Højesteretskandidater i USA angribes for deres religiøse og ideologiske ståsteder

Favoritterne til posten som ny højesteretsdommer i USA er allerede i ilden på grund af deres religiøse og ideologiske ståsteder

Ud af de fire kandidater, som ifølge flere amerikanske nyhedsmedier er Trumps favoritter, er særligt den føderale appeldommer Amy Coney Barrett kommet i ilden. Den dybt katolske 46-årige Barrett er medlem af den økumeniske bevægelse ”People of Praise” (Lovprisende folk), som indeholder pinsekirkelige elementer, og som ifølge nogle kritikere på venstrefløjen ligner en ”kult”.
Ud af de fire kandidater, som ifølge flere amerikanske nyhedsmedier er Trumps favoritter, er særligt den føderale appeldommer Amy Coney Barrett kommet i ilden. Den dybt katolske 46-årige Barrett er medlem af den økumeniske bevægelse ”People of Praise” (Lovprisende folk), som indeholder pinsekirkelige elementer, og som ifølge nogle kritikere på venstrefløjen ligner en ”kult”. . Foto: Ritzau Scanpix.

Mens Washington venter i spænding på at finde ud af, hvem præsident Donald Trump på mandag vil udpege som sin kandidat til ny højesteretsdommer, står flere af favoritterne allerede for skud på grund af deres religiøse og ideologiske ståsteder.

Trump ventes at vælge en konservativ dommer til at afløse den afgående Anthony Kennedy, der betragtes som domstolens ”svingstemme”. Præsidenten kan derfor ændre den ideologiske magtbalance i den ni personer store domstol, hvis medlemmer er udpeget på livstid, og både Republikanerne og Demokraterne ruster sig til et voldsomt politisk slagsmål i Senatet, der skal blåstemple den kommende dommer.

Præsident Trump læner sig op ad en liste af 25 højesteretskandidater sammensat af den konservative juridiske forening The Federalist Society (Det føderalistiske selskab). Ud af de fire kandidater, som ifølge flere amerikanske nyhedsmedier er Trumps favoritter, er særligt den føderale appeldommer Amy Coney Barrett kommet i ilden.

Den dybt katolske 46-årige Barrett er medlem af den økumeniske bevægelse ”People of Praise” (Lovprisende folk), som indeholder pinsekirkelige elementer, og som ifølge nogle kritikere på venstrefløjen ligner en ”kult”. Medlemmerne af People of Praise sværger livslang troskab til gruppen, og hvert medlem tildeles en åndelig rådgiver. Bevægelsens store rolle i medlemmernes liv får alarmklokkerne til at bimle hos nogle kritikere, der fremhæver, at en højesteretsdommer bør være uafhængig af ydre påvirkninger.

Andre påpeger, at Barrett ved flere lejligheder har slået fast, at hendes religiøse overbevisninger ingen indflydelse har på hendes juridiske virke. Venstrefløjen er på en farlig kurs, når den mistænkeliggør religiøsitet og stiller krav til dommerkandidaters gudstro, siger Adam White, der er forsker på den konservative tænketank Hoover Institution, til avisen Washington Examiner.

”De normaliserer angreb på katolikker og åbner døren for angreb på ortodokse jøder eller muslimer eller andre i den politiske sfære,” siger han.

En anden favorit til det ledige job i højesteret, appeldommer Brett Kavanaugh, er kommet under kritik af ideologiske årsager. Flere republikanske senatorer tager allerede afstand fra den 53-årige Kavanaugh, fordi han i 2015 udtalte, at dommere er nødt til at bevare et åbent sind og være villige til at ændre holdning. Det har ifølge avisen The Politico fået senator Ted Cruz til at advare sine kollegaer om, at Kavanaugh vil være et ”upålideligt” valg som højesteretsdommer.

Som Amy Coney Barrett er Brett Kavanaugh katolik. Det samme er den afgående højesteretdommer, Anthony Kennedy. Begge mulige kandidater ville dermed bevare den religiøse status quo i højesteret, der lige nu udgøres af fem katolikker, tre jøder og en protestant.

De to øvrige topkandidater til jobbet som den niende højesteretsdommer menes at være Raymond Kethledge samt Amul Thapar, som er indisk-amerikansk og i givet fald ville blive den første højesteretsdommer med asiatisk baggrund.