssagerne mod De Røde Khmerers tidligere topfigurer blev afholdt i 2010. Foto: Tang Chhin Sothy/AFP/Ritzau Scanpix.

Billeder fra byen Butja i Ukraine har fået flere vestlige stats- og regeringschefer til at anklage Rusland for krigsforbrydelser, og Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag har iværksat en efterforskning. Rusland har afvist beskyldninger ved at sige, at drabene er blevet begået, efter at russiske soldater forlod byen. Men satellit-billeder fra den 11. marts viser de døde ligge i en af gaderne allerede på dette tidspunkt. Billeder, som kan indgå i et eventuelt retsopgør efter krigen.

Det var efter Første Verdenskrig, at der for første gang blev gjort forsøg på at iværksætte et større internationalt retsopgør for krigsforbrydelser. Men det var først efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945, at det for alvor lykkedes at retsforfølge krigsforbrydere.

Nürnberg

Her ses de 21 hovedanklagede topnazister i Nürnberg-processen med Hermann Göring og Rudolf Hess som de to første i nederste række fra venstre på anklagebænken. Den livstidsdømte tidligere Hitler-stedfortræder Hess hængte sig som 93-årig i fængslet i 1987.
Her ses de 21 hovedanklagede topnazister i Nürnberg-processen med Hermann Göring og Rudolf Hess som de to første i nederste række fra venstre på anklagebænken. Den livstidsdømte tidligere Hitler-stedfortræder Hess hængte sig som 93-årig i fængslet i 1987. Foto: Chaldej/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

Nazitysklands ekspansionspolitik om Endlösung og Lebensraum førte til en lang række krigsforbrydelser, hvor holocaust - folkedrabet på seks millioner jøder - står som det mest forfærdelige eksempel. Under og efter krigen blev USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen enige om at retsforfølge de ansvarlige for krigen. Nürnberg-processerne blev indledt i 1946 mod 23 topnazister og militærfolk, 20 af dem blev dømt, mens 3 blev frikendt efter 218 retsmøder. I årene efter stod USA for yderligere 12 retssager i det besatte Vesttyskland, hvor 177 læger, dommere, embedsmænd, militærfolk og diplomater blev dømt for krigsforbrydelser. Efterfølgende kom der flere retsopgør med holocaust, blandt andet i 1960, da folkedrabets fadder Adolf Eichmann blev bortført og dømt til døden af Israel.

Tokyo

Da USA af politiske grunde fredede den japanske kejser Hirohito under retsopgøret i Tokyo efter Anden Verdenskrig, blev den centrale person den japanske general og premierminister Hideki Tojo, da han bar et stort ansvar for kejserrigets brutale krigsførelse. Her bliver han idømt dødsstraf i 1948.
Da USA af politiske grunde fredede den japanske kejser Hirohito under retsopgøret i Tokyo efter Anden Verdenskrig, blev den centrale person den japanske general og premierminister Hideki Tojo, da han bar et stort ansvar for kejserrigets brutale krigsførelse. Her bliver han idømt dødsstraf i 1948. Foto: Charles Gorry/AP/Ritzau Scanpix

Nürnbergs-processens mindre kendte lillebror er Tokyo-processen, som blev ført imod det japanske kejserriges militære top. Japans angrebskrig i Kina og Sydøstasien førte til en lang række krigsforbrydelser såsom arbejdslejre med slavelignende forhold, eksperimenter med krigsfanger og civile samt brugen af kemiske og biologiske våben. Men ikke alle forbrydelser blev retsforfulgt. Den gruppe af militær forskere, der stod bag eksperimenter med kemiske våben på civile, fik tildelt immunitet for deres forbrydelser imod, at USA fik adgang til deres resultater. Tæppebombning af civile og atombomberne, som USA kastede ned over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, blev heller ikke italesat under retssagen. Japans kejser var ikke blandt de anklagede, da man ønskede at formildne den japanske befolkning i overgangen fra monarki til demokrati. 26 personer fra den japanske magtelite blev idømt dødsdomme eller fængselsstraf. I efterfølgende retssager blev flere end 5500 lavere rangerede militærfolk idømt straffe.

