Den 87-årige Ruth Bader Ginsburgs sidste ønske var, at hendes sæde i USA’s højesteret ville forblive tomt, indtil en ny præsident var taget i ed. Men da hun lå på sit dødsleje, vidste den liberale højesteretsdommer formentlig godt, at der er for meget på spil til, at Republikanerne vil opfylde ønsket.
Blot 83 minutter efter, at højesteret natten til lørdag dansk tid bekendtgjorde hendes bortgang, lod den republikanske senatsleder Mitch McConnell da også forstå, at han vil sørge for, at Senatet uanset udfaldet af det amerikanske valg om seks uger gennemfører en afstemning om præsident Donald Trumps endnu unavngivne højesteretskandidat. Kort efter støttede præsidenten op om, at udvælgelsen af en ny dommer skal ske ”uden forsinkelse”.
Der er nu lagt op til et politisk opgør af astronomiske dimensioner i Washington. Højesteret sætter kursen for de store, principielle værdipolitiske spørgsmål i det amerikanske samfund, og med Ginsburgs død får Trump muligheden for yderligere at udbygge den konservative dominans i domstolen og eksempelvis udvande abortretten i USA. Udsigten til dette vil fyre op under vælgere fra begge ideologiske blokke i valgkampens slutspurt.
Lige nu har Republikanerne et 53-47 flertal i Senatet og burde derfor kunne blåstemple Trumps kandidat uden problemer. Men det er højst usædvanligt, at en plads i domstolen, hvis ni medlemmer er udnævnt på livstid, bliver ledig så kort tid inden et præsident- og kongresvalg.
Det er kun fire år siden, at Republikanerne selv argumenterede imod at lade en præsident få mulighed for at indsætte en højesteretsdommer i et valgår. Da den konservative dommer Antonin Scalia døde pludseligt i februar 2016, nægtede Mitch McConnell den daværende demokratiske præsident Barack Obama at få sin kandidat, Merrick Garland, sendt i høring for Senatet. McConnell indvendte dengang, at vælgerne burde give deres besyv med om USA’s næste højesteretsdommer, og hans manøvre betød, at den ledige plads i domstolen stod tom i over et år, indtil Donald Trump blev indsat og udnævnte den konservative Neil Gorsuch som Scalias afløser.
Demokraterne har nu travlt med at minde vælgerne om Republikanernes kovending. Enkelte moderate republikanske senatorer har allerede signaleret, at de ikke går ind for at presse en kandidat igennem så tæt på et præsidentvalg. Det republikanske flertal kan uanset udfaldet af valget dog også forsøge at få blåstemplet Trumps kandidat i de 10 uger mellem valgdagen i november og indsættelsen af valgets vinder som præsident den 20. januar 2021. Det bliver en grim, men langt fra umulig proces.
Nogle republikanere plæderer imidlertid for en snarlig afstemning ud fra det ræsonnement, at netop valget betyder, at USA ikke har råd til en stækket højesteret. På grund af coronapandemien ventes et rekordstort antal amerikanere at brevstemme, men præsident Trump har allerede sået tvivl om brevstemmers gyldighed og antydet, at han ikke vil godtage et nederlag.
Hvis der bliver strid om udfaldet af valget, og højesteret ligesom i opgøret mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush i 2000 ender med at skulle træde til og udpege en vinder, kan en 4-4 afgørelse i en otte medlemmer stor domstol kaste nationen ud i en krise af uoverskuelige dimensioner.
Opgøret om højesteret kan på længere sigt også rejse grundlæggende spørgsmål om det amerikanske demokratiske systems bæredygtighed. Højesteret sætter traditionelt principper over politiske hensyn. Men det er i stigende grad tydeligt, at den måde, som domstolen sammensættes på, er politiseret og grundlæggende udemokratisk. På grund af USA’s særlige valgsystem vandt Donald Trump præsidentvalget i 2016 med mindre end halvdelen af vælgernes stemmer, og alligevel står han over for at udnævne sin tredje højesteretskandidat. Og på grund af en mærkværdig sammensætning af USA’s valgdistrikter, repræsenterer det republikanske flertal i Senatet 15 millioner færre amerikanere end det demokratiske mindretal. Amerikanerne er i forvejen splittede, og opgøret om højesteret kan være med til yderligere at undergrave deres tillid til det politiske system og dets institutioner.
Præsident Trump ventes at sætte navn på sin højesteretskandidat i denne uge og har bebudet, at det bliver en kvinde. Ruth Bader Ginsburgs død har så kolossale og langvarige konsekvenser for begge partier og for det amerikanske folk, at ethvert spinkelt håb om nogen form for borgfred i Washington efter valgdagen om seks uger nu er udvisket.