Da Hakim Jones for fire år siden blev løsladt fra fængslet efter at have tilbragt 11 år bag tremmer for røverier og væbnet overfald, blev han lukket direkte ud til et liv på gaden. Hans familie var år forinden blevet opløst af vold og skænderier, og ingen stod klar til at modtage ham med en seng eller et måltid mad.
Den i dag 34-årige afroamerikanske mand sluttede sig til Los Angeles' voksende gruppe af borgere, der sover på fortove, i parker og under motorvejsbroer. Nogle nætter tilbragte han på stranden i bohemeenklaven Venice Beach ved Stillehavets kyst, men for det meste havnede han i downtown Los Angeles' berygtede Skid Row - en flere gader dyb slumzone, hvor 3000-6000 mennesker lever på fortovet under presenninger og i pjaltede telte.
Elendigheden her står i skærende kontrast til den solbeskinnede glans og enorme velstand, som ”englenes by” er kendt for.
”Jeg har sovet ved busstoppesteder og på fortovet. Det er et hårdt liv, og der er masser af psykisk sygdom og stofafhængighed og udnyttelse, men man er blandt andre i samme situation, og det føles trygt,” siger den høje, bredskuldrede Hakim Jones, hvis intense blik og kropssprog mildnes af en blød stemme og et stort smil.
Hans historie, som han selv fortæller den, kredser om en opvækst formet af manglende omsorg og forspildte muligheder. Han blev fysisk misbrugt - banket og brændt med cigaretter og strygejern - af sin mor og voksede op i fattigdom hos en turnus af familiemedlemmer. Som teenager var han et basketballtalent og fik chancen for at få et sportsstipendium, men gadelivet med kammerater, cannabis og kriminalitet trak mere.
”Det vigtigste for mig var altid at blive accepteret på gaden, og jeg havde ikke nogen støtte hjemmefra til at tage skolen alvorligt. Jeg kommer fra et barsk miljø og begyndte at gå med våben, da jeg var 12 år. Der var mange forhindringer, som jeg ikke formåede at overkomme, så det er endt med fængsel og hjemløshed,” siger han.
Hakim Jones tilhører et voksende befolkningssegment. Ifølge en nylig optælling er der knap 26.000 hjemløse i Los Angeles, og problemet er så alvorligt og så vedvarende, at byen i slutningen af september blev den første i USA, der erklærede undtagelsestilstand på området.
”Denne form for lidelse, denne form for desperation bør ikke finde sted i Los Angeles. Det er en humanitær krise og en moralsk skændsel,” sagde Jose Huizar, der er byrådsmedlem og medformand for byens hjemløseråd, ved et efterfølgende pressemøde uden for rådhuset.
I forlængelse af undtagelsestilstanden gav byrådet tilsagn om, at det vil bevilge mindst 100 millioner dollars (cirka 680 millioner kroner) i løbet af det næste år til boligbidrag og andre ydelser, der kan hjælpe med at give flere mennesker tag over hovedet. Planen er, at et lignende beløb skal afsættes hvert år i de kommende 10 år.
Der er ifølge hjælpeorganisationer hårdt brug for de ekstra midler. Antallet af mennesker, der bor på gaden eller i deres biler, er fordoblet de seneste to år. De lurvede teltlejre, der før mestendels var begrænset til Venice Beach og Skid Row, spreder sig nu over hele byen.
Det skyldes flere sammenfaldende faktorer, forklarer Herb Smith, der er formand for den kristne hjælpemission Los Angeles Mission midt i Skid Rows forarmede hjerte.
”Finanskrisen i 2008 kostede mange lavtlønnede deres job og deres hjem, og de har ikke fået del i det efterfølgende økonomiske opsving. Kløften mellem rig og fattig vokser overalt i landet, og her i byen er prisen for en bolig nu så høj, at folk må vælge mellem at betale husleje eller at spise,” siger Herb Smith.
Gennemsnitshuslejen for en treværelsesbolig i Los Angeles er i dag 2600 dollars (knap 18.000 kroner), mens mindstelønnen er ni dollars (60 kroner) i timen. Bydele, der engang var domineret af billige små lejligheder og nedslidte pensionater, er forvandlet til velhaverenklaver med luksusboliger og dyre specialforretninger. Opførelsen af nye lavindkomstboliger kan slet ikke følge trit med udviklingen.
Samtidig forværres hjemløseproblemet af den masseløsladelse af titusindvis af fængselsfanger, som har fundet sted i de seneste år i et forsøg på at afhjælpe overbefolkningen i Californiens fængsler.
”De nyligt løsladte får så godt som ingen hjælp af myndighederne, og de havner typisk på gaden. Vi har også oplevet, at der er blevet mere råt hernede på Skid Row,” siger Herb Smith, mens hylene fra politisirener på gaden neden for hans kontor overdøver hans ordstrøm.
Los Angeles Mission er en af byens største og ældste hjælpemissioner. Her kan Skid Rows nødstedte få en midlertidig seng at sove i og et varmt måltid mad samt jobtræning, narkoafvænning og åndelig vejledning.
I den halvmørke lobby, der fungerer som en varmestue, sidder snesevis af mænd og enkelte kvinder, de fleste af dem afroamerikanske, og hænger eller småsover på de lange træbænke. Lugten af uvaskede kroppe hænger tungt i luften. I et hjørne tilbyder missionens lille herrefrisørsalon gratis klipninger og barberinger. Længere nede ad gangen er frivillige ved at tilberede frokost i det store industrikøkken, der hver dag serverer cirka 1500 måltider.
I snart en måned har Hakim Jones haft sin daglige gang på de slidte lineoleumsgulve, hvor han deltager i et jobtræningsprogram, der skal give ham færdighederne til at klare sig på egen hånd. Han efterlever missionens krav om stoffrihed og undlader at kny, når han, som han siger, bliver bedt om at skrabe den menneskelige afføring af væggen i sovesalene. Efter at have været hjemløs igennem store dele af sit ungdoms- og voksenliv håber han nu på en lysere fremtid som socialarbejder med fokus på børn eller ældre.
”Jeg mærkede pludselig, at det var sidste udkald, at jeg enten kunne dø eller tage styringen i mit liv. Så nu er jeg her. Med Guds hjælp bliver jeg et menneske, der gør en forskel for andre,” siger han.
På kontoret oppe på tredje sal glæder Herb Smith, der har arbejdet på Skid Row siden 1990'erne, sig over mænd som Hakim Jones. Men han tvivler på, at Los Angeles vil formå at bremse det voksende hjemløseproblem inden for den nærmeste fremtid. De 100 millioner dollars, som bystyret lover - men endnu ikke har fundet i budgettet - er blot ”en symbolsk dråbe i havet”, siger han.
”Erklæringen af en undtagelsestilstand er positivt, fordi det prioriterer bekæmpelsen af hjemløshed på en måde, som vi ikke har oplevet tidligere. Men hjemløshed handler i sin essens om brudte relationer, og at tackle problemets rod vil kræve en enorm indsats, som styrker alle de institutioner, der kan mindske de enorme huller i USA's sociale sikkerhedsnet,” siger Herb Smith.