Prøv avisen

Humanitær krise i Sri Lanka

Soldater hviler sig ved en ødelagt bygning, i byen Mullaittivu, der tidligere har været hovedkvarter for De Tamilske Tigre. - Foto: Ishara S. KODIKARA Denmark

Flere hundrede dræbt og 250.000 indespærret af kampe i Sri Lanka.

En omfattende humanitær krise er under udvikling i Sri Lanka, siger Røde Kors. Flere hundrede mennesker er blevet dræbt og 250.000 er indespærret af kampe.

Hospitaler og sundhedscentre i områder, der tidligere var kontrolleret af oprørerne i De Tamilske Tigre (LTTE) melder ifølge Den Internationale Røde Kors Komité om "hundredvis af døde og snesevis af sårede" under regeringsstyrkernes offensiv mod den sidste stribe land under oprørernes dominans.

- Mennesker bliver fanget i krydsild, sygehuse og ambulancer bliver ramt af granater og flere nødhjælpsarbejdere er blevet såret, mens de evakuerede er ofre for konflikten, hedder det i en udtalelse fra Røde Kors.

Regeringsstyrkerne presser på i et forsøg på at få bragt den 25 år lange konflikt til en afslutning, og de indtog søndag Mullaittivu, som var den sidste større by under oprørernes kontrol.

Sri Lankanske soldater efter indtagelsen af byen Mullaittivu, De Tamilske Tigres hovedkvarter. Foto: Ishara s. Kodikara