Ljubov Sobols russiske bankkonto er i minus med 34 millioner rubler, svarende til omkring tre millioner kroner.
”Det er Prigosjins form for humor. Det svarer præcis til den samlede løn, jeg har haft i den tid, jeg har arbejdet for Navalnyj. Beskeden er, at alt har været forgæves,” forklarer den tidligere chefjurist for den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs Antikorruptionsfond, som i et årti selv har været en fremtrædende oppositionspolitiker.
Manden, hun taler om, er Jevgenij Prigosjin. Han omtales ofte som ”Putins kok”, fordi hans forretningsimperium omfatter en række resturanter og catering for Kreml, men han er primært kendt for at være endt på vestlige sanktionslister, fordi han menes at stå bag den troldefabrik i Skt. Petersborg, der anses for at være centrum i det russiske forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ligeledes menes han at stå bag de russiske lejesoldater i Wagner-gruppen, der operere militært i mange konfliktzoner i verden, hvor Rusland har interesser. Og så har han i det russiske retssystem i mange år jagtet Navalnyj og Sobol, fordi de i deres antikorruptionsarbejde har afsløret hemmeligheder om hans milliardimperium.
Da Navalnyj for godt et år siden lå på et hospital i Berlin efter et attentat i Rusland med nervegiften novitjok, stod den russiske opposition organisatorisk sjældent stærkt i de mere end 20 år, som Ruslands nuværende præsident, Vladimir Putin, har været ved magten. Navalnyjs parti, Fremtidens Rusland, havde en landsdækkende organisation med mange, velfungerende lokalafdelinger, og Antikorruptionsfonden kom løbende med konkrete afsløringer af Putins inderkreds’ kleptokratiske karakter, som gik ikke blot Rusland, men verden rundt.
Siden vendte Navalnyj hjem og blev i februar idømt fængselsstraf for at have brudt betingelserne i en betinget dom. Og den 26. april i år endte det hele. Retten i Moskva suspenderede begge organisationers aktiviteter, hvilket senere ville medføre, at disse juridisk ville blive kategoriseret som ”ekstremistiske”. Det fik begge organisationer til at opløse sig selv for at beskytte medlemmer og samarbejdspartnere, som myndighederne ellers ville kunne gå efter individuelt – med sikkerhed for omfattende chikane, forfølgelse og mulighed for fængselsstraffe.
”I dag er ingen politisk aktivitet mulig i Rusland,” siger Ljubov Sobol, som i dag lever i eksil et sted i Europa.
Hun så sig nødsaget til at forlade Rusland, efter at hun i august blev dømt for at have overtrådt landets coronarestriktioner ved at organisere demonstrationer til fordel for Navalnyj. Alternativet var at ende i fængsel eller ende sit liv, som hun siger.
Hvem er arkitekten bag udrensningen af oppositionen i Rusland?
”Ordren er Putins, når det gælder Navalnyj, mig, Volkhov og Zhdanov (Leonid Volkhov var Navalnyjs stabschef, Ivan Zdhanov var direktør for Antikorruptionsfonden, red.). Men kampagnen mod oppositionen styres fra den russiske statsanklagers undersøgelseskomité,” siger hun under et nyligt besøg i København.
Advokaten nævner sagen mod Lilija Tjanysjeva, der var aktiv i organisationen i Ufa i Bashkotorstan, en overvejende muslimsk region i det sydlige Ural, som et ”skrækkeligt eksempel”:
”Hun blev arresteret og anklaget, efter at vores organisationer var ophørt med at eksistere. Loven gælder ikke, men det er man ligeglad med. Hun er gravid og har brug for medicinsk behandling. I stedet er hun fængslet og netop blevet overført til et fængsel i Moskva. Det bryder med enhver praksis. Sagen skal prøves i Ufa – lokalt – men at hun uden konsultation med en advokat sendes til Moskva viser, at øvelsen styres fra statsanklagerens undersøgelseskomité.”
Udrensningen af oppositionen følger et mønster, der er kendt fra Sovjetunionen. Der udstikkes nye signaler for kursen over for dissidenter fra højeste sted, og det begynder de lokale myndigheder at agere efter ved at lægge sager an mod nøglepersoner i oppositionen.
”Men de lokale myndigheder tør ikke gå efter oppositionens top. Det indebærer for stor risiko i forhold til Kreml. Andre aktører som eksempelvis Prigosjin, har fået at vide, at de ikke må bruge fysisk vold mod os. Det skete efter attentatforsøget mod min mand 2016 – herefter fik blandt andet Prigosjin at vide, at fysisk vold er forbeholdt Kreml.”
Sobols mand, Sergej Mokhov, blev i november 2016 overfaldet af en mand med en injektionssprøjte. Det var på samme tid, som Sobol efterforskede Prigosjins forretninger og politiske aktiviteter.
Siden da har konflikten mellem Navalnyjs folk og Prigosjin været kendt i de offentlige medier. Prigosjin har anlagt et væld af erstatningssager og ofte fulgt op med farverige citater i medierne. I mange tilfælde høres modparten ikke, inden dommeren afsiger dom – og det er altid den samme dommer, der sidder i retten, når Prigosjin har anlagt en sag.
Sobol smiler på spørgsmålet om, hvordan hun kan vide, at præsident Putin står bag.
”Da jeg sidst stillede op som kandidat til byrådet i Moskva, blev mit kandidatur forbudt ved dekret fra Kreml, ikke fra de lokale valgmyndigheder. Historien blev kun dækket af Moskva-aviser – ethvert andet sted end i Rusland ville det være en kæmpe skandale. Man skal ikke tage fejl af Putin, han svæver ikke blot over vandene. Når han vil, går han uhyggeligt meget i detaljen på egen hånd,” siger hun.
Tiderne er skiftet på et årti
Den nuværende opposition fik sin fødsel under parlamentsvalget i december 2011, der efter beskyldninger om valgsvindel blev mødt af de største demonstrationer i nyere tid i Rusland. Det var dengang, at Aleksej Navalnyj gik fra blogger til kendt navn. Men dengang og i årene efter blev demonstrationer mødt med ”milde” midler. Typisk fik nogle oppositionsledere 15 dages arrest. I 2013 fik Navalnyj lov til at stille op til Dumaen i Moskva og blev nummer to med 27 procent af stemmerne. Så spørgsmålet er, hvorfor udrensningen er kommet i 2021?
”Vi er blevet for stærke, for velorganiserede. Tiden i 2011 var en anden, Dmitrij Medvedev var præsident (mens Putin var premierminister, red.), og linjen var forsøgsvist mere politisk inkluderende. Men Putin har altid villet slå hårdt ned på kritikere. Det så vi i 00’erne med oligarken Khodorkhovskij, som havde en politisk organisation, der kunne udfordre Putin. Og derfor blev han og hans nære medarbejdere fængslet og hans forretningsimperium, Yukos, overtaget af staten. Efter annekteringen af Krim bekymrer Putin sig ikke mere om, hvad Vesten mener,” sige Ljubov Sobol.
Men har Putin så ikke vundet, nu hvor oppositionen selv erklærer, at den intet kan udrette i Rusland længere?
”Folk er skræmte fra politisk aktivitet lige nu, men Putin sigter også kun helt kortsigtet – lige nu handler det om genvalget til præsidentposten i 2024. Alt fokus rettes mod det valg, det gælder os, det gælder det seneste parlamentsvalg. Befolkningens købekraft udhules af inflation. De officielle fattigdomstal er 20 procent, men en oligark sagde forleden, at det formentligt var 40 procent, der lever under fattigdomsgrænsen. Alligevel er Putin og regeringen ikke optaget af økonomisk politik. Man tænker utroligt kortsigtet,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er optimist, når dagen efter Putin oprinder – selv hvis efterfølgeren bliver én af Putins folk, så vil han blive nødt til at forbedre relationerne til Europa. Vores økonomi kan ikke holde til den nuværende situation, og vi hører til i Europa.”