Når den ledige plads i USA’s højesteret efter den liberale dommer Ruth Bader Ginsburgs død i fredags er blevet genstand for et ophedet politisk slagsmål, så skyldes det højesterets særlige status i det amerikanske samfund.
I den multikulturelle og ekstremt mangfoldige amerikanske samfund er juraen den eneste fællesnævner, der binder befolkningen sammen, og højesteret er indbegrebet af USA og de amerikanske værdier. De ni mænd og kvinder i sorte dommerkåber kan definere landet moralsk og politisk, og de er udnævnt på livstid.
Samtidig er udpegningen af dommere en politisk proces. Modsat i Danmark, hvor et uafhængigt råd indstiller dommere til højesteret, fyldes ledige pladser i USA’s ni medlemmer store højesteret af præsidenten og Senatet. Muligheden for at udpege et nyt medlem til domstolen giver derfor præsident Donald Trump og Republikanerne chancen for at sætte et varigt præg på nationen i årtier fremover få uger før valget den 3. november.
Med Ruth Bader Ginsburgs død får præsident Donald Trump lejlighed til at udpege sin tredje højesteretdommer på under fire år og for at ændre magtbalancen i domstolen markant ved at erstatte en udtalt liberal dommer med en konservativ efterfølger. Til sammenligning fik Trumps forgænger, Barack Obama, i sine i alt otte år som præsident kun mulighed for at indsætte to højesteretsdommere, der begge afløste en ideologisk ligesindet.
Domstolens højrefløj har haft 5-4 flertal siden 2018, men den konservative højesteretspræsident John Robert stemmer lejlighedsvis med venstrefløjen og er dermed en ”svingstemme”.
”At fastlåse et konservativt højesteretsflertal, der kan vare i mindst 15 år til – muligvis endda til trods for et valg om seks uger, som giver Demokraterne magten – ville give Republikanerne enorm indflydelse over USA’s retning, selv hvis demografiske ændringer dømmer partiet til mindretalsstatus i de fleste valg i det kommende årti,” skriver den politiske analytiker Ronald Brownstein i nyhedsmediet CNN.
Republikanerne vender det døve øre til Demokraternes indvendinger om, at det bør være op til vinderen af præsidentvalget at nominere en kandidat til den ledige plads i højesteret. Præsident Trump har bebudet, at han inden weekenden sætter navn på en kvindelig kandidat til det ledige embede, og det bliver derpå op til den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, at afgøre, om Senatet vil sende vedkommendes kandidatur i høring og gennemføre en afstemning før eller efter valgdagen om nøjagtig seks uger.
Skænderiet om den ledige plads i højesteret afspejler, at retsvæsenet er rammen om det amerikanske samfund, og at sammensætningen af domstolen er et af de vigtigste emner i amerikansk politik og samfundsliv. Ifølge en ny måling fra forskningsinstitut Pew Research Center spiller højesteret en ”meget vigtig” rolle for 66 procent af de demokratiske vælgere og for 61 procent af deres republikanske modstykker.
USA’s højesteret bestemmer selv, hvilke sager den vil behandle, og den hører typisk færre end 100 sager om året. Domstolens betydning er rodfæstet i dens rolle som den dømmende magt, der holder politikerne i skak ved at lægge retningslinjerne for, hvad som de kan beslutte. De ni medlemmer af domstolen, der modsat politikerne er udnævnt på livstid, afgør blandt andet, om love vedtaget af Kongressen eller af en delstat er i strid med principperne i den amerikanske forfatning, og om præsidenten misbruger sine magtbeføjelser.
”I en tid, hvor politisk polarisering handlingslammer Kongressen, er kontrol over domstolene lig med kontrol over landet”, skriver retskommentatoren Ian Millhiser i nyhedsmediet Vox.
Højesteret har det sidste ord i amerikansk lovgivning, men det sker til tider, at domstolen tager et emne, som den allerede har behandlet, op til revision i en ny sag og ændrer sin egen præcedens. Det er netop dette, som den amerikanske antiabortbevægelse håber vil ske med den frie abort, som højesteret stadfæstede som en forfatningssikret rettighed i 1973. Dette håb afhænger imidlertid af, at der er et flertal af konservative dommere i domstolen.
Præsident Trumps kommende kandidat kan blive den konservative dommer, der indfrier antiabortbevægelsens drømme. Da en stor abortsag sidst kom for domstolen i form af en lov, der kraftigt begrænsede kvinders abortret i Louisiana, stemte højesteretsformand John Roberts med den liberale fløj og underkendte tiltaget.