De franske gule veste er ikke en antisemitisk bevægelse. Men bevægelsens voldsomme demonstrationer og deres angreb på ”eliten”, ”magt- haverne” og præsident Emmanuel Macron som ”Rothschild-bankens lakaj” har skabt et klima, der nærmest indbyder til at slippe de gamle stereotyper løs om jøderne, der sidder på både magten og pengene.
Det mener en række iagttagere efter offentliggørelsen af de seneste tal for antallet af antisemitiske handlinger i Frankrig, der viser en vækst på 74 procent i 2018.
Tallene blev ledsaget af friskmalede hagekors henover gadefresker i Paris med portrætter af den nu afdøde politiker Simone Veil, som overlevede Auschwitz. En jødisk ejet bagerforretning fik malet ”Juden” på vinduet, tilsyneladende uden direkte forbindelse til de gule vestes demonstrationer. Men det var gule veste, der råbte skældsord efter jøder, som forlod synagogen i Strasbourg under en demonstration den 2. februar. I december lod en gruppe gule veste sig filme, mens de gjorde en slags omvendt nazi-hilsen som tegn på antisemitisme. Og ingen har tal på de karikaturtegninger og graffiti, som kalder præsident Macron for ”jødeluder” på grund af hans fortid i den jødisk-ejede Rothschild-bank.
Antallet af antisemitiske handlinger er vokset siden slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne med intifadaen og voksende spændinger i den israelsk- palæstinensiske konflikt. De nye tal blev også ledsaget af hærværk mod et mindesmærke over Ilan Halimi, som i 2006 blev kidnappet, tortureret og dræbt af unge indvandrere, der krævede en løsesum af ”jøderne”.
Men det er de samme stereotyper om jøder, der gennemstrømmer hele det franske samfund, mener Marc Knobel, historiker ved de franske jøders organisation, Crif.
”’Jøden’ er stadig et synonym for magt og penge, og disse fordomme mobiliseres både af unge muslimer og af højreradikale grupper, der har infiltreret de gule veste. Og disse stereotyper bliver mere synlige i hele Europa,” siger Marc Knobel.
For det er ikke kun i Frankrig, at antisemitismen slår rekorder. I Tyskland viser foreløbige tal fra politimyndighederne, at antallet af alle antisemitiske handlinger i 2018 er vokset med 10 procent, mens fysisk vold mod jøder er vokset med hele 60 procent.
”Respekten for jøder er aftagende i det tyske flertalssamfund, hvilket kommer til udtryk i en voksende afstandtagen fra erindring og skyld i forhold til holocaust,” siger næstformanden i Jøderns Centralråd i Tyskland, Abraham Lehrer, til ugeavisen Die Zeit.
Det israelske ministerium for den jødiske diaspora offentliggør hvert år en rapport over overgreb på jøder verden over. 2018-rapporten talte allerede om en klar til tendens til voksende antisemitisme i Europa, deriblandt 78 procent flere fysiske overgreb mod jøder i Storbritannien.
Dette afspejles af jødernes egen oplevelse af antisemitisme, viser en undersøgelse, som blev offentliggjort af EU’s agentur for grundlæggende rettigheder i oktober sidste år.
80 procent af de adspurgte jøder i 12 lande i Europa mener, at antisemitisme er et alvorligt problem i deres land, mens 9 ud af 10 siger, at antisemitismen er blevet værre i løbet af de seneste fem år.
Spørger man alle europæere, er det kun 4 ud af 10, der anser antisemitisme for et alvorligt problem, der bliver værre, viste en Eurobarometer-undersøgelse fra januar.
”De europæiske jøder føler sig diskrimineret for eksempel i forhold til jobs og boliger, og deres svar viser, at de møder antijødiske holdninger i alle samfundslag og blandt alle samfundsgrupper. Antisemitismen norma-liseres i den forstand, at mange jøder ikke anmelder visse forseelser, men accepterer at leve med dem,” siger Vida Beresneviciute, projektleder og en af forfatterne til EU-agenturets rapport.
Rabbiner Menachem Margolin er direktør for European Jewish Association (Europæisk Jødisk Sammenslutning). Han bekræfter, at antisemitismen breder sig i hele Europa.
”Det skyldes dels voksende indvandring fra muslimske lande med antijødiske og antiisraelske holdninger, og dels fremgang for højreorienterede og populistiske partier, der stadig spiller på jødehadet,” siger Menachem Margolin, der peger på både den britiske Labour-leder Jeremy Corbyns antijødiske udfald og de nazistiske levn i det østrigske Frihedsparti, som deltager i landets regeringskoalition.
”Stereotyperne omkring jøder, der styrer samfundet og finansverdenen, benyttes igen til at vinde valg i Europa,” siger Menachem Margolin.