Prøv avisen

Hun har tryllet en afrikansk svøbe om til en god forretning

Achenyo Idachaba-Obaro har grundlagt en bæredygtig virksomhed, der forarbejder det forhadte ukrudt vandhyacinten til kurve, tøj og sko, som efterfølgende bliver solgt i Nigeria og via internettet. Foto: MitiMeth

Vandhyacinter er en af de hurtigst voksende planter i verden, men Achenyo Idachaba-Obaro fra Nigeria har formået at skabe en miljøvenlig og bæredygtig forretning ud af den

Vandhyacinten har sarte lyslilla blomster på tykke stilke, som rager højt op over plantens fyldige skinnende blade. Umiddelbart ser ferskvandsplanten køn og uskyldig ud, og indtil for nogle år siden var den da også en af de populæreste vandplanter i mange europæiske havedamme. Men i 2016 blev den forbudt i hele EU.

Vandhyacinten er nemlig en af de hurtigst voksende planter i verden og en invasiv art, der kan fordoble det areal, den vokser på, i løbet af 6 til 18 dage. Under vandoverfladen filtrer vandplantens rødder sig ind i hinanden og danner en slags undersøisk mur, som er mere end almindeligt svær at bryde igennem og gør planten svær at trække op af vandet.

Ud over at gøre det umuligt for små fiskerbåde at sejle forringer planten vandkvaliteten, hvilket går ud over fiskebestanden og plantelivet i vandet.

Derfor skaber den også store problemer i søer og vandløb i de dele af verden, hvor frosten ikke slår den ihjel om vinteren.

Det gælder ikke mindst i Afrika, hvor vandplanten i årtier har besværliggjort livet for de lokale fiskersamfund langs eksempelvis kontinentets største sø, Victoriasøen, og Kyogasøen i Uganda.

FN’s miljøprogram, Unep, arrangerede tidligere på året en konference i Kenya for at finde ”opfindsomme løsninger på miljømæssige udfordringer og bæredygtigt forbrug” i Afrika. Nytænkning og fokus på bæredygtighed er nemlig ikke til at komme uden om, hvis de afrikanske udviklingslande skal løfte sig ind i en fremtid med færre miljømæssige problemer, større muligheder og mere robuste økonomier, lyder det fra Unep.

En af deltagerne på konferencen var den 50-årige nigeriansk-amerikanske kvinde Achenyo Idachaba-Obaro.

I 2009 stod hun oppe på broen 3rd Mainland Bridge i Nigerias største by, havne- byen Lagos. Den store bro strækker sig tværs over det store slumområde Makoko. Slumområdet er bygget på pæle i en stor lagune, og indbyggerne i Makoko sejler i små både, når de skal rundt i slummen. Kort forinden var Achenyo Idachaba-Obaro flyttet til byen Ibadan i det vestafrikanske land, ikke så langt fra Atlanterhavskysten, efter at have levet en årrække i USA, hvor hun også blev født af nigerianske forældre.

”Tilfældigvis stod jeg oppe på broen i højsæsonen for vandhyacinten, hvor planten skaber allerstørst problemer for indbyggerne i Makoko. Jeg så, hvordan fiskerbådene bogstavelig talt var groet inde af planten, og hvordan fiskerne måtte kæmpe for at få deres både fri og komme ud at fiske. Billedet fulgte mig. Allerede før jeg flyttede til Nigeria, vidste jeg, at jeg ville beskæftige mig med renovation og genbrug, og jeg begyndte at fokusere på, hvordan man på en og samme gang kunne rydde vandvejene i Makoko og udnytte ukrudtet til noget nyttigt,” fortæller hun.

Achenyo Idachaba-Obaro begyndte at undersøge alt, hvad hun kunne, om vand- hyacinten. Hun opdagede hurtigt, at indbyggerne i Asien høster vandhyacintplanterne, tørrer dem og derefter fletter dem til tynde reb, som de videreforarbejder til produkter, der kan sælges på lokale markeder. Det fik hende til at tænke, at hvis de kunne gøre det i Asien, hvorfor skulle det samme så ikke kunne lade sig gøre i Nigeria?

Den nigerianske iværksætter prøvede sig frem. Hun fandt frem til den bedste måde at høste og tørre planterne på og opdagede, at under de nigerianske vejrforhold skulle vandhyacinterne lægges til tørre i mellem fire dage og to uger, før de var klar til brug. I Ibadan fandt hun frem til nogle lokale kunsthåndværkere, som vævede materialer af palmeblade, og i samarbejde med dem fik hun fremstillet sine første to prototyper: en papirkurv og en dækkeserviet vævet af tørrede vandhyacinter.

I 2011 grundlagde hun virksomheden MitiMeth, der siden stille og roligt er ekspanderet, og som i dag producerer et stort udvalg af produkter fremstillet af det upopulære ukrudt: Tasker, sandaler, stolesæder, puffer til stuen, et spraglet udvalg af kurve og klædestof, der blandt andet bliver brugt til at sy bluser og kjoler.

For Achenyo Idachaba-Obaro har det aldrig været nok, at hendes virksomhed var miljørigtig og gav overskud. Hendes virksomhed skulle også give noget tilbage til hendes afrikanske fædreland. Et fædreland, hvor nye arbejdspladser og langsigtet udvikling ikke hænger på træerne.

I USA havde Achenyo Idachaba-Obaro en succesfuld karriere som datalog og forretningsanalytiker. Alligevel trak Nigeria i hende.

”Jeg er født i USA af nigerianske emigranter. Da jeg var lille, flyttede mine forældre og jeg tilbage til Nigeria, men da jeg skulle studere, flyttede jeg igen til USA. Når jeg regner årene sammen, har jeg tilbragt stort set lige mange år i begge lande, og jeg føler, at jeg har lige meget hjemme i begge lande. Det er en velsignelse både at have prøvet at bo i et udviklingsland og i et udviklet land. Det er også på den baggrund, at jeg personligt nåede frem til, at jeg ville bidrage positivt til Nigerias udvikling og gøre det på en håndgribelig måde,” siger hun.

Indtil nu har MitiMeth ansat 350 kvinder – de fