Prøv avisen
Nekrolog

Høvdingesønnen blev statsmand for hele verden

Kofi Annan var generalsekretær for FN i en voldsom periode i verdenshistorien med blandt andet terrorangrebene i New York og Washington samt krigene i Irak og Afghanistan. Foto: Ahn Young-joon/AP/Ritzau Scanpix

FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan døde lørdag morgen efter kort tids sygdom. Han var leder af FN i et blodigt tiår, fra 1997 til 2006, men udfyldte ifølge flere rollen som den bedste generalsekretær både før og siden - selv om han også fik ridser i lakken undervejs

Lørdag morgen skrev Kofi Annans familie på det sociale medie Twitter, at deres ægtemand og far var død, efter kort tids sygdom. Han blev 80 år.

Siden har verdens ledere haft travlt med at kondolere og beskrive deres beundring for den mand, der i en turbulent periode i verdenshistorien bestred posten som generalsekretær for FN.

Fra 1997 til 2006, i en tid med både terrorangrebet i USA, den efterfølgende krig i Afghanistan og senere Irakkrigen, var Kofi Annan den syvende generalsekretær i rækken, og den første sorte. Han voksede op på Guld- kysten, det senere Ghana, hvor han blev født ind i en høvdingeslægt, og tog senere til USA for at studere på universitetet i delstaten Minnesota.

I 1962 blev han ansat i verdenssundhedsorganisationen WHO, og senere indledte han en lang karriere i FN, der kronedes med den øverste post i verdensorganisationen. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har skrevet rosende mindeord på Twitter:

”En stor mand er død. Kofi Annan var en verdensleder og en fredsmester. Han arbejdede utrætteligt for at bringe folk sammen. Vi skylder ham alle hjertelig taknemmelighed for det liv, han levede. Må han hvile i fred”

Og det er helt fortjent, at Kofi Annan nu hyldes som ganske enestående, lyder det også fra Per Stig Møller, der i sin tid som konservativ udenrigsminister fra 2001 til 2010 mødte FN’s daværende generalsekretær ved flere lejligheder.

”For mig at se udstrålede han verdens samvittighed. Han havde altid fokus på verdenssamfundets forpligtelse til at beskytte de svage og de forfulgte. Derfor fik han også lavet grundlæggende ændringer i FN, sådan at verdenssamfundet fik lov til at gribe ind, hvis et regime undertrykker et mindretal. Responsibility to Protect (ansvar for at beskytte, red.) var en helt ny beføjelse, som han fik igennem,” fortæller Per Stig Møller, der dog også peger på, at Kofi Annan netop ønskede denne mulighed på baggrund af fejl, han tidligere havde begået – og som han senere erkendte.

”Inden han blev general- sekretær, var han vicegeneralsekretær med ansvar for FN’s fredsbevarende operationer, og det var i samme periode folkemordet i Rwanda fandt sted og senere massakren på de bosniske muslimer i Srebrenica. Han følte, at FN havde svigtet, og at han selv havde handlet for sent. Og det var i lyset af de fejltagelser, at han nu ønskede et stærkere FN, der reelt kunne beskytte mod overgreb,” fortæller Per Stig Møller.

I 2001 modtog Kofi Annan sammen med FN da også Nobels Fredspris for ”sit arbejde for en bedre organiseret og mere fredelig verden”, som begrundelsen lød. Ved denne lejlighed blev han også kaldt ”Afrikas fremmeste diplomat”, og ifølge Per Stig Møller var Annans afrikanske rødder af stor betydning for netop den verdensdel.

”Nu fik man vist hele verden, at Afrika kan frembringe verdensledere af en særlig høj klasse, Mandela, Kofi Annan og senere Barack Obama var alle eksempler på dette.”

Det var også under Kofi Annans ledelse i FN, at de såkaldte verdensmål blev vedtaget på et topmøde i New York i år 2000. Her blev verdens stats- og regeringsledere enige om en række fælles mål om blandt andet at bekæmpe fattigdom, sult og sygdom samt at sætte ind mod miljøforringelser og diskrimination af kvinder. Samtidig var Kofi Annan løbende involveret som mægler i forskellige konflikter.

”Han havde den der stille, fornuftige måde at tale på, hvor han aldrig skræmte nogen væk fra forhandlingsbordet, men altid prøvede at vise forståelse for parterne – samtidig med at han selv var uhyre klar i sin tankegang. For mig at se voksede han hele tiden med opgaven, og jeg mener helt klart, at han er den bedste generalsekretær, FN har haft,” siger Per Stig Møller, der dog er udmærket klar over, at der også har været kritik af Kofi Annan, både i forbindelse med Rwanda og Srebrenica, men også under programmet ”Olie-for-mad”, som FN iværksatte i Irak i 1996. Idéen var at få Saddam Hussein til at samarbejde med FN om at tillade våbeninspektører i landet mod til gengæld at modtage mad og medicin til den trængte befolkning. Men ordningen blev også til en korruptionsskandale, hvor Kofi Annans egen søn var under mistanke for at fifle med FN’s midler. Og godt nok kom våbeninspektørerne ind i Irak, men som Per Stig Møller påpeger, ”så blev de jo også smidt på porten igen. Så Irak var mere durkdreven end Kofi Annan havde forestillet sig. Det blev i øvrigt aldrig bevist, at Kofi Annan selv skulle have gjort noget forkert.”

Også Danmark har mistet en særlig ven i Kofi Annan, siger Per Stig Møller, for som generalsekretær for FN var Kofi Annan en stor hjælp for det lille skandinaviske land, da Muhammedkrisen stod på.

”Han stod op for demokrati og ytringsfrihed og forsøgte at mane den arabiske verden til ro. Han sagde til de mellemøstlige ledere, at de måtte stille sig tilfreds med Jyllands-Postens undskyldning samt statsministerens udtalelse om sagen. Og han ringede endda til mig for at høre, om jeg kunne acceptere nogle internationale sluterklæringers ordlyd i forbindelse med Muhammedkrisen.”

Efter sine 40 års tjeneste i FN fortsatte Kofi Annan med sit verdensdiplomati.

Han blev blandt andet sendt ud som FN’s fredsmægler i Syrien-konflikten, men måtte opgive missionen. Han stiftede også non profit- organisationen Kofi Annan Foundation, der arbejder for fred, udvikling og menneskerettigheder.

Han blandede sig med andre ord fortsat i den verden, der var hans arbejdsplads gennem det meste af sit liv, og han undgik da heller ikke at bemærke den såkaldte danske ”smykkelov” fra 2016. I et opslag på sin Facebook-side skrev han blandt andet:

”Jeg er bekymret for den nye flygtningelov, som det danske folketing skal stemme om i dag. Den står i skarp kontrast til Danmarks humanitære og sociale traditioner...”

”For mig at se er det endnu et eksempel på, at han åbnede munden og sagde, når noget var på vej i den forkerte retning. På den måde så man jo igen, at Kofi Annan var verdens samvittighed. Hele verdens,” siger Per Stig Møller.