Højesteretsdommer med adoptivbørn har gjort adoption til hedt tema i USA’s abortdebat

Kvinders mulighed for at frasige sig forældreskab er blevet del af det amerikanske højesteretsopgør om den frie abort efter spørgsmål fra Amy Coney Barrett

”Det forekommer mig ikke indlysende, at graviditet og forældreskab er del af den samme byrde,” sagde dommeren, som selv har adopteret to af sine syv børn, under en høring i højesteret.
”Det forekommer mig ikke indlysende, at graviditet og forældreskab er del af den samme byrde,” sagde dommeren, som selv har adopteret to af sine syv børn, under en høring i højesteret. Foto: Tom Brenner/Reuters/Ritzau Scanpix.

Er løsningen på USA’s ophidsede og vedvarende skænderi om retten til abort, at kvinder kan efterlade deres uønskede nyfødte på hospitalet eller en anden ”sikker havn” og lade andre adoptere dem?

Det spørgsmål stillede den konservative højesteretsdommer Amy Coney Barrett, da domstolen i sidste uge begyndte at behandle en lov fra delstaten Mississippi, der forbyder provokerede aborter efter den 15. graviditetsuge.

Loven strider imod det gældende princip, at delstater ikke har lov til forbyde abortindgreb før cirka 24. uge, hvor fosteret er levedygtigt uden for livmoderen, og hvis den opretholdes af højesteret, kan det blive et historisk vendepunkt for abortretten i USA.

Hvis et argument for den frie abort er, at kvinder skal kunne vælge at undgå moderskabets forpligtelser og have lige muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt, så er bortadoption en logisk løsning, antydede Barrett.

”Det forekommer mig ikke indlysende, at graviditet og forældreskab er del af den samme byrde,” sagde dommeren, som selv har adopteret to af sine syv børn, under høringen i højesteret.

Katolske Amy Coney Barrett er overbevist om, at livet begynder ved undfangelsen. Hun blev indsat som den tredje højesteretsdommer, udpeget af Donald Trump, en uge inden det amerikanske præsidentvalg sidste år, som Trump tabte. Med Barrett er der nu seks af de ni livstidsudnævnte dommere, der er konservative, og som kan afgøre væsentlige værdipolitiske spørgsmål i USA i mange år fremover.

Amy Coney Barretts udtalelser har skabt røre især på USA’s venstrefløj, hvor mange tilhængere af abortretten betragter ”bortadoptionsløsningen” som et overgreb på kvinders ret til selvbestemmelse og en grov forenkling af vilkårene forbundet med graviditet, fødsel og moderskab.

”Der er ingen adoptionshistorier, der er enkle. Men Barrett og hendes ligesindede synes fast besluttet på at iscenesætte adoption ikke bare som et moralsk korrektiv, men som et middel til reproduktiv frihed. Vi ved, naturligvis, at dette er en falsk logik,” skriver eksempelvis Emma Specter i magasinet Vogue.

Andre betoner, at USA’s svage sikkerhedsnet kan koste gravide dyrt i form af læge- og hospitalsregninger og tabt arbejdsfortjeneste. Atter andre påpeger, at fødsel er risikofyldt især for kvinder med lav indkomst og minoritetsbaggrund.

I Mississippi, som er blandt USA’s fattigste og mest afroamerikanske delstater, er det ifølge delstatens sundhedsmyndigheder eksempelvis 75 gange så farligt at gennemføre en graviditet, som det er at få et abortindgreb.

I betragtning af, hvor ”fysisk forstyrrende og biologisk truende en graviditet er, så er muligheden for at bortadoptere børn fuldstændig irrelevant”, skriver Sherry Colb, der er professor i jura på Cornell University i New York, i avisen New York Daily News.

Samtidig er bortadoption livsforandrende, fortsætter hun:

”Når først vi har født, vil det næsten altid være hjerteskærende og fortvivlende at overgive babyen til en anden. Folk, der adopterer børn, glemmer nogle gange, hvor meget smerte og lidelse, der følger med at give en baby fra sig.”

Den udlægning får imidlertid socialt konservative debattører til at fare i flint.

”Jeg ville tro, at en kvinde med en veludviklet samvittighed ville finde det endnu mere hjerteskærende og fortvivlende at dræbe sit barn,” skriver Ed Whelan, der er seniorforsker ved tænketanken Ethics and Public Policy Center i Washington, i det konservative medie National Review.

Venstrefløjen er galt afmarcheret, mener også den fremtrædende konservative kommentator Ross Douthat.

”I diskursen om Amy Coney Barrett og adoption, så er princippet om, at det er bedre at være levende end død, værd at forsvare og opretholde,” skriver han på Twitter.

Cirka en fjerdedel af amerikanske kvinder får på et tidspunkt i deres liv en abort, mens mindre end én procent oplever at bortadoptere et barn.

Alle amerikanske delstater har en form for ”sikker havn”-lov, der tillader forældre anonymt og straffrit at aflevere deres uskadte nyfødte på eksempelvis hospitaler, brandstationer og politistationer.