Hun kan ikke se. Men hun har indsigt. Den 25-årige Alexandra Adams er godt i gang med at udfordre den britiske lægestand. Hun er nu på sit fjerde år som lægestuderende ved universitetet i Cardiff. En uddannelse, hun er i gang med at gennemføre på trods.
Ikke alene er hun totalt døv og afhængig af høreapparat. Hun er også teknisk set blind. Mindre end fem procent af synet er tilbage i hendes venstre øje. På højre øje er hun totalt blind.
Sådan har det været siden fødslen, men det har aldrig stoppet Alexandra Adams, som var tæt på kvalificere sig til De Paralympiske Lege i 2012 i London i svømning. Men en lidelse udløst af astma stoppede den ambition. Men vel at mærke kun den ambi-tion. For trods to åbenbare handicap har hun kastet sig ud i den krævende uddannelse til læge.
I sit fjerde år på uddannelsen har hun nu været ude i praktik på sygehuse, og det er ikke patienterne, der er den største udfordring. Det er de andre læger.
”Forstil dig, at du er en patient. Ville du have, at en handicappet læge skulle undersøge dig. Absolut ikke,” beretter Alexandra Adams om en anden læges kommentar i avisen The Sunday Times.
Hun er rystet over, at nogle læger siger, at det er spild af tid, at hun er i praktik på et sygehus, fordi hun aldrig vil kunne arbejde som doktor. Samme billede gik igen, da en anden læge spurgte, hvorfor hun gik rundt med patientens hvide blindestok.
”Jeg sagde, at det rent faktisk var min, fordi jeg er registreret som blind. Han reagerede med en fnysende kommentar, som fik mig til at føle, at jeg ikke kunne udføre mit arbejde, at jeg blev skubbet til side.”
Hendes insisteren på at blive læge bliver anset som så inspirerende, at hun netop har holdt en af de såkaldte Ted Talks, som er foredrag, der bliver delt på internettet og her set af millioner, men som ikke er offentliggjort endnu.
En fast del af en læges udstyr er stetoskopet – og her bruger Alexandra Adams en særlig udgave, som er trådløst forbundet til hendes høreapparat.
Hun er blot 25 år, men har det meste af sit liv selv været patient, og det er blandt andet hendes egen erfaring, som hun nu kan bruge i sit møde med patienter.
”Jeg kan gå op til patienter, som er meget bange, og sige ’jeg ved, hvordan du har det’. Som jeg plejer at sige, så ser jeg dårligere end de fleste, men jeg har mere indsigt end de fleste. Den indsigt og medfølelse er det vigtigste, som du kan give en patient,” forklarer hun.
Hvor hun under praktikforløb har mødt skepsis fra uddannede læger, så er hendes vejleder på universitetet i Cardiff mere fortrøstningsfuld.
”Det er fantastisk, hvordan Alexandra her kastet sig ind i studiet. Hun har vist, at hun har potentialet til at blive en god doktor. Og for at være helt ærlig, så er det andre studerendes evner, som jeg er mere bekymret over,” siger Jeff Allen til avisen Daily Mail.
Alexandra Adams har, som hun selv siger, endnu ikke prøvet kræfter med neurokirurgi.
”Men jeg kan indføre kanyler, jeg kan tage blodprøver, og jeg kan mærke udslæt,” siger hun.
Selvsikkerheden er der – men også bevidstheden om, at hun trods alt ikke kan det hele.
”Du kan lære meget om patienter ved bare at lytte til dem. Men patientsikkerheden kommer først, så hvis jeg er i tvivl, vil jeg altid spørge en anden læge,” forsikrer hun.