Historisk valgnederlag: Jorden ryster under Macron efter parlamentsvalg

Præsidenten mister sit flertal, mens Marine Le Pens National Samling bliver det største højrefløjsparti i parlamentet. Splittelsen synes total i fransk politik

Søndagens franske parlamentsvalg blev en slem skuffelse for præsident Emmanuel Macron, som her hilser på vælgerne ved valgstedet.
Søndagens franske parlamentsvalg blev en slem skuffelse for præsident Emmanuel Macron, som her hilser på vælgerne ved valgstedet. . Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix.

Efter et præsidentvalg, der endte med en klar sejr til Emmanuel Macron over Marine Le Pen den 24. april, har vælgerne nu sendt et nyt signal: de vil ikke have Marine Le Pen til at sidde i præsidentpalæet. Men de vil heller ikke give Emmanuel Macron hele magten. I hvert fald de få af dem, der har stemt.

For første gang nogensinde får en genvalgt fransk præsident ikke et parlamentarisk flertal bag sig, nu da blot 46,23 procent af de franske vælgere orkede at stemme.

Og det skaber bekymring i resten af Europa, der netop havde åndet lettet op, efter at udsigten til Marine Le Pen på præsidentposten var blevet afværget. Men nu kan europæerne se frem til en svækket fransk præsident, der vil få mere travlt med at holde den hjemlige front end med at tage det europæiske lederskab i de kriser, der tårner sig op i lyset af krigen i Ukraine.

For Macrons våbenbrødre må nøjes med 245 pladser i parlamentet med 755 medlemmer, og det er ikke kun markant færre end de 308, de havde i forvejen. Det er også så langt fra de 289 mandater, der er nødvendige for et flertal, at resultatet har udløst katastrofestemning i præsidentens parti.

Jorden ryster under præsidenten, for valget viser, at Frankrigs politiske midte, der belejres af yderfløjene til både højre og venstre, tilsyneladende er svagere, end det så ud til ved præsidentvalget. 

Klemt mellem disse to yderfløje vil Emmanuel Macron få meget svært ved at regere. Republikanerne, som kunne have været et oplagt støtteparti, har allerede meldt ud, at de ikke vil være regeringens permanente krykke. Derfor skal premierministeren regere med skiftende flertal fra sag til sag.

Den slags hører ikke til den politiske kultur i Frankrig, hvor forfatningen og valgsystemet er indrettet til at sikre, at regeringen får et klart flertal, og at regering og premierminister har samme partifarve. Deciderede mindretalsregeringer som i Danmark er der ikke tradition for.

Premierminister Elisabeth Borne og Emmanuel Macron står dog ikke helt uden våben i den styrkeprøve mellem parlament og regering, der tegner sig forude. Forfatningen giver regeringen mulighed for at regere uden om et parlament, der paralyserer lovgivningsarbejdet.

Regeringsmedlemmer forudså ifølge dagbladet Le Monde allerede søndag aften, at præsidenten kan blive nødt til at opløse parlamentet og udskrive nyvalg i løbet af det første år.

Og det tog halvanden time, efter at valgresultatet i store træk var kendt, før premierminister Borne søndag aften viste sig på den talerstol, som var stillet op i premierministerboligen Matignon, og alvorstungt advarede om, at dette nye parlament vil udgøre en risiko for landets stabilitet.

Jean-Luc Mélenchon, arkitekten bag venstrefløjens Nye Folkelige Union, Nupes, kaldte historien og revolutionen til vidne på, at han har sendt præsidenten på deroute på mindre end to måneder. Og med 131 ud af 577 mandater kan venstrefløjsalliancen gøre krav på magtfulde formandsposter, for eksempel i finansudvalget i Nationalforsamlingen. Den 70-årige Mélenchon, der førte koalitionen til sejr, men som forgæves gik efter premierministerposten, vil nu overlade både sit parti LFI og alliancen til en ny generation.

Men Marine Le Pen kan også gøre krav på titlen som valgets sejrherre. Hendes parti, National Samling, var blevet spået mellem 15 og 35 mandater, men det er hele 89 højrenationale medlemmer, der nu rykker ind i parlamentsbygningen på Concordepladsen i Paris, og det får Marine Le Pen til kræve titlen som det nye parlaments vigtigste oppositionsleder.

For National Samling har overhalet Republikanerne, arvtagerne til Charles de Gaulles historiske, konservative bevægelse, som har regeret næsten enevældigt på den franske højrefløj siden 1958. Og det markerer et tidevandsskifte i fransk politik, da gaullisterne hidtil har kontrolleret valgkredsene, hvor Marine Le Pens kandidater kom til kort.

Marine Le Pen struttede da også af selvtillid, da hun søndag aften annoncerede, at "en ny national elite er på vej frem," og sagde, at hun er kommet i mål med sine ønsker om at ommodellere og flytte magtbalancen på den franske højrefløj.

Hun bejlede åbenlyst til Republikanerne om at slutte sig til National Samling og gøre fælles front mod præsidenten. Gør de det, vil de tilsammen have flere mandater end venstrefløjens Nupes-alliance. 

Men det kan splitte partiet. Mens én fløj i stigende grad følger National Samling i spørgsmål som indvandring, kriminalitet og national identitet, tager en anden fløj afstand fra partiets økonomiske politik og mener stadig, at Le Pens parti bag den stuerene facade tilhører det yderste højre. 

De har op til valget plæderet for en ”regeringspagt” med Emmanuel Macrons parti, hvilket partiformanden, Christian Jacob, som sagt udelukkede søndag aften. Men premierminister Elisabeth Borne kan måske lokke med ministerposter, når hun i de nærmeste dage skal ud og forhandle sig til et flertal i det nye parlament.

En regeringsrokade er under opsejling, fordi flere ministre har tabt deres valgkredse, og det betyder, at de skal gå af ifølge en regel, som Emmanuel Macron har indført. Det gælder blandt andet sundhedsministeren og klimaministeren.

Søndag aften sørgede fremtrædende regeringsrepræsentanter for at tale både om indvandring og klima, købekraft og kriminalitet for at holde døren åben både til Republikanerne og til de dele af Socialistpartiet, som har haft svært ved at sluge alliancen med Jean-Luc Mélenchon.

Hvordan den nye regering kommer til at se ud, vil give et fingerpeg om, hvordan Emmanuel Macron vil forsøge at navigere i de oprørte vande, der ligger forude.