Jugoslavien

Serbiske Slobodan Milosevic var det første statsoverhoved, der blev anklaget for krigsforbrydelser, mens han stadig var i embedet. Her ses han på anklagebænken i Haag i 2002. Fire år senere døde han inden domsafsigelsen.
Serbiske Slobodan Milosevic var det første statsoverhoved, der blev anklaget for krigsforbrydelser, mens han stadig var i embedet. Her ses han på anklagebænken i Haag i 2002. Fire år senere døde han inden domsafsigelsen. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Den kolde krig satte en stopper for international retsforfølgelse af krigsforbrydelser eksempelvis under Vietnamkrigen. Det var først, da borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien førte til krigsforbrydelser - blandt andet folkedrabet i Srebrenica, hvor 8000 bosniske mænd og drenge blev myrdet - at det internationale samfund igen kunne blive enig om et retsligt opgør. I 1993 blev Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien, ICTY, oprettet i hollandske Haag som den første af sin slags, mens krigen stadig rasede. Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic blev i 1999 også det første siddende statsoverhoved til at blive tiltalt for krigsforbrydelser. Han døde i fængslet i 2006 inden dommen for forbrydelser mod menneskeheden. Indtil videre er 91 personer blevet dømt, heriblandt de ansvarlige for folkedrabet i Srebrenica, mens to ankesager fortsat er i gang, selvom ICTY i 2017 officielt blev opløst efter 10.800 dage med retsmøder.

Rwanda

Oberst Theoneste Bagosora, som blev idømt fængsel på livstid i 2008, var en af hjernerne bag folkedrabet på 800.000 tutsier og moderate hutuer i Rwanda.
Oberst Theoneste Bagosora, som blev idømt fængsel på livstid i 2008, var en af hjernerne bag folkedrabet på 800.000 tutsier og moderate hutuer i Rwanda. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

I efteråret 1994 valgte FN at nedsætte krigsforbrydertribunalet ICTR til at efterforske og retsforfølge de ansvarlige for folkedrabet i Rwanda med base i Arusha, Tanzania. Et halvt år tidligere begyndte Rwandas hutu-ledede regering de etniske udrensninger, der på 100 dage dræbte omkring 800.000 mennesker, som primært tilhørte tutsi-folkegruppen. Ved retsopgøret er det ikke kun militærfolk og politikere, der er blevet tiltalt. Mediernes rolle i at orkestrere folkedrabet førte til, at tre mediechefer blevet dømt for at opfordre til at begå folkedrab. Der er blevet rejst tiltaler mod 93 personer, hvoraf de 62 er blevet dømt for folkedrab og andre krigsforbrydelser. 6 personer er stadig på flugt, som derfor ikke er blevet stillet for retten, der officielt blev nedlagt i 2015, da dens opgaver overgik til FN-tribunal-organet Mict i Haag.

Cambodja

I 1997 bad Cambodjas regering FN om hjælp med at retsforfølge de centrale ledere af De Røde Khmerer, som i 1970'erne stod bag et folkedrab, der kostede en fjerdedel af det asiatiske lands befolkning på knap 8 millioner mennesker livet. Den berygtede leder af De Røde Khmerer, Pol Pot, døde i 1998 og blev derfor aldrig retsforfulgt. I 2009 begyndte de første retssager i den cambodjanske hovedstad, Phnom Penh. Hvor det tidligere har været FN, der alene har stået for at udpege dommere, har det i det cambodjanske retsopgør både været Cambodja og FN, der har udpeget dommere. Kun to personer, heriblandt det tidligere statsoverhoved Khieu Samphan, er blevet idømt fængsel på livsstid. Tre af de anklagede er døde under retssagerne, og der er stadig to ankesager i gang.

Kilder: The Guardian, Ritzau, The National World War II Museum New Orleans, Den Store Danske, ICTY, ECCC og ICTR