Islamisk Stat holder flere tusinde yazidier som fanger

Selvom Islamisk Stat er på tilbagetog, er mareridtet langtfra slut for yazidierne i Irak, konkluderer rapport fra FN. Vi er vidne til noget, der bedst kan sammenlignes med nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig, lyder det fra Kim Hartzner, generalsekretær for Mission Øst

I en ny rapport fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder lyder vurderingen, at op mod 3800 yazidier stadig lever i fangenskab hos IS. Her ses en gruppe yazidier på flugt fra Islamisk Stat.
I en ny rapport fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder lyder vurderingen, at op mod 3800 yazidier stadig lever i fangenskab hos IS. Her ses en gruppe yazidier på flugt fra Islamisk Stat. . Foto: Thomas Lekfeldt.

To år er nu gået, siden ekstremistiske krigere fra Islamisk Stat (IS) erobrede en række af yazidiernes vigtigste byer i Nordirak. Og selvom IS mange steder er på tilbagetog, er mareridtet langtfra slut for yazidierne.

I en ny rapport fra FN’s Højkommissariat for Menneskerettighederlyder vurderingen, at op mod 3800 yazidier stadig lever i fangenskab hos IS.

Af dem er knap 2000 kvinder, der i mange tilfælde bliver holdt som deciderede sexslaver.

”De oplevelser, som de overlevende beretter om, og som bliver dokumenteret i rapporten, afslører ufattelige grader af umenneskelighed og ondskab, der udgør et seriøs og bevidst angreb på de mest fundamentale menneskerettigheder,” lyder det i en kommentar fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein.

Yazidierne tilhører en gammel, monoteistisk religion, der har rødder i persisk tænkning og indeholder elementer fra både kristendom og islam. De er centreret i det nordlige Irak omkring regionen Sinjar. Her er de nogle af dem, der har lidt hårdest under IS’ forfølgelse af religiøse minoriteter.

FN har de seneste år over- våget de forfulgte yazidiers situation. Og den seneste rapport, der har titlen ”Et opråb om ansvarlighed og beskyttelse: Yazidier, der har overlevet IS’ rædsler” er en rystende dokumentation af de uhyrligheder, yazidierne har været udsat for.

I rapporten fortæller overlevende blandt andet om systematiske henrettelser, sexslaveri og tvangskonversioner. Flere kvinder forklarer, hvordan de blev solgt videre som slaver gentagne gange, og at deres børn og babyer blev taget fra dem.

FN vurderer, at et sted mellem 2500 og 5500 yazidier blev dræbt, da IS for to år siden indtog Sinjar-regionen, hvor omkring 300.000 mennesker måtte flygte, primært yazidier. Forbrydelserne er så voldsomme, at rapporten konkluderer, at de meget vel kan have karakter af et folkedrab.

”Det, vi er vidne til, er et overgreb på uskyldige mennesker, som jeg kun kan sammenligne med, hvad tyrkerne gjorde under det armenske folkedrab, og hvad nazisterne gjorde mod jøderne under Anden Verdenskrig,” siger Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, der er en af de få nødhjælpsorganisationer, der leverer hjælp til yazidierne i Nordirak.

Mange af yazidiernes byer er i løbet af de seneste år blevet erobret tilbage fra IS. Alligevel er der ikke grund til megen optimisme på deres vegne, siger sociolog og forfatter Peter Wiingaard, der har skrevet bogen ”Påfuglens Tårer” om yazidierne.

”Situationen er fortsat meget svær i Sinjar og resten af Nordirak. Næsten ingen har villet eller kunnet flytte tilbage til deres byer. Men det er svært at forestille sig, hvordan religionen vil kunne overleve i sin nuværende form uden tilknytning til Nordirak. Det religiøse liv og de tilhørende sociale aktiviteter, der binder yazidierne sammen, afhænger af helligstederne i dette område,” siger han.

På samme måde betragter Kim Hartzner yazidiernes fremtidsudsigter som kritiske. De føler sig forrådt af deres naboer og kommer ikke til at føle sig trygge uden en permanent tilstedeværelse fra det internationale samfund.

Kim Hartzner ser dog også et vigtigt lyspunkt. Meget tyder på, at kampen nærmer sig for at befri storbyen Mosul tæt ved yazidiernes områder fra islamisterne. Og hvis IS mister sin hovedbase i Irak, vil det igen skabe internationalt fokus på at få udviklet området.

”Det kommer uden tvivl til at trække mere udenlandsk hjælp og ressourcer til, at også yazidierne igen kan vende tilbage til deres byer og begynde på at genopbygge dem,” siger han.