I årene efter flygtningekrisen i 2015, hvor hundredtusindvis af flygtninge vandrede op gennem Europa, har højrenationale partier ikke været til at skyde ned. I det ene land efter det andet vandt islam- og migrationskritiske partier valgsejre, og i Tyskland talte en presset forbundskansler, Angela Merkel, om højrepartierne som ”en gift” mod demokratiet.
Men i dag fem år efter de store flygtningestrømme til Europa er coronapandemien løbet med alle overskrifterne, og partier som Alternativ for Tyskland (AfD) og Østrigs Frihedsparti (FPÖ) er ramt af kriser, som tærer på vælgeropbakningen.
”Den populistiske tidsalder nærmer sig måske allerede sin ende,” skriver den ellers sjældent optimistiske tyske forfatter og forlægger Gabor Steingart på sin blog.
”Det 21. århundredes borgerskab kan ikke – eller i det mindste ikke så let – forføres,” mener han.
Den faldende støtte til partierne på det yderste højre hænger ifølge flere forskere sammen med, at folk i højere grad bakker op om regeringsmagten under coronakrisen, som trods sporadiske protester også er fortsat under de nye nedlukninger flere steder i Europa.
”Der er i øjeblikket en tilbagegang i vælgeropbakningen til højrepopulistiske partier. Ikke overraskende har den globale sundhedskrise ført til voksende opbakning til de siddende regeringer. Kriser plejer at samle folk omkring regeringsledelsen, i særdeleshed denne gang, hvor krisen er så usædvanlig og ’ukendt’,” siger Susi Meret, lektor ved institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet med speciale i populisme.
Coronakrisen har desuden fremhævet en politisk dagsorden, der ikke passer til højrepartiers påstand om, at regeringer ikke bekymrer sig om borgernes behov, tilføjer hun. Krisen har ført til omfattende statslige og EU-finansierede hjælpepakker og fokus på at styrke den offentlige sundhedssektor. Samtidig fokuserer vælgere mindre på højrepartiernes kernesag, indvandring og asylpolitik, påpeger Susi Meret.
”Men i nogle tilfælde var højrepopulistiske partier allerede svækket inden krisen, eftersom en ’normalisering’ af den strammere indvandrings- og asylpolitik i mange europæiske lande til dels overflødiggør partierne,” siger hun.
I USA må den republikanske præsident Donald Trump se sig slået af demokraten Joe Biden, som indsættes som landets 46. præsident den 20. januar trods sin forgængers påstande om valgsvindel og manglende anerkendelse af valgresultatet.
Trump har i særdeleshed benyttet sig af højrepopulistiske strategier som konspirationsteorier og angreb på den politiske elite og medierne, som han har fremstillet som ”løgnepresse”, påpeger Susi Meret:
”Trump er snart ude af Det Hvide Hus, men trumpismen har fået fodfæste i USA med det resultat, at landet er endnu mere polariseret og splittet end for fire år siden.”
Regeringer i blandt andet Danmark og Tyskland har politisk set profiteret af coronakrisen – på bekostning af højrepartierne. Det mener Pawel Zerka, som beskæftiger sig med den offentlige debat i Europa ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Bruxelles.
”I en situation med akut usikkerhed foretrækker folk nok det sikre valg, mens man i rolige tider uden krise har råd til at stemme på populister,” siger han, men tilføjer, at tendensen kan vende.
”Krisen er ikke ovre, det er for tidligt at åbne champagnen, regeringer kan ikke blive ved med at pumpe store summer ud i samfundet, som man hidtil har gjort. Der er stadig plads til desillusion, som vil kunne gavne radikale og nationalistiske populistpartier,” siger han.
Kai Arzheimer, der er professor i statskundskab ved Johannes Gutenberg Universitet i Mainz, er inde på noget af det samme.
”Det er rigtigt, at opmærksomheden omkring indvandring er meget mindre end for fire eller fem år siden,” siger han og tilføjer, at den faldende støtte til højrenationale partier ikke er noget universelt fænomen.
”Der er konkrete grunde til, at de tre partier AfD, FPÖ og det italienske Lega har lidt skade,” siger han og uddyber:
Den tyske offentlighed er blevet mere opmærksom på AfD’s interne kævlerier mellem en radikal og mere moderat fløj. I Østrig havnede Frihedspartiet, FPÖ, i en krise, da daværende vicekansler og partiformand Heinz-Christian Strache sidste år var involveret i en skandale om mulig korruption. Ligeledes har Matteo Salvinis Lega mistet en del af sin støtte i Italien, men hovedparten af støtterne er blevet samlet op af det nyfascistiske Fratelli d’Italia (Italiens brødre).
Højrepartierne kan sagtens nå at genvinde den tabte støtte i løbet af coronakrisens andet år, mener lektor Susi Meret.
”Tendensen kan vende på sigt, hvis og når utilfredsheden og modstanden imod corona-foranstaltningerne vokser i befolkningen,” siger hun og påpeger, at højrepopulister som tyske AfD er begyndt at udnytte konspirationsteorier og bejle til corona-protestbevægelser for at få fornyet opbakning.