Prøv avisen

Hollands jøder og muslimer gør fælles front

Den britiske overrabbiner Jonathan Sacks deltog i en høring i det hollandske parlament forud for det hollandske forbud mod rituel slagtning. Foto: MARCEL ANTONISSE Denmark

Sommerens forbud mod rituel slagtning i Holland har fået fremtrædende jøder og muslimer til at gå sammen om at kræve større respekt for religionsfriheden. Nu blander kirkerne sig også

Nu er det nok. Den følelse emmer ud af et åbent brev til hollandske parlamentsmedlemmer underskrevet af to fremtrædende stemmer i landets religionsdebat, der vil have stoppet det, de beskriver som gentagne angreb på vores religiøse identitet.

LÆS OGSÅ:
USA advarer mod tilbageskridt for trosfrihed

Stridens kerne er det forbud mod rituel slagtning, som i slutningen af juni gik igennem det hollandske andetkammer, og som ifølge rabbiner Lody van de Kamp og Ibrahim Wijbenga, der er konservativ politiker og leder af Det Islamiske Begravelsesvæsen, underminerer 50.000 jøders og cirka en million muslimers mulighed for at udøve deres tro. Nu er sagen nået til det mindre magtfulde førstekammer, der får læst og påskrevet af de to mænd.

LÆS OGSÅ:
Vejer dyrens rettigheder tungere end de troendes?

Sådan et forbud vil føre til, at jøder og muslimer ikke længere kan følge deres religiøse overbevisning, sådan som henholdsvis Toraen og Koranen foreskriver. Og det i et land, hvor trosfriheden er forankret i grundloven, skriver de to i brevet.

LÆS OGSÅ:
OSCE glemmer statslig forfølgelse af kristne

Brevet er samtidig led i lanceringen af en ny religionspolitisk platform for de to trossamfund, der skal stimulere og intensivere dialogen mellem de to grupper og bekæmpe antisemitisme og udfald mod muslimer. Men vigtigst af alt skal det give dem et sted at gøre fælles front mod det, som de oplever som en gradvis sekularisering af det hollandske samfund, der udhuler vilkårene for alle landets troende gennem alt fra udfald mod tørklæder og kalotter til regulering af halalkød og nu rituel slagtning.

Symptomatisk for denne tendens er marginaliseringen af specialundervisningen i skolerne, begrænsninger på embedsmænds samvittighedsfrihed og en stadig mere vidtgående indblanding fra myndighederne i de religiøse gruppers trosfrihed, understreger de to i det åbne brev, hvor de kommer med en indtrængende opfordring til politikerne om at standse udviklingen.

Også landets kristne udtrykker bekymring for trossamfundenes stilling i Holland, der ellers er kendt for sin store tolerance over for folks ret til at leve i tråd med deres egen overbevisning.

Forud for en udvalgsdebat i parlamentet om adskillelse mellem stat og kirke i dag, påpeger Kirkernes Råd, der repræsenterer 17 kirkesamfund, at de hollandske politikere har en ubehjælpsom tilgang til religionen. I deres eget åbne brev kritiserer rådet det, de kalder en brutal diskurs i det offentlige rum og nævner eksempler som søndagsfri, statsstøtte til sociale organisationer med religiøst ståsted og rituel slagtning som emner, hvor den politiske debat er kørt af sporet. Samtidig plæderer de for mere respekt for mennesker med andre overbevisninger

Vi beder myndighederne om at give religionen en passende plads i det offentlige rum og at respektere og facilitere dens rolle, hvor det er nyttigt socialt set, skriver rådets formand Henk van Hout.