Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Højrepopulistisk præsidentkandidat i Østrig er stueren fra begyndelsen

Frihedspartiets formand, Heinz-Christian Strache (tv.), og præsidentkandidat Norbert Hofer havde søndag aften god grund til at smile ved partiets valgfest i den østrigske hovedstad, Wien. Med sloganet ”Vis flaget” har den 45-årige Hofer blandt andet i valg- kampen lovet at forsvare ”vores befolkning såvel som vores kultur, værdier, traditioner og sikkerhed mod den nye folkevandring.” Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters/Scanpix

Østrig kan blive det første vesteuropæiske land med en højrepopulistisk præsident ved magten. Frihedspartiets kandidat, Norbert Hofer, fik 35,3 procent af stemmerne ved søndagens første valgrunde

For 16 år siden var østrigeren Jörg Haider fra Frihedspartiet den formentlig mest kontroversielle person i EU – og sanktionerne mod Østrig som følge af partiets regeringsdeltagelse det hedeste europæiske debatemne. Jörg Haider havde rystet de øvrige, dengang 14 EU-lande, med sine udtalelser om indvandrere og forsøg på at rehabilitere østrigske nazister, og da Frihedspartiet kom med i regeringen, vedtog EU en række diplomatiske sanktioner mod alpelandet.

I dag strømmer lykønskningerne derimod ind til en af afdøde Jörg Haiders arvtagere, Norbert Hofer. Med over en tredjedel af stemmerne blev Hofer den ubestridte vinder af den første valgrunde til præsidentposten, og han står med gode chancer for at blive østrigsk statsoverhoved i anden runde den 22. maj.

Det har vakt glæde blandt de øvrige højrepopulistiske partier i EU, som i modsætning til tiden omkring Haider er blevet en del af det gængse politiske landskab i Europa. De gratulerer højlydt, mens de øvrige partier lader valget passere. Sanktioner er der i hvert fald ikke optræk til. Dertil står de højrenationale partier for stærkt i dagens udvidede Europa.

”Der var engang, hvor Østrig var afvigelsen i EU, men sådan er det ikke længere. De højrepopulistiske partier er blevet stuerene overalt. De er blevet accepteret af befolkningerne – eller rettere en del af befolkningerne – for de markerer samtidig den enorme splittelse, som kendetegner EU-landene,” siger Susi Meret, ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i højrefløjspartier og populisme.

Selvom flygtninge- og indvandrerspørgsmålet udgør en vigtig del af forklaringen på, hvorfor støtten er vokset, mener hun, at successen har flere årsager.

”Der er en generel krise i det repræsentative demokrati. Folk er trætte af de gamle politiske eliter, særligt EU-eliten,” siger hun.

Østrigske Ruth Wodak er æresprofessor ved Lancaster Universitet i England og leder af et forskningprojekt om østrigsk identitet ved Universitetet i Wien. Hun har i årtier forsket i højrepopulisme og er blandt andet medforfatter til bogen ”From Waldheim to Haider – an introduction” (Fra Waldheim til Haider – en introduktion). Efter hendes mening står Østrig og EU i en situation, hvor de gamle værdier åbenlyst ikke længere dur, og hvor den traditionelle højre-venstre akse heller ikke giver mening.

”Over hele Europa vokser spændingerne og splittelsen, både mellem forskellige politiske grupperinger, men også mellem øst og vest – og nord og syd – i EU,” siger Ruth Wodak.

Hun peger på, at der er en enorm vrede og usikkerhed blandt østrigerne ikke ulig den, som eksisterer i mange andre europæiske befolkninger. De føler sig svigtet af den østrigske regering, som består af det socialdemokratiske SPÖ og det konservative ÖVP, og de føler sig svigtet af EU. Vreden er først og fremmest gået ud over de to ”gamle” partier, som tilsammen kun fik omkring 20 procent af stemmerne ved søndagens præsidentvalg, og har ført til en yderligere polarisering af det østrigske samfund.

”Vreden har forskellige årsager. Tager man flygtningespørgsmålet, er nogle vrede over, at regeringen i begyndelsen lukkede mange flygtninge ind, og de stemmer på Hofer. Andre østrigere har derimod budt flygtningene velkomne og mener, at de skal have ophold i EU, men de er vrede over, at det ikke er lykkedes EU at finde fælles løsninger. De føler sig ladt i stikken og stemmer på Irmgard Griss (en uafhængig kandidat) eller Alexander van der Bellen fra De Grønne,” siger Ruth Wodak.

Efter hendes mening bærer den østrigske regering en stor del af ansvaret for, at vælgerne for første gang siden 1945 tegner til at stemme på en præsident, der hverken er konservativ eller socialdemokrat. Koalitionsregeringen har mildest talt haft svært ved at lægge en klar politisk linje, men har skændtes om alt fra folkeskoler og sundhedsvæsen til finanser og flygtninge.

”Det har været så uklart, hvad regeringen egentlig ville, og i en situation med dårlig økonomi, stigende arbejdsløshed og pres fra flygtninge har det skabt en enorm utilfredshed med de siddende politikere,” siger hun.

En meningsmåling viste for nylig, at kun 12 procent af østrigerne mener, at landet bevæger sig i den rigtige retning.

Uanset, hvordan resultatet falder ud den 22. maj, er ét dog sikkert, mener Moritz Schramm, lektor i tyske studier ved Syddansk Universitet. Østrig vil stå stærkt splittet tilbage, fordi der vil være et stort mindretal, som er dybt uenig med den kandidat, der har vundet.

”Det er en generel udvikling over hele Europa, at samfundene bliver mere og mere opsplittede, og det skaber en meget vanskelig situation. Man kan ikke bare skabe en ny fortælling om Europa, som nogle siger. For problemet er, at der ikke er enighed, om hvad fortællingen skal være,” siger han.