Højt spil mellem briter og EU om Brexit-aftale

Offentlige skænderier præger den sidste runde af forhandlingerne om briternes fremtidige forhold til EU efter Brexit. Men tiden rinder ud. Kristeligt Dagblad spørger og svarer på, hvorfor europæere og briter – nok engang – står så langt fra hinanden

EU’s chefforhandler, Michel Barnier (t.h.), var sidste weekend i et åbent skænderi på Twitter med sin britiske modpart, David Frost, der er tidligere britisk ambassadør til Danmark.Den britiske premierminister, Boris Johnson (t.v.). har sagt, at aftalen skal være klar senest den 15. oktober, hvis den skal nå at blive ratificeret inden nytår.
EU’s chefforhandler, Michel Barnier (t.h.), var sidste weekend i et åbent skænderi på Twitter med sin britiske modpart, David Frost, der er tidligere britisk ambassadør til Danmark.Den britiske premierminister, Boris Johnson (t.v.). har sagt, at aftalen skal være klar senest den 15. oktober, hvis den skal nå at blive ratificeret inden nytår. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvor megen tid er der at løbe på i forhandlingerne?

Formelt forlod briterne EU den 31. januar og er nu inde i overgangsfasen, som er aftalt i udtrædelsesaftalen. Det betyder, at intet er ændret i relationerne mellem EU og briterne indtil nytår. Men inden da skal en aftale om det fremtidige samarbejde på plads. Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at aftalen skal være klar senest den 15. oktober, hvis den skal nå at blive ratificeret inden nytår. I Bruxelles er vurderingen, at aftalen skal være på plads senest midt i november.

Hvad er den afgørende sten i skoen?

Helt centralt er beskyttelsen af det indre marked i EU. Det betyder, at der skal være total klarhed om konkurrencereglerne. Særligt om statsstøtte, men også arbejdsmarkedsforhold og miljø. For EU er det afgørende, at briterne ikke får nogen fordele, som vil vække vrede i andre såkaldte tredjelande, som EU har frihandelsaftaler med.

Hvordan er forhandlingsklimaet?

Hvis det er den aktuelle temperatur, der måles, så er det ikke godt. EU’s chefforhandler, Michel Barnier, var sidste weekend i et åbent skænderi på Twitter med sin britiske modpart, David Frost, der er tidligere britisk ambassadør til Danmark. Et skænderi, der blandt andet handlede om samhandlen med fødevarer efter Brexit. For politiske iagttagere var det et overraskende emne, for EU har helt klare regler for, hvilke godkendelser der er nødvendige for at importere og eksportere fødevarer.

Betyder det, at kursen er sat mod en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden en aftale?

På papiret ja. Men det er selve naturen i forhandlinger, at der bliver kørt lige til kanten. Og blandt politiske iagttagere er der enighed om, at begge sider er interesserede i, at det munder ud i en aftale. Der er fløje i det britiske konservative parti, som vil kappe alle bånd til EU. Men den generelle opfattelse er, at Boris Johnson trods teatertorden ønsker en aftale, selv hvis den er minimal, for så er der noget at bygge videre på fremover. For den britiske regering er det også vigtigt at demonstrere, at landet lever op til sloganet fra folkeafstemningen i 2016, som var at tage kontrollen tilbage fra Bruxelles.

Hvor vigtigt er det for EU-landene at lande en aftale?

Alle lande har begrædt, at briterne ikke længere vil være en del af fællesskabet. På den anden side vil EU-landene ikke tilfredsstille briternes ego. Storpolitisk er der så mange andre ting på spil, som for EU er vigtigere. Det blev også understreget, da kommissionsformand Ursula von der Leyen i onsdags holdt sin store årlige tale om unionens tilstand. Der gik lang tid, før hun overhovedet berørte Brexit-spørgsmålet. Men hvis Brexit ender med et uforsonligt brud, så vil det – i hvert fald for en tid – smitte af på den gensidige tillid og samarbejde i andre fora som Nato, G7 og G20.

Og hvad skal der til, for at forhandlingerne går i fisk?

Svaret ligger i spørgsmålet. Fiskeri er et af de komplicerede områder, da blandt andet danske fiskere fortsat gerne vil fiske i britisk farvand. Nogle læsere kan sikkert huske, da den konservative europaparlamentariker og fiskeskipper Kent Kirk i 1983 krydsede Nordsøen for at protestere mod fiskerireglerne og blev opbragt af den britiske flåde. Fiskeri vækker fortsat stærke følelser, selvom det økonomisk ikke betyder det helt store i det samlede EU-billede. Men indenrigspolitisk vægter det højt – ikke kun i Storbritannien, også i store fiskeri-nationer som Holland, Spanien og Frankrig. De britiske kanaløer Jersey og Guernsey ligger eksempelvis langt fra den engelske kyst, men meget tæt på Frankrig, og derfor er det også vigtigt for den franske præsident, Emmanuel Macron, at få en aftale om fiskekvoter.

Hvorfor er der fornyet usikkerhed om Nordirlands rolle efter Brexit?

I princippet er forholdet aftalt i den udtrædelsesaftale, som Boris Johnson indgik med EU sidste år og som betyder, at Nordirland får en særstatus. Aftalen skal både sikre den frie bevægelighed over grænsen, som ifølge Langfredagsaftalen om fred i Nordirland skal forblive åben – og samtidig beskytte EU’s indre marked, som ellers kræver hermetisk lukkede grænser til tredjelande. Og det er den status, briterne får, når skilsmissen er ført ud i livet. Men i sidste uge rokkede Boris Johnson ved udtrædelsesaftalen, da hans regering pludselig fremsatte et lovforslag om et britisk indre marked, hvilket bliver set som et potentielt brud på en bindende aftale.

Hvor markant er det skridt?

Det bliver primært set som et taktisk skridt, der skal presse EU i forhandlingerne. Men hvis loven vedtages og bliver brugt, så vil den reelt være et brud på en international aftale, hvor briterne løber fra deres ord. Og det bliver ikke kun fordømt fra EU’s side, som truer med at trække briterne for en international domstol. Samtlige nulevende tidligere britiske premierministre – heraf tre konservative – har alle taget afstand fra lovforslaget. Ydermere advarer den demokratiske præsidentkandidat i USA, Joe Biden, om, at loven vil krænke Langfredagsaftalen. Sker det, så vil en frihandelsaftale med USA, som står højt på den britiske ønskeliste, hænge i en tynd tråd.