Hollande lover forfatningsændring mod terror

Den franske præsident vil fratage statsborgerskaber og lette udvisninger, men følger ikke krav om internering af potentielle terrorister. Det ville være en regulær kovending, advarer ekspert

”Vi er i krig med kujoner. Det er ikke en konflikt mellem civilisationer, fordi de mordere, som vi kæmper mod, ikke repræsenterer nogen,” sagde Franois Hollande i sin tale til begge parlamentets kamre.
”Vi er i krig med kujoner. Det er ikke en konflikt mellem civilisationer, fordi de mordere, som vi kæmper mod, ikke repræsenterer nogen,” sagde Franois Hollande i sin tale til begge parlamentets kamre.

En forfatningsændring, der giver større albuerum og flere midler til politiet, nemmere adgang til at udvise terrormistænkte eller muligheden for at tage statsborgerskabet fra personer med dobbelt statsborgerskab.

De tiltag, som Frankrigs præsident, Franois Hollande, i går bebudede ved en ekstraordinær parlamentssamling på Versailles-slottet, er vidtgående. Han opfordrer de franske parlamentarikere til at stemme for en lovpakke, hvoraf de første tiltag vil blive fremsat allerede i løbet af ugen.

”Vi er i krig med kujoner. Det er ikke en konflikt mellem civilisationer, fordi de mordere, som vi kæmper mod, ikke repræsenterer nogen,” sagde han i sin tale til begge parlamentets kamre.

Det var kun anden gang under den nuværende forfatning, at en præsident talte direkte til parlamentarikerne, et symbol på den dramatiske situation efter fredagens terrorangreb i Paris, men også på den nationale samling, som præsident Hollande forsøger at opretholde efter angrebet med mindst 129 dræbte.

Men hans forgænger som præsident, Nicolas Sarkozy, havde på forhånd advaret om, at Hollande ikke skulle regne med betingelsesløs støtte fra oppositionen i den nationale sorgs navn.

”Vi bakker op om præsidenten, hvis han lytter til os,” sagde den borgerlige Sarkozy efter et møde med socialisten Hollande i søndags.

Parlamentarikerne kom til Versailles for at få svar på, hvordan regeringen konkret vil reagere på den krigstilstand, som både præsident Franois Hollande og premierminister Manuel Valls har kaldt terrorangrebet.

Og præsidenten havde rent faktisk en lang række meget konkrete og håndfaste forslag med.

Han foreslår en forfatningsændring, der gør det muligt at fortsætte nogle af de tiltag såsom lettere adgang til ransagninger og idømmelse af husarrest, som nu kan foretages i henhold til den undtagelsestilstand, der blev erklæret i weekenden.

”Vi ved, at der er mennesker, som glider fra kriminalitet til radikalisering og videre til terrorisme. Nogen er taget til Syrien og er vendt tilbage for at begå terror. 104 personer er blevet sat i husarrest og 168 ransagninger gennemført med hjemmel i undtagelsestilstanden. Men vi har et langtsigtet behov for at kunne beskytte os,” sagde præsidenten.

Derfor skal det være muligt at tage det franske statsborgerskab fra terrordømte med dobbelt statsborgerskab, også selv om de er franske statsborgere fra fødslen. Og de skal også kunne udvises.

Det er i vid udstrækning symbolske tiltag, al den stund at grænser og nationalitet tydeligvis ikke forhindrer terrorangreb.

Som Franois Hollande selv påpegede i sin tale, blev attentaterne i Paris planlagt i Syrien, organiseret i Belgien og gennemført i Frankrig. Men han lover også 5000 flere politibetjente og overvejer at oprette den nationalgarde, et militært korps, til at sikre den interne sikkerhed, som er blevet krævet fra borgerlig side.

Og senere på ugen vil indenrigsminister Bernard Cazeneuve tage spørgsmålet om kontrollen af EU's ydre grænser op på et ekstraordinært justits- og indenrigsministermøde indkaldt af Frankrig, samtidig med at Frankrig også vil have indkaldt FN's Sikkerhedsråd for at få vedtaget en resolution imod international terror.

Til gengæld har præsidenten ikke lyttet til kravet om en systematisk internering eller husarrest af de op mod 10.500 personer, som efterretningsvæsenet overvåger på grund af mistanker om radikalisering.

Meningsmålinger viser, at den franske befolkning i stigende grad er villig til at give køb på visse individuelle rettigheder i terrorbekæmpelsens navn.

”Men det er vigtigt at bevare balancen. Vi bevæger os i stigende grad væk fra retsprincippet om at bekæmpe kriminalitet ved at straffe begåede handlinger og til at straffe potentielle handlinger. Det er et civilisationsskred,” advarer Pierre Berthelet, tidligere national sikkehedsrådgiver og medlem af regeringsinstituttet for studier i sikkerhed og retspolitik, INHESJ.

”Det er glidebane, som begyndte med bekæmpelsen af pædofile, og som nu gælder terrorbekæmpelsen. Men ved at give køb på retsstatens principper afskaffer vi det demokrati, som Islamisk Stat bekæmper. Og vi risikerer at eskalere terrortruslen ved at internere personer og give IS en undskyldning til at 'befri' dem,” siger Pierre Berthelet.

Den bebudede terrorpakke er den femte siden 2012.