Prøv avisen

Hollandsk læge står til straffrihed i principiel sag om aktiv dødshjælp

En læge ydede dødshjælp til en stærkt dement 74-årig kvinde på et plejehjem i Haag i 2016 og har derfor, ifølge den hollandske anklagemyndighed, gjort sig skyldig i drab. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Dødshjælp var mord, men lægen skal ikke straffes, lyder anklagemyndighedens anbefaling i den første sag om aktiv dødshjælp ved en hollandsk domstol

For første gang siden Holland indførte aktiv dødshjælp i 2002, har en domstol taget fat på at behandle en drabstiltale mod en læge, som har hjulpet en patient til at dø.

Ifølge anklagemyndigheden gjorde lægen sig skyldig i drab, da hun gav dødshjælp til en stærkt dement 74-årig kvinde på et plejehjem i Haag i 2016.

Men hun skal fritages fra straf, anbefaler anklagemyndigheden i den opsigtsvækkende sag, som skal sætte mere præcise grænser for lægernes muligheder for at gøre en ende på livet for demente patienter, der ikke selv kan give udtryk for, at de ønsker hjælp til at dø.

”Vi mener ikke, at loven er tilstrækkeligt klar på dette punkt, og derfor finder vi, at det ikke vil være retfærdigt at straffe lægen,” sagde en talsmand for anklagemyndigheden, Vincent Veenman, til det britiske dagblad The Guardian efter retsmødet i mandags.

Dommen, som forventes i næste måned, skal dermed afklare grænserne for dødshjælp til demente, for de har udløst en ny etisk debat. Også tilhængere af dødshjælp mener, at loven har ført landet ud på etisk glidebane, hvor flere og flere får hjælp til at dø, selvom de hverken er døende eller lider af alvorlige fysiske smerter. Det gælder både demente og psykiatriske patienter.

Debatten er blandet andet udsprunget af denne sag, som vakte opsigt, fordi den ansvarlige læge, Catharina A., tydeligvis forventede modstand fra kvinden. Hun gav hende først et beroligende middel i kaffen, men måtte alligevel bede familien om at holde kvinden fast, fordi hun modsatte sig at få lagt drop med det dødbringende middel.

Sagen er en af de ganske få, som er blevet underkendt af de regionale revisionskomitéer, der skal kontrollere alle tilfælde af aktiv dødshjælp. Og de hollandske lægers eget disciplinære organ har allerede fastslået, at Catharina A. har forbrudt sig mod loven ved ikke at sikre sig kvindens samtykke.

”Dermed kan anklagemyndigheden ikke gøre andet end at behandle sagen som en drabssag,” vurderer Ronald Stapel, talsmand for den private klinik Levenseinde- kliniek, der yder dødshjælp i Haag.

Han hilser retssagen velkommen, fordi den kan være med til at afklare grænserne for dødshjælp til demente personer.

”I disse sager vil det ofte være op til lægerne at fortolke, om en person ønsker dødshjælp eller ej – især i tilfælde som dette, hvor livstestamentet er tvetydigt,” siger Ronald Stapel.

Den 74-årige kvinde havde etableret et livstestamente, da alzheimer-diagnosen blev stillet. Heri gav hun udtryk for at ønske ”aktiv dødshjælp i tilfælde af demens, hvis jeg giver udtryk for, at jeg er klar til det”. Dette ønske udtrykte hun dog aldrig, mens hun endnu havde sine sansers fulde brug. Det var derfor lægen, som sammen med de pårørende besluttede, at kvinden skulle dø, selvom hun ifølge anklagemyndigheden det ene øjeblik gav udtryk for, at hun ville dø, og i det næste øjeblik sagde, at det ville hun ikke.

Men dette er en etisk glidebane, mener mange kritikere. Sidste år trådte et medlem af en af de regionale revisionskomiteer Berna van Baarsen, der er specialist i lægeetik, overraskende tilbage i protest mod, at der gives dødshjælp til demente personer, som ikke selv udtrykker ønske om at dø.

”Med stærkt demente patienter, som det ene øjeblik genkender deres familie, og det næste ikke gør det, ved vi simpelthen ikke, om lidelsen er for stor, for de kan ikke udtrykke den,” har Berna van Baarsen sagt til dagbladet Trouw.

Retssagen i Haag ventes imidlertid ikke at ændre reglerne grundlæggende for dødshjælp i Holland.

”At der ikke kræves straf viser, at anklagemyndigheden ikke ønsker at indskrænke retten til dødshjælp, men kun at udstikke grænserne for den gældende lov. En sideeffekt af dommen kan være, at læger bliver mere modvillige til at give dødshjælp,” siger Ronald Stapel.

Yderligere fire retssager om dødshjælp er på vej i Holland.