Holocaust-overlevende oprørte over tilgivelse af ”bogholderen fra Auschwitz”

En forhenværende kz-fange har forsonet sig med den 93-årige tidligere SS-mand Oskar Gröning, der er anklaget for medvirken til 300.000 drab. Uforeneligt med retssagen, lyder kritikken

Må man tilgive en tiltalt og stille den juridiske proces mod en holocaust-forbryder i anden række? Og skal man overhovedet retfærdiggøre sin tilgivelse? Disse spørgsmål splitter anklagerne i den aktuelle proces mod ”bogholderen fra Auschwitz”, Oskar Gröning, der her ses i et forsonligt øjeblik med anklageren Eva Mozes Kor.
Må man tilgive en tiltalt og stille den juridiske proces mod en holocaust-forbryder i anden række? Og skal man overhovedet retfærdiggøre sin tilgivelse? Disse spørgsmål splitter anklagerne i den aktuelle proces mod ”bogholderen fra Auschwitz”, Oskar Gröning, der her ses i et forsonligt øjeblik med anklageren Eva Mozes Kor. Foto: Markus Goldbach/EPA/Scanpix.

Han var 22 år og frivillig SS-mand. Nu sidder han som krumrygget 93-årig i landsretten i Lüneburg, anklaget for medvirken til drab i 300.000 tilfælde. I koncentrationslejren Auschwitz var det Oskar Grönings job at inddrive og bogføre fangernes ejendele, før fangerne blev sendt i gaskamrene. På anklagerens spørgsmål om, hvordan han uden kvaler kunne tage kz-fangernes ejendele fra dem, svarede den 93-årige med rolig stemme, at ”de jo ikke havde brug for dem mere.”

Usande erindringer om Auschwitz

Mange detaljer er forsvundet i den tiltaltes erindring - eller fortrængning - i de forgangne 71 år. Gröning husker dog tydeligt, at han i 1944 bad om at blive forflyttet til fronten. Hvor hans daglige arbejde på ”rampen” mellem togkolonnernes ankomst og gaskamrenes henrettelser foregik ”roligt og ordentligt”, havde synet af en baby, der blev slået til døde mod en lastbil, rystet Gröning. Forflyttelsen blev afvist, og SS-manden fortsatte sit virke som revisor.

I denne funktion hævder Oskar Gröning i dag ikke at have haft direkte andel i drabene på kz-fangerne. Alligevel gav han retssagen en uventet åbning med ordene:

”Jeg vidste, hvad der skete.(...) I moralsk forstand er jeg utvivlsomt medskyldig.”

Henvendt til ofre og pårørende tilføjede han:

”Jeg beder om tilgivelse.”

Overlevede Mengeles forsøg

Ved siden af den offentlige statsanklager har ofre for kriminalitet i Tyskland mulighed for at agere som sideordnede anklagere i visse tyske straffesager, og blandt de 67 side-anklagere i Lüneburg har den 81-årige, rumænsk-fødte Eva Mozes Kor nu skabt stor debat ved at efterkomme Grönings bøn om tilgivelse.

Sammen med sine tre søskende blev hun ført til Auschwitz i 1944. Hvor begge hendes storesøstre blev ført direkte i gaskamrene, blev den 10-årige Eva reddet af, at nazilægen Josef Mengele ville bruge hende og hendes tvillingesøster til medicinske forsøg. Tvillingerne hørte til undtagelsen, der overlevede hans grusomme forsøg.

Trods denne skæbne i Auschwitz skal Eva Mozes Kor ifølge avisen Zeit allerede ved det første retsmøde i sidste uge have sagt til Oskar Gröning, at hun tilgav ham - senere er der offentliggjort billeder, hvor de forsonende omfavner hinanden.

Først vakte denne gestus ikke videre opmærksomhed. Det ændrede sig, da Eva Mozes Kor i søndags forsvarede sin tilgivelse i et talkshow med den populære tv-vært Günther Jauch. I stedet for langvarige retsopgør burde man i hendes øjne ”tale med hinanden”, og alle forhenværende nazister, der stadig er i live, burde åbent bekende sig til, hvad der skete i Det Tredje Rige.

Opbakning fra Auschwitz-komitéen

Med en fælles pressemeddelelse har to advokater bag 49 øvrige side-anklagere nu understreget, at Eva Mozes Kor står alene med sin forsoning, som de kalder ”højst selvmodsigende”:

”Enten er man anklager - eller man er imod anklagen, som fru Kor udtrykkeligt gav udtryk for ved Jauch,” lyder det i erklæringen, hvor Kor beskyldes for at bruge rollen som anklager på ofrenes side til en ”mediebåret personlig tilgivelse”:

”Ingen ved bedre end overlevende fra Auschwitz, at enhver må finde sin egen vej at omgås lidelserne på.”

Denne kritik bakkes op af Auschwitz Komitéen.

”De overlevende føler sig ikke i stand til at tilgive gerningsmændene i lyset af deres forstokkede tavshed gennem årtier,” lyder det fra Christoph Heubner, næstformand i Auschwitz Komitéen.

”Det ville være fatalt, hvis det tyske samfund misforstod denne gestus fra en enkelt person som en moralsk frikendelse og afsluttende erklæring.”