Tusindvis af demokratitilhængere står klar ved de over 100 boder fordelt over hele Hongkong. Her vil de uddele de specielle stearinlys, der hvert år bruges og lyser op i titusindvis, når borgerne mindes ofrene for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing den 4. juni 1989. Sidste år var op imod 180.000 samlet i Victoria Park i en stille og følelsesladet protest mod de overgreb, som det daværende kommuniststyre i Kina havde begået mod sin egen befolkning.
En af dem, der har været med hvert år siden 1990, er kontoristen Daisy Lam.
”Vi var vrede og forfærdede. Hvordan kunne en regering dræbe deres studenter, deres egne borgere?”, siger hun til South China Morning Post.
Hun er en af dem, der helt sikkert vil være at finde med et levende lys i hånden et eller andet sted i byen i aften. Hong Kong Alliance, der har stået som arrangør af mindeceremonien i alle 30 år, har nemlig opfordret borgerne til at gå på gaden med disse på årsdagen i en stille tavs protest. Også imod, at politiet har forbudt den årlige ceremoni med henvisning til coronarestriktioner, der forbyder forsamlinger med mere end otte personer i offentlige rum. Den forklaring giver arrangørerne ikke meget for.
”Det er selvfølgelig bekvemt for myndighederne at bruge coronasituationen som undskyldning for at forbyde mindeceremonien, men selvfølgelig er det en politisk beslutning. Uanset hvor mange forbud de udsteder, så kan de dog ikke forhindre folk i at vise deres følelser og markere den 4. juni. Og derfor tror og håber jeg, at rigtig mange hongkongere i aften vil gå ud i byens gader med tændte lys og måske også følge vores mindeceremoni online,” siger Lee Cheung-yan, formand for Hong Kong Alliance in Support of Patriotic Democratic Movement of China (Hongkongalliancen til støtte for Kinas patriotiske demokratiske bevægelse), som er organisationens fulde navn.
På trods af forbuddet har han og en række andre fremtrædende folk fra demokratibevægelsen nemlig planlagt at møde op i Victoria Park i aften klokken 20 og holde et minuts stilhed præcis ni minutter over hel. Men som han siger, aner han ikke, om politiet vil lade dem komme ind – også selvom de har tænkt sig at overholde coronarestriktionerne.
”Efter at den kinesiske regering nu har vedtaget en national sikkerhedslov for Hongkong, aner vi ikke, hvor vi står. Nogle pro-Beijing-politikere her i byen advarer mod for eksempel at råbe et af vores slagord: ”Afslut et-parti-styret”, fordi det vil være at opfordre til oprør mod Kinas kommunistiske styre og dermed strafbart ifølge den nye sikkerhedslov. Men det er da det mindste, for de kan også bruge den lov til at forbyde en organisation som vores,” pointerer formanden for Hong Kong Alliance og er ikke i tvivl om, at hele Bei-jing-styrets seneste manøvre går ud på at ødelægge demokratibevægelsen.
”Måske får vi aldrig mere lov til at holde denne mindeceremoni den 4. juni. Men vi giver ikke op. De kan forbyde vores foreninger og partier, men de kan ikke forbyde det, folk føler dybt i deres hjerter, og det er ønsket om demokrati. Men der er næppe nogen tvivl om, at vi risikerer at komme til at betale en høj pris for vores holdninger,” siger Lee Cheung-yan.
Netop sidste års mindeceremoni på 30-årsdagen for massakren blev startskuddet til den bølge af demonstrationer, der fik millioner af Hongkong-borgere på gaden i protest mod en ny kinesisk udleveringslov, og som kulminerede i efteråret med voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter på byens universiteter.