Man kan endnu ikke tale om et egentligt kobbel, men de ”enlige ulve”, enkeltstående personer, der griber til våben og angriber synagoger, moskéer eller kurdiske og tyrkiske caféer, som det skete i sidste uge i den tyske by Hanau, er ikke længere et særsyn.
De europæiske efterretningstjenester tager i stigende grad den højreekstreme terror alvorligt, for der tegner sig et mønster, mener flere terroreksperter, Kristeligt Dagblad har talt med. Skudattentatet mod kurdiske og tyrkiske vandpibecaféer i Hanau, der kostede ni mennesker livet, er fortsættelsen af en stribe af voldshandlinger i 2019.
Der går en lige linje, mener terroreksperterne, fra angrebet på muslimer i Christchurch i New Zealand i marts, over mordet på den kristeligt-demokratiske tyske politiker Walter Lübke i juni, nedskydningen af 22 mexikanske borgere i et Walmart-storcenter i den amerikanske by El Paso i august og til angrebet på en synagoge og en tyrkisk kebabgrill i Halle i Tyskland i oktober.
Blot tre dage efter sidste uges skuddrama i Hanau forsøgte en anden gerningsmand at gennemføre et lignende angreb på en tyrkisk café i Stuttgart, som imidlertid var mennesketom på gerningstidspunktet. Det, der ligner isolerede handlinger, skal derfor ses som resultatet af en samlet trend, mener Chris Allen fra Leicester Universitets afdeling for kriminologi og hadstudier i Storbritannien.
”Det ligner isolerede handlinger, og derfor kan vi have en tendens til ikke at tage denne form for terror alvorligt. Men der er tale om et fælles tankegods, der består af blandt andet nationalisme, teorier om hvidt overherredømme og konspirationsteorier. De deles og spredes på internettet, hvor enkeltpersoner radikaliseres og via kontakter mellem ekstreme organisationer over landegrænserne,” siger Chris Allen.
Antallet af højreekstremister, der rent faktisk bliver anholdt for at have planlagt eller forsøgt at gennemføre terrorhandlinger, er endnu beskedent, men voksede markant fra 12 i 2017 til 44 i 2018 ifølge de seneste tal fra Europol.
I en fortrolig sikkerhedsrapport, som tyske medier er kommet i besiddelse af, advarede Europol i september sidste år netop mod en voksende højreekstrem terrortrussel og bekræfter dermed sin egen officielle terrorrapport fra 2019. Her fastslog Europol, at ”selvom de højreorienterede ekstremistiske grupper i EU ikke griber til vold, skaber de et klima af fjendtlighed, der kan sænke tærskelen for, hvornår radikaliserede enkeltpersoner er villige til at bruge vold mod mindetal”.
Sidste år sårede en 84-årig franskmand således to mennesker med et jagtgevær foran en moské i byen Bayonne i Frankrig efter at have forsøgt at sætte ild til moskéen. Men det franske efterretningsvæsen holder også skarpt øje med radikale smågrupper, der planlægger terroraktioner, og optrevlede i 2017 en gruppe på ni personer, der planlagde terrorhandlinger mod muslimer og franske politikere. Og i 2018 blev en gruppe, som havde planlagt at dræbe præsident Emmanuel Macron under markeringen af 100-året for afslutningen af Første Verdenskrig, optrevlet. Sidste år afslørede italiensk politi et større våbendepot i Norditalien sammen med fascistisk propaganda.
”Faren ved disse grupper er ikke, at de vil forsøge at gribe magten, men deres ønske om at skabe kaos og uorden,” siger Nicolas Lebourg, historiker og ekspert i Frankrigs ekstreme højrebevægelser.
Det gælder også de organiserede bevægelser, som er veltrænede, bevæbnede og samarbejder på tværs af grænserne.
Umiddelbart før angrebet i Hanau anholdt tysk politi således 12 mænd, som ønskede at udløse en borgerkrig med muslimer for at vælte den demokratiske orden. De stod angiveligt i forbindelse med den finske organisation Odins Soldater.
Europol advarer især om, at de højreekstreme grupper forsøger at rekruttere inden for politiet og hæren for at skaffe sig medlemmer med kamperfaring. Et fænomen, der også påpeges af den fremtrædende amerikanske terrorforsker Bruce Hoffman i en analyse af den højreekstremistiske trussel i både USA og Europa.
”Der er tre grunde til, at myndighederne bør være bekymrede, og det er disse ekstremistiske organisationers forbindelser til hæren, deres brug af moderne teknologi og deres evne til at (sprede sig ved at) infiltrere andre grupper med højre-ekstremistiske ideologier,” skriver han i det militær- og sikkerhedspolitiske tidsskrift Texas National Security Review.