Mørke skyer trækker ind over regeringsbygningerne og parlamentet ved Lamar-parken i det centrale Hongkong. En junke med lysende, røde sejl glider forbi ude i havnen, mens Bank of Chinas ikoniske højhus og det militære hovedkvarter for Folkets Befrielseshær anes i skumringen.
På niende sal i parlamentsbygningen hænger der plakater med paraplyer og politiske slogans. En ung mand stikker hovedet ud og tager imod i kontoret for enden af gangen. Han hedder Nathan Law, er 23 år og blev sidste år valgt ind i parlamentet som det hidtil yngste medlem.
For to et halvt år siden blev han verdensberømt, da han sammen med Joshua Wong stod i spidsen for den såkaldte paraply-bevægelse og dens masseprotester. De satte Hongkong på den anden ende, da de sammen med andre unge studerende besatte centrale dele af millionbyen med krav om demokratisk valg af områdets næste leder.
Kinas ledere nægtede at efterkomme kravet, og derfor vil en valgkomité i morgen vælge én ud af tre kandidater, uden at befolkningen er blevet hørt eller får mulighed for at stemme.
Sådan har det været, siden den tidligere britiske kronkoloni for 20 år siden blev overdraget til Kina under formlen ”Et land, to systemer”. Hongkong blev en særlig administrativ region i Kina med løfte om at kunne bevare sin frihed og sit eget system.
”Det er et system, der er skabt med det formål, at kommunistpartiet kan bevare den fuldstændige kontrol over valgprocessen. Derfor kalder vi det ikke et valg, men en udnævnelse,” siger Nathan Law om morgendagens begivenhed.
Af de tre kandidater, der er i spil, er den erfarne embedsmand Carrie Lam favorit til at vinde. Ikke mindst fordi hun menes at være Beijings foretrukne kandidat, samtidig med at flertallet i valgkomitéen er Beijings trofaste støtter.
”Carrie Lam er den mest sandsynlige vinder, men det er kun Xi Jinping, der ved, hvem det bliver,” siger Nathan Law med henvisning til den kinesiske præsident og partileder.
For et år siden dannede Nathan Law sammen med Joshua Wong partiet Demosisto, der er den politiske udløber af paraply-bevægelsen.
”Bevægelsen var vigtig for Hongkongs politiske bevidsthed, og vi kan se på de mange stemmer, vi fik til lokalvalget, at mange støtter demokrati. Jeg tror på, at Hongkong vil få mere demokrati – ikke på den korte, men på den lange bane. Kommunistpartiets model er ikke bæredygtig, og derfor er vi nødt til fortsat at kæmpe for det,” siger han.
Ifølge kritikere førte paraply-bevægelsen blot til konfrontation og yderligere splittelse. Den medførte også, at parlamentet forkastede Kinas reformforslag til valget i 2017. Var forslaget blevet vedtaget, ville befolkningen trods alt have fået lov til at stemme – dog først efter at kandidaterne var blevet nøje udvalgt.
Af samme grund afviser Nathan Law kritikken:
”Hvis man ser på, hvad det var, Beijing foreslog, så indebar det, at kandidaterne først skulle godkendes af mindst halvdelen af komitéen. Dermed kunne kommunistpartiet kontrollere, hvem der kunne stille op. Hvis vi var gået med til det, ville det have været et valg på falsk grundlag.”
Samme holdning har Jason Y. Ng, som Kristeligt Dagblad møder i Hongkongs finans-centrum. Han er advokat og arbejder for en bank og er desuden forfatter og formand for den lokale afdeling af forfatterorganisationen PEN.
”Djævelen ligger i detaljen. Hvis vi havde accepteret Bei-jings valgreform, ville en kandidat som John Tsang aldrig være blevet nomineret. Den komité, som ifølge forslaget skulle opstille kandidaterne, ville have forhindret det,” mener Jason Y. Ng.
John Tsang er tidligere finansminister og støttes af demokraterne i valgkomitéen. Samtidig har han ifølge meningsmålinger den største folkelige opbakning. Selvom morgendagens valg stadig er styret af Beijing, ser Jason Y. Ng et håb i, at John Tsang er med i opløbet og måske endda har en chance for at vinde:
”Der er mange spekulationer om, at John Tsang i virkeligheden støttes af Xi Jinping, mens Carrie Lam støttes af en anden fraktion i kommunistpartiet. Valget i Hongkong kan derfor være en del af magtkampen i kommunistpartiet,” siger han og fortsætter:
”Hvis John Tsang vinder, vil han måske kunne samle Hongkong, selvom han stadig vil være nødt til at gøre, som Beijing ønsker.”
Da den tidligere leder C.Y. Leung overraskende meddelte, at han ikke ville stille op til en ny periode, var det ifølge Jason Y. Ng sandsynligvis præsident Xi Jinping, der havde krævet det. Leung var særdeles upopulær, og de såkaldte lokalister var endda begyndt at kræve Hongkongs uafhængighed. Kinas præsident var nødt til at gribe ind og skabe en vis form for ro.
”Siden Leungs afgang har vi fået lidt af håbet tilbage, og lokalisterne har holdt sig i ro. Men vinder Carrie Lam, vil vi få 5 til 10 år mere med samme form for mislykket ledelse. Det kan give ny uro og nye krav om løsrivelse,” advarer Jason Y. Ng.
Tilbage i Nathan Laws kontor i parlamentsbygningen er de første tunge regndråber begyndt at klaske mod vinduerne. Han ser en smule trykket ud ved tanken om, at han muligvis kun har kontoret på lånt tid. En domstol skal snart tage stilling til, om han og andre nyvalgte medlemmer af parlamentet skal fratages deres pladser. Ifølge Beijing var de ikke patriotiske nok, da de aflagde troskabsed ved indsættelsen.
”Der er nogen, der kræver uafhængighed, fordi ’Et land, to systemer’ ikke fungerer, men vi er imod det. Vi går ikke ind for løsrivelse. Vi mener bare, at Hongkongs borgere selv skal have lov til at bestemme. Vi ønsker ægte selvstyre,” siger Nathan Law.
