Hollandsk domstol frifinder dødshjælpslæge: Åbner for udvidet brug

Domstolen i Haag frikendte onsdag en læge, som var tiltalt for drab efter at have givet aktiv dødshjælp til en dement kvinde. Dommen åbner dørene på vid gab for at give dødshjælp til personer, der ikke længere selv kan udtrykke ønsket om at dø, siger kritikere

”Det vigtigste spørgsmål, som statsadvokaten ønskede svar på, var, hvorvidt en læge har pligt til at undersøge en stærkt dement patients ønsker om liv og død for at sikre sig, at der er tale om et frivilligt, velovervejet ønske om at dø,” skriver distriktsdomstolen i en pressemeddelelse efter dommen. Arkivfoto.
”Det vigtigste spørgsmål, som statsadvokaten ønskede svar på, var, hvorvidt en læge har pligt til at undersøge en stærkt dement patients ønsker om liv og død for at sikre sig, at der er tale om et frivilligt, velovervejet ønske om at dø,” skriver distriktsdomstolen i en pressemeddelelse efter dommen. Arkivfoto. Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix.

Læger har ikke pligt til at sikre sig, at demente patienter virkelig ønsker at dø, før der gives dødshjælp. Derfor var det ikke drab, da en nu pensioneret læge på et hollandsk plejehjem i april 2016 gav aktiv dødshjælp til en 74-årig dement kvinde. Det fastslår distriktsdomstolen i Haag i den første retssag nogensinde, siden Holland som det første land i verden indførte dødshjælp i 2002.

”Lægen har opfyldt alle lovens betingelser og udvist den nødvendige omhu. Hun frikendes for alle anklager,” konkluderede dommerne onsdag.

Patienten var ikke længere i stand til at svare på, om hun ønskede at dø, men satte sig voldsomt til nødværge, da lægen lagde droppet med det dødbringende præparat. Hun havde dog etableret et livstestamente med ønske om dødshjælp, da hun i 2012 fik stillet alzheimer-diagnosen. Heri erklærede hun, at hun ønskede at dø, hvis hun blev så dement, at hun skulle på plejehjem, og selv gav udtryk for det.

Det er denne sidste formulering, der skabte tvivl om, hvorvidt kvinden rent faktisk havde givet tilladelse til dødshjælp.

Både anklagemyndigheden og lægestandens eget disciplinære organ havde vurderet, at lægen havde forbrudt sig mod retsprincipperne ved ikke at sikre sig, at den 74-årige virkelig ønskede at gøre en ende på sit liv. Men dommerne er nået til den modsatte konklusion.

De lægger vægt på, at lægen handlede i overensstemmelse med de pårørende. Et enigt plejepersonale bakkede op om beslutningen om dødshjælp, og lægen havde konsulteret andre læger.

Anklagemyndigheden mente selv, at loven omkring dødshjælp til demente er uklar. Derfor var lægen tiltalt for drab, og statsadvokaten mente også, at hun skulle dømmes for drab, men anbefalede straffrihed. Dommen var derfor ventet med spænding i håb om en afklaring.

”Det vigtigste spørgsmål, som statsadvokaten ønskede svar på, var, hvorvidt en læge har pligt til at undersøge en stærkt dement patients ønsker om liv og død for at sikre sig, at der er tale om et frivilligt, velovervejet ønske om at dø,” skriver distriktsdomstolen i en pressemeddelelse efter dommen.

Afgørelsen blev modtaget med klapsalver, da den blev præsenteret af dommerne ved et pressemøde onsdag. Men den vækker også opsigt.

”Hidtil har loven om aktiv dødshjælp til personer med begrænset bevidsthed især været tænkt med henblik på kræftpatienter, der ikke længere har klar bevidsthed. Og den har været baseret på Den Kongelige Hollandske Lægeforenings retningslinjer. Denne dom siger klart, at disse retningslinjer er for stramme. Det vil få vidtrækkende konsekvenser. Vi kan forvente et øget pres på lægerne blandt andet fra pårørende, der ønsker dødshjælp til demente familiemedlemmer,” siger professor i lægeetik Theo A. Boer fra Det Protestantiske Teologiske Universitet i Groningen.

Retssagen er også blevet fulgt opmærksomt i Belgien, hvor flere sager venter på en afgørelse både ved belgiske domstole og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

”Dommen skaber en afklaring, men i en dramatisk retning,” siger Constance du Bus fra Europæisk Institut for Bioetik i Bruxelles.

”I Belgien tillader loven ikke dødshjælp til demente personer, der ikke selv kan udtrykke ønsket om dødshjælp. Men vi oplever et pres på at slække på kravet med det argument, at mennesker med alzheimer-diagnoser beder om dødshjælp meget tidligt at frygt for, at de bliver så demente, at det ikke længere er muligt. Denne dom vil give yderligere næring til dette krav,” siger Constance du Bus.