For første gang, siden hans konservative partifælle John Major gjorde det i 1997, har David Cameron brugt en afgående premierministers ret til at uddele pladser i det britiske parlaments overhus – House of Lords – og slå dem til ridder eller give dem fine ordener og titler som kommandør af det britiske imperium.
Hele 46 tidligere ministre, politisk ansatte, presserådgivere, donorer samt folk, der arbejdede for et ja til fortsat britisk medlemskab af EU, er med på listen. Heraf får de 13 en plads på livstid som konservative medlemmer af Overhuset. Hverken Labours Tony Blair eller Gordon Brown benyttede sig af muligheden, og den måde, som David Cameron har strøet om sig med udnævnelser på, har mødt stærk kritik og krav om reformer af Overhuset.
Blandt de stærke kritikere er Tim Farron, leder af De Liberale Demokrater.
”David Camerons liste med hædersbevisninger er så fyldt med bonkammerater, at det ville være skamfuldt for selv et middelalderligt hof. Han er ikke den første premierminister til at belønne så mange venner, da han forlod posten, men han bør være den sidste. Af hensyn til fremtidige lederes eftermæle bør sådanne udnævnelser overlades til et uafhængigt panel,” siger Tim Farron til nyhedsstationen BBC.
De Liberale Demokrater har længe haft reformer af Overhuset som en del af partiprogrammet, men deres forsøg på ændringer, mens de var i koalition med De Konservative fra 2010 til 2015, endte i det rene ingenting.
Labours Owen Smith, der har udfordret Jeremy Corbyn som leder af partiet, har gjort reformer af Overhuset til en del af sin kampagne.
”Det er simpelthen ikke nok, at Theresa May (nuværende britisk premierminister, red.) vender til blinde øje til denne situation. Vi har brug for en fundamental reform af systemet med hædersbevisninger, så vi kan belønne gode gerninger og genskabe folkets tillid til politik. Det er derfor, at jeg, som leder af Labour, vil introducere en fem år lang karantæne, før tidligere ansatte i Labour, rådgivere, parlamentsmedlemmer og donorer kan modtage hædersbevisninger eller blive medlemmer af Overhuset. Jeg opfordrer alle andre politiske ledere til at følge trop, så vi kan få systemet ændret,” siger Owen Smith til avisen The Guardian.
Direktør Katie Ghose fra foreningen Electoral Reform Society, der arbejder for en ændringer af valgsystemet, mener ligeledes, at de mange udnævnelser understreger behovet for reformer.
”Overhuset trænger desperat til reformer. Det er forældet, afspejler ikke befolkningen, og det er alt for stort. Det bør være en prioritet for den nye regering at rydde op i rodet,” siger hun til avisen Daily Telegraph.
Debatten har været meget ensidig, og der er langt mellem støtten til David Cameron, som selv har forholdt sig helt tavs i sagen.
”Der er mange argumenter mod et House of Lords, hvor medlemmerne udpeges. Men siden vi nu har et, ville det være meget bedre, hvis premierministeren – efter at have taget imod uformel rådgivning og være blevet enig om retningslinjerne med andre partier – udpegede dem, hun eller han ønskede, og stillede op til kritik, hvis der blev valgt en forkert,” skriver Charles Moore i det konservative magasin The Spectator, hvor han er tidligere chefredaktør.
Et andet konservativt medlem af Overhuset, den tidligere konservative partiformand og minister under Margaret Thatcher Norman Tebbit, hvis eget medlemskab også er belønning for en politisk indsats, er tilsvarende kritisk, men af andre grunde.
”Cameron har groft overdrevet det, når vi ser på antallet, og mange af udnævnelserne er af tvivlsom kvalitet. Det er meget svært at se, hvad de kan bidrage med til arbejdet i Overhuset,” lyder bredsiden fra lord Tebbit i avisen The Sunday Times.