Mens klassekammeraterne vender solbrune hjem fra stranden, kommer et ukendt antal berlinske skole- og gymnasieelever hjem fra sommerferie i deres familiers oprindelsesland med en vielsesring på fingeren.
Hvis de overhovedet vender hjem.
Sommerferien er nemlig højsæson for tvangsægteskaber i forskellige afskygninger, lyder det advarende fra myndighederne i den tyske hovedstads indvandrerbydele.
”De ramte har ofte en fornemmelse på forhånd, men alligevel tager de af sted med deres familie, fordi de tror, at de kan sige nej på stedet. Det kan de ikke - kontanter, mobil og pas tages fra dem,” lyder det i et opsigtsvækkende brev, som borgmesteren i Berlin-Neukölln, socialdemokraten Franziska Giffey, op til den netop indledte sommerferie har sendt ud til alle skoler i den indvandrerdominerede hovedstadskommune med 325.000 indbyggere.
”Tvangsægteskab er et brud på menneskerettighederne, som bør bekæmpes resolut. Der står allerede en række tilbud til rådighed for de unge mænd og kvinder, der er truede eller ramte af tvangsægteskab. Oplysningerne om disse tilbud når desværre tit alt for sent - eller aldrig - ud til ofrene. På dette punkt kan skolen imidlertid spille en vigtig rolle,” lyder det i brevet, som henviser til kommunens afdeling for integration og ligestilling.
Her ser man opfordringen som en afgørende præventiv indsats både i forhold til at få lærerne til at se faresignalerne og i forhold til at formidle oplysning.
”Det er vigtigt, at eleverne så tidligt som muligt forstår, at du her i Tyskland har absolut personlig frihed til at vælge din partner,” siger Sylvia Edler, leder af Berlin-Neu-köllns afdeling for integration og ligestilling.
”Det er den juridiske side, men kendskabet til dette styrker samtidig de unge menneskers selvbevidsthed,” siger hun og understreger, at det ikke kun rammer piger:
”Ofte hentes også uoplyste piger til unge herboende mænd, så de unge mænd kan videreføre fædrenes patriarkalske familiemønster.”
I 2013 var der 107 anmeldelser af gennemførte tvangs-ægteskaber i Berlin, og knap en fjerdedel af de tvangsgifte var under 18 år. Det egentlige tal formodes at ligge markant højere, da langt de færreste tør eller ønsker at anmelde trusler om tvangsægteskab, fordi det vil rive den ramtes sociale og familiemæssige sikkerhedsnet i stykker.
Selvom der ofte er tale om imam-ægteskaber, der ikke er retsgyldige i Tyskland eller Danmark, tænker og lever de unge, som om de var lovformeligt gift. Her kan myndighederne stadig reagere, men efter indgåelsen af giftermålet er de oftest oppe imod hele familien.
Derfor roses den berlinske borgmesters klare signal og præventive indsats også i Danmark af Susanne W. Fabricius, projektleder for Etnisk-Ung, der under Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk) rådgiver unge, forældre og fagfolk i forhold til æresrelaterede konflikter:
”I mine øjne er det et super-godt initiativ. Det er fuldstændig på linje med de oplysningskampagner, vi selv har ført - også rettet direkte mod skoler. Vi møder desværre stadigvæk fagfolk, der simpelthen ikke ser tegnene og ikke reagerer, når en ung er i fare for tvangsægteskab.”
Også fra det danske RED - Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter er der ros til den offensive linje i Berlin-Neukölln:
”Det lyder fantastisk. Nogle vil måske se det som at skyde gråspurve med kanoner, men hvis der er bare én ung, der bliver samlet op her, så er sådan et brev det hele værd,” siger leder af RED - Safehouse Anita Johnson.
”Vores oplevelse er, at der på skoleplan ude i kommunerne er lidt berøringsangst over for emnet. Mange tør ikke handle på deres mistanke, blandt andet på grund af angsten for at fremstå racistisk.”
I forhold til Tyskland har Danmark lovgivningsmæssigt et lidt andet grundlag i kraft af 24-årsreglen. Den kan i sig selv dog ikke forhindre tvangsægteskaber, der oftest foregår i oprindelseslandene uanset de unges alder.
”Når det er sagt, så møder jeg mange unge, der er glade for, at de kan bruge 24-årsreglen som argument over for deres forældre,” siger Susanne W. Fabricius fra Etnisk-Ung.