Højreekstrem terror vokser – men truslen fra islamisk terror er stadig størst

Terror begået af nynazister og højreekstremister er et voksende problem i Vesten, vurderer terroreksperter efter angrebet på to moskéer i New Zealand. Det storstilede angreb er dog usædvanligt, for modsat islamistiske ekstremister går højreekstremister som regel efter enkeltpersoner frem for store grupper

Lokale har lagt blomster foran Masjid-moskéen i New Zealands hovedstad, Wellinton, efter fredagens angreb mod to moskéer i Christchurch.
Lokale har lagt blomster foran Masjid-moskéen i New Zealands hovedstad, Wellinton, efter fredagens angreb mod to moskéer i Christchurch. . Foto: Martin Melville/AFP/Ritzau Scanpix.

Terror bliver i den vestlige offentlighed mestendels forbundet med islamistisk ekstremisme. Men gårsdagens angreb på to moskéer i den newzealandske by Christchurch, som kostede mindst 49 mennesker livet, har sat fokus på et voksende problem: Terror begået af højreekstremister.

Forud for massakren i New Zealand offentliggjorde en person, som kalder sig Brenton Tarrant og påstår, at han er gerningsmanden, et manifest med højreekstremistiske og indvandrerfjendske budskaber på sociale medier, herunder målet om at skabe ”en atmosfære af frygt” mod muslimer. New Zealands politi har ikke bekræftet, at der er en Brenton Tarrant blandt de anholdte efter massakren.

Angrebet er det mest spektakulære højreekstremistiske angreb i Vesten siden norske Anders Behring Breiviks massakre i 2011. Det udgør samtidig et af mange eksempler på, at højreekstrem vold og terror er i vækst. Det vurderer Jo Jakobsen, forsker i international sikkerhed og professor ved Det Norske Universitet for Videnskab og Teknologi.

”Højregruppernes selvtillid er vokset, og de er bedre organiseret end tidligere,” siger han.

Jo Jakobsen peger på, at stigningen går hånd i hånd med den relativt store indvandring til Europa, de senere års store stigning i islamistiske angreb og den øgede polarisering af det politiske landskab og den politiske debat i blandt andet Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

Europa og USA har koncentreret deres anti-terrorpolitik omkring islamistiske grupper og har dermed svigtet den mere potente trussel fra højreekstremister, mener Jonathan Stevenson, som er senior fellow med speciale i terrorisme ved det internationale forskningsinstitut IISS. Han henviser blandt andet til en rapport fra den amerikanske, jødiske lobbyorganisation Anti-Defamation League, som viser, at det yderste højre var ansvarlig for 71 procent af de racistisk motiverede drab i USA mellem 2008 og 2017, mens islamistiske ekstremister stod for 26 procent.

Men trods det generelt voksende trusselsbillede fra højreekstreme grupper og personer i Vesten er det stadig jihadister, der udgør den største terrortrussel i Europa, understreger Jo Jakobsen.

”Ser man på tallene for Europa, bliver højreekstreme angreb klart overskygget af islamistisk-jihadistisk terror – og det samme gælder de angreb, som bliver afværget af politi og efterretningstjeneste,” siger han.

Jo Jakobsen tilføjer, at USA er en vestlig undtagelse. Her har islamistisk terrorisme været sjælden efter 2001 og overskygges af højreekstrem terror.

Terrorangrebet i Christchurch, som fandt sted under fredagsbønnen, skulle åbenlyst ramme muslimer. Tidligere terrorangreb begået af nynazister eller højreekstremister har også været rettet mod indvandrere med muslimsk baggrund. Herunder den tyske terrorcelle Nationalsocialistisk Undergrunds mord på ni indvandrere fra 2000 til 2007, samt den gerningsmand, der kørte en varevogn gennem en flok muslimske mænd i Storbritannien i 2017, hvor én døde, og 10 blev kvæstet.

Muslimer er et fremtrædende, men ikke et eksklusivt mål for højreekstremister, vurderer Bernhard Blumenau fra Center for studier i terror og politisk vold ved Saint Andrews Universitetet i Skotland.

”Min opfattelse er, at angrebene ikke kun er rettet mod muslimer, men også mod personer på venstrefløjen, jøder, politikere, politi eller embedsfolk og ikke-hvide etniske grupper,” siger han.

Bernhard Blumenau henviser til norske Anders Behring Breiviks massakre på unge socialdemokrater i 2011, mordet på den britiske Labour-politiker Jo Cox i 2016 og mordet på den tyske politibetjent Michèle Kiesewetter i 2007.

Storstilede højreekstremistiske terrorangreb som det i New Zealand er ikke almindelige, i det mindste ikke i Europa. De mest berygtede er massakren i München i 1980, hvor 13 mennesker blev dræbt og mere end 200 sårede, og angrebet på Bolognas togstation samme år med flere end 80 dræbte og over 200 sårede samt Breiviks myrderier i 2011.

”Men det er mere usædvanlige begivenheder. Højreterror, især mod muslimer, har en tendens til at følge et andet mønster end islamistisk terror, som i øjeblikket forsøger at ramme store begivenheder med mange ofre til følge. Højreterror synes derimod indtil videre at have en mere lavmælt tilgang med individuelle målrettede drab i stedet for vilkårlige skyderier. Ofte tager de heller ikke ansvaret for angrebet, så det er ikke altid helt klart, om der var tale om højreterror, eller hvem der stod bag den. Det gør det vanskeligere at efterforske den,” siger han.