Hjerneflugten går hårdere ud over russisk økonomi end vestlige sanktioner

Selvom høje energipriser holder russisk økonomi oven vande for nu, er Rusland blevet et økonomisk uland uden vestlige virksomheder. Det gør kun ondt værre i Ukraine som i Rusland

Putin fascistiske projekt skræmmer kloge hoveder væk fra Rusland. På sigt kan det ramme hårdere end Vestens sanktioner.
Putin fascistiske projekt skræmmer kloge hoveder væk fra Rusland. På sigt kan det ramme hårdere end Vestens sanktioner. Foto: Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix.

Med vanlig sans for at udfylde rollen som elefanten i glasbutikken erklærede Tysklands tidligere forbundskansler og Vladimir Putins udenlandske cheflobbyist, Gerhard Schröder, først, at han holder sommerferie i Moskva i år, da det er ”en dejlig by”. Og i denne uge toppede den socialdemokratiske paria rollen ved i et stort interview at gøre sig til talsmand for, at Rusland er parat til at forhandle fred i Ukraine. Fra Kreml lød det, at Rusland er parat på ”Ruslands betingelser”, hvilket er orwell’sk dobbeltsprog for ”giv os, hvad vi vil have”.

Det kommer ikke til at ske. Vestens primære våben over for Rusland i krigen er sanktioner – hårde økonomiske sanktioner. Godt og vel et halvt år efter den russiske invasion af nabolandet er det tid at gøre status: Virker de? Svaret er både et ja og et nej.