Den 77-årige politiker Wilhelm von Gottberg fra det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) bliver formentlig alderspræsident i det tyske parlament efter dagens valg, som for første gang sendte det islam- og indvandringskritiske parti i Forbundsdagen.
Men det vil ikke være AfD-politikeren, som tidligere har udtrykt tvivl om holocaust, der traditionen tro åbner den nyvalgte forbundsdags første samling med en tale i oktober. I juni fik forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU og det socialdemokratiske SPD med et snuptag vedtaget en forordning og ændret en tradition, så det ikke længere er den ældste, men den længst siddende parlamentariker, der får det ærefulde hverv. Det er CDU’s nuværende finansminister, Wolfgang Schäuble, som har siddet i Forbundsdagen siden 1972.
Beslutningen er det mest drastiske træk, som de etablerede partier hidtil har taget for at holde højrenationalisterne uden for politisk indflydelse. Ved de første valgstedsmålinger søndag stod partiet til at få 13,4 procent af stemmerne.
Det er første gang siden forbundsrepublikkens unge år i 1950’erne, at de tyske vælgere stemmer et højrenationalt parti ind i Forbundsdagen, og jo tættere tyskerne kom på gårsdagens valg, des mere aggressiv har retorikken været mellem de øvrige partier og AfD.
Socialdemokraternes formand og kanslerkandidat, Martin Schulz, sagde under et vælgermøde i Berlin fredag, at Tyskland med AfD igen ville høre sproget fra Det Tredje Rige i Rigsdagen i Berlin, og Angela Merkels stabschef, Peter Altmaier, opfordrede forleden vælgerne til at undlade at stemme frem for at stemme på AfD. En kommentar, som fik AfD’s spidskandiat Alexander Gauland til at kalde Altmaier for en ”skamplet på det frie valg”. Gauland har i valgkampen blandt andet gjort sig bemærket ved at rose værnemagten og kræve en tysk-tyrkisk socialdemokrat ”bortskaffet” til Anatolien.
AfD vil bruge sine mandater på første parlamentariske parket til at udskamme mindretal og forsøge at gøre racismen stueren, mener Hajo Funke, som er politolog og professor ved Freie Universitet i Berlin, hvor han blandt andet forsker i tysk højreekstremisme.
”Det er stadig uvist, hvad de præcist vil gøre, men når vi ser på deres mandater i delstatsparlamenterne, bruger de dem til at kritisere det politiske establishment og udpege syndebukke blandt minoriteter. Vi kan også forvente os nazistisk sprogbrug,” mener han og henviser til, at partiets André Poggenburg fra landdagen i Sachsen for eksempel har beskrevet den politiske venstrefløj som en ”svulst på det tyske folkelegeme”.
Ifølge Hajo Funke har partiet med dets provokationer og personangreb forandret den politiske kultur i Tyskland – digternes og tænkernes land, som det hedder i tysk selvforståelse.
”Valgkampen er ny og banebrydende og minder til dels om den amerikanske præsident Donald Trumps kampagne, eftersom partiets taktik er at provokere, bryde tabuer og komme med åbenlyst racistiske bemærkninger,” vurderer Hajo Funke og henviser blandt andet til partiets strategiplan fra 2016, hvor det hedder:
”Jo mere nervøst og jo mere uretfærdigt de gamle partier reagerer på provokationer, desto bedre. (…) Jo mere de forsøger at stigmatisere AfD på grund af provokerende ord eller handlinger, jo mere positivt er det for AfD’s profil. Ingen giver AfD mere troværdighed end deres politiske modstandere.”
De provokerende eller racistiske udsagn efterfølges som regel af en delvis beklagelse eller opblødning, som skal få partiet til at fremstå mindre rabiat, end det er, mener Hajo Funke.
”AfD har forrået den offentlige debat og den politiske kultur, og partiet vil skabe en masse larm i Forbundsdagen. Men der vil ikke være nogen koalition eller noget nævneværdigt samarbejde, der involverer AfD,” vurderer han og kritiserer i øvrigt de etablerede partier for eksempelvis at fraråde vælgerne at stemme på AfD:
”De burde være mere demokratiske”.