Prøv avisen

Holocaust-mindesmærke indviet efter årelang strid

I midten af det mørke vandspejl hviler en blomst på en gravsten. På kanten af det nyåbnede holocaust-mindesmærke for de myrdede sintier og romaer i Berlin kan man læse Santino Spinellis digt: Indfaldent ansigt/ udslukte øjne/ kolde læber/ stilhed/ et sønderrevet hjerte/ uden ånde/ uden ord/ ingen tårer. Foto: Rainer Jensen/DPA.

Det glemte holocaust mod sintier og romaer under Anden Verdenskrig får endelig omstridt mindesmærke i den tyske hovedstad, Berlin

Under deltagelse af blandt andre forbundskansler Angela Merkel og Berlins overborgmester, Klaus Wowereit, åbnede formanden for det tyske Centralråd for sintier og romaer, Romani Rose, i går et mindesmærke for de mere end 500.000 sintier og romaer, der under Hitlers Tredje Rige blev deporteret og myrdet i nazisternes kz-lejre.

Beliggende i det centrale regeringskvarter i Berlin vidner mindesmærkets sorte og umiddelbart bundløse vandspejl ifølge Romani Rose om et systematisk massemord på et folkeslag ene og alene på grund af deres angivelige racetilhørsforhold og deres biologiske eksistens:

Dette mindesmærke ved siden af Rigsdagen og i umiddelbar nærhed af Brandenburger Tor og Mindesmærket for de myrdede jøder i Europa er udtryk for vores fælles forpligtelse til at bekæmpe antiziganisme (racisme rettet mod romaer, red.) såvel som antisemitisme, sagde Romani Rose.

Med mindesmærket er en årelang strid ved at nå til vejs ende. Denne strid begyndte allerede i starten af 1990erne med planlægningen af det langt større Mindesmærke for de myrdede jøder i Europa syd for Brandenburger Tor. Herefter har debatten bølget frem og tilbage omkring spørgsmålene: Hvilke af de mange ofre for holocaust skal mindes i det offentlige rum og hvordan mindes man visse grupper af ofre uden at ekskludere andre? Således er der i mellemtiden opført et mindesmærke for myrdede homoseksuelle, mens et mindesmærke for de cirka 70.000 fysisk og psykisk syge, der blev myrdet i nazisternes eutanasi-program, er under udfærdigelse.

Kritikere har advaret mod, at området ved Brandenburger Tor udvikler sig til én stor samling af holocaust-mindesmærker herunder har der været debat om sikkerheden omkring mindesmærkerne, der frygtes at blive et yndet offer for vandalisme fra højreradikale.

Også internt har mindesmærket for de myrdede sintier og romaer oplevet mange forhindringer frem mod gårsdagens åbning. Et stridspunkt har været brugen af det samlende begreb sigøjner, som afvises som nedladende af Centralrådet for sintier og romaer. En anden strid har drejet sig om forholdet mellem mindesmærket og den ledsagende tekst på infotavler og vandspejlets kant. Endelig har der været en bitter strid mellem kunstneren bag værket, israeleren Dani Karavan, og det udførende arkitektbureau, hvilket har medført flere års forsinkelse.

At nazisternes folkemord på sintier og romaer først nu får et mindesmærke, afspejler ifølge Romani Rose den sene anerkendelse af dette glemte holocuast. En sultestrejke blandt en gruppe holocaust-overlevende romaer i den tidligere kz-lejr Dachau gjorde i 1980 opmærksom på årtiers tyske fornægtelse af dette folkemord. Først i den efterfølgende debat anerkendte den daværende vesttyske forbundskansler Helmut Schmidt officielt nazisternes holocaust mod sintier og romaer.

Ved gårsdagens åbnings-ceremoni talte forbundskansler Angela Merkel om mindesmærket som en erindring om vores vedvarende forpligtelse til at beskytte minoriteter heriblandt sintier og romaer, der i dag lider under stadig udgrænsning og afvisning.