Prøv avisen

Holland var medansvarlig for massakren i Screbrenica i 1995

Massakren i Srebrenica har sat sig dybe spor i Bosnien. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Holland var delvist ansvarlig for, at mange hundrede mennesker blev dræbt af bosniske serbere i 1995.

Hollands højesteret stadfæster, at Holland er delvist ansvarlig for 350 menneskers død ved massakren i Srebrenica i Bosnien i 1995.

Det skriver Reuters.

- Dutchbat (Det hollandske bidrag til FN-missionen) handlede ulovligt i evakueringen af 350 mænd. De tog disse mænds chance for at holde sig fra de bosnisk-serbiske styrker fra dem, siger retten ifølge nyhedsbureauet.

Med dommen kan de efterladte søge erstatning af Holland for deres familiemedlemmers død.

Det var Hollands regering, der i 2017 bad landets højesteret om at tage sagen om. Her var Holland blev dømt som delvist ansvarlig domstolen i Haag. Normalt har folk i FN-missioner immunitet, men her er det staten Holland, der har været på anklagebænken.

Efter dommen har Hollands regering ifølge Reuters officielt accepteret det delvise ansvar.

De 350 menneskers død skete under massakren i Srebrenica. Under episoden udviste hollandske styrker 350 bosnisk-muslimske mænd fra en base, som hollænderne beskyttede.

Det selv om de hollandske styrker måtte vide, at mændene var i overhængende fare for at blive henrettet, hvis de ikke var på basen. De blev efterfølgende alle henrettet.

Det var del af en større massakre begået af de bosnisk-serbiske styrker i byen, hvor omkring 8000 drenge og mænd blev henrettet som del af en etnisk udrensning.

Den etniske udrensning var en del af krigen i Bosnien i 1990'erne. Krigen i Bosnien var en blodig og indædt borgerkrig mellem Bosniens etniske befolkningsgrupper.

De bestod af kroatiske, serbiske og muslimske minoriteter. I 1995 stødte den bosnisk-serbiske hær frem og fordrev store dele af befolkningen. Mange rejste mod Srebrenica, hvor FN havde oprettet en sikkerhedszone.

De bosnisk-serbiske styrker fortsatte ind i den beskyttede zone, mens der blev begået massedrab, voldtægter og andre handlinger, der havde til formål at fordrive store dele af befolkningen.

FN-styrkerne i området, hvor af en stor del var hollandske, kunne ikke stå imod angrebet.

Massakren i Srebrenica var den værste massakre siden Anden Verdenskrig. I 2017 blev lederen for de bosnisk-serbiske styrker, Ratko Mladic, idømt livstid for folkedrab ved FN-domstolen.

/ritzau/