Hongkong lufthavn stopper for transit fra over 150 lande

Transit for personer fra over 150 lande vil blive indstillet i 21 dage i Hongkongs internationale lufthavn.

Passagerer fra over 150 lande får fra søndag forbud mod at gå i transit i Hongkongs lufthavn.

Det skriver lufthavnen på sin hjemmeside.

Det er den kinesiske bystats seneste initiativ for at bekæmpe coronavirus.

- Transfer/transit-tjenester for passagerer via Hongkong lufthavn vil blive suspenderet for enhver person, der har opholdt sig i Gruppe A-udpegede steder de seneste 21 dage, hedder det.

/ritzau/AFP