Hongkongs demokrater er klar til nye protester

Siden corona-epidemien gjorde sit indtog i Hongkong sidst i januar har det været umuligt for demokratibevægelsen at samles til demonstrationer. Men nu vejrer de morgenluft og tager kampen op igen

Demokratibevægelsen har overlevet coronakrisen i Hongkong og er klar til nye protester mod det kinesiske styre, når det igen bliver tilladt at færdes helt frit. Den spæde begyndelse kom i går, da mindre grupper af demokratitilhængere gik i gaderne rundt om i Hongkong. Nogle gjorde det meget fredsommeligt blot gennem deres tilstedeværelse som gæsterne i denne restaurant, Mainichi, der er kendt for at støtte demokratibevægelsen. – Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix.
Demokratibevægelsen har overlevet coronakrisen i Hongkong og er klar til nye protester mod det kinesiske styre, når det igen bliver tilladt at færdes helt frit. Den spæde begyndelse kom i går, da mindre grupper af demokratitilhængere gik i gaderne rundt om i Hongkong. Nogle gjorde det meget fredsommeligt blot gennem deres tilstedeværelse som gæsterne i denne restaurant, Mainichi, der er kendt for at støtte demokratibevægelsen. – Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix.

Freden er så småt forbi. Efter flere måneder med ro i Hongkong er både demonstranter og kampklædt politi tilbage i gaderne. Startskuddet lød i går på 1. maj, hvor spredte håndfulde af demokratiforkæmpere forsøgte at gøre opmærksom på deres budskaber trods de gældende corona-restriktioner, hvor man højst må være fire personer samlet på offentlige steder. Således havde fagforbundet CTU også forlængst fået afslag på at samles til den traditionelle march på arbejdernes internationale kampdag gennem byens gader.

”Det er klart, at myndighederne bruger corona-restriktionerne til at stække os, så længe det er muligt. Men vi har alligevel i ugens løb set, at demonstranter er på vej tilbage for at gøre opmærksom på, at vi stadig er der og har en vigtig kamp at kæmpe. Og det er på høje tid, vi kommer i gang igen,” siger Amon Yiu, talsmand for det politiske parti Demosisto.

Han peger på, at den nye chef for Kinas forbindelseskontor i Hongkong, Luo Huining, i løbet af de seneste par uger har gjort det klart, at han ikke føler sig bundet af ”Et land, to systemer”-princippet, der ellers sikrer den tidligere britiske kronkoloni en række særlige frihedsrettigheder og dets eget politiske system.

”Luo lægger heller ikke skjul på, at han tager sin rådgivende rolle for Hongkong-regeringen alvorligt – underforstået, at Beijing kommer til at blande sig mere og mere i vores affærer. Så der er al mulig grund til, at vi kommer på banen igen,” understreger Amon Yiu.

Coronakrisen har på alle måder vendt op og ned på hele verden. Og for demokratiforkæmperne i Hongkong kunne tidspunktet ikke være mere uheldig. Efter lokalvalget i november sidste år, hvor de opnåede en markant opbakning fra Hongkongs befolkning, havde de virkelig fået vind i sejlene – en medgang, der klart skulle udnyttes. Men det satte den dødelige virus en stopper for. Nu ser de frem til det næste valg – nemlig valget til LegCo, Hongkongs lovgivende forsamling, i september.

”Der er ingen tvivl om, at den kinesiske regering og deres håndlangere her i Hongkong vil gøre alt for at undgå den fiasko, det var at tabe lokalvalget. Og derfor frygter vi, at de nu vil arbejde på at diskvalificere en lang række af vores kandidater og for så vidt også nogle af de politikere, der er valgt ind i det nuværende parlament. Jeg er ret sikker på, Beijing ikke vil sky nogen midler for at hindre os i at få indflydelse,” lyder vurderingen fra Amon Yiu.

Han understreger, at det kommende valg på den måde bliver en lakmusprøve på Hongkongs status som selvstyrende region – nemlig, om Beijing vil tillade et parlamentet, hvor demokraterne kommer til at sidde på flertallet.

For to uger siden fik demokraterne i byen sig noget af en forskrækkelse, da politiet slog til mod en række prominente og garvede medlemmer af demokratibevægelsen. 15 personer mellem 24 og 81 år blev anholdt, afhørt og sigtet for at have deltaget i ulovlige demonstrationer sidste år. De blev alle løsladt mod kaution, men retssagerne mod dem begynder den 18. maj, og flere af dem kan risikere lange fængselsstraffe.

”Jeg tror helt klart, at hensigten med arrestationer af de her meget respekterede mennesker har været at sætte en skræk i livet på den moderate del af demokratibevægelsen. Dem, der blev anholdt i forrige weekend, har allesammen udelukkende brugt fredelige midler til at få deres budskaber frem og har typisk opbakning blandt midaldrende og ældre Hongkong-borgere. Jeg tror, at det er Beijings måde at spille med musklerne på og vise, at de ikke vil tolerere demonstranter, heller ikke de mere moderate af slagsen,” siger Amon Yiu.

Protestaktionerne på arbejdernes internationale kampdag blev måske ikke så omfattende, som politiet havde forberedt sig på. Men de tog ingen chancer og havde udkommanderet 3000 kampklædte urobetjente. Og de skal også snart i aktion igen, for der venter flere mærke-dage, hvor der helt sikkert vil være titusindvis af demonstranter i Hongkong gader. Den næste er årsdagen for massakren omkring Den Himmelske Freds Plads i Beijing 4. juni 1989. Den har man siden da hvert eneste år markeret i Hongkong med en kæmpestor mindeceremoni i Victoria Park. Sidste år samlede begivenheden 180.000 personer og kom i øvrigt til at virke som startskud på de massedemonstrationer, der kom til at præge og til dels lamme Hongkong resten af året.

Amon Yiu håber, at myndighederne snart lemper de restriktioner, der har haft til formål at inddæmme smittespredningen. Og med adskillige dage i træk uden nye corona-tilfælde venter de fleste da også, at Hongkong vender tilbage til en almindelig hverdag midt i maj. Dermed kan politiet ikke længere bruge restriktionerne til at forbyde demonstrationer.

”Vi har selvfølgelig bakket op om de påbudte restriktioner. Det havde heller ikke givet nogen mening at fortsætte vores demonstrationer, når hele verden kun var optaget af én ting – at få bekæmpet den dødelige virus. Men mens coronapandemien vil få en ende en dag, er det afgørende, at vi fortsætter med at kæmpe for et demokratisk system, som vil sikre Hongkongs selvstyre på lang sigt. Det skylder vi den næste generation,” siger den politiske talsmand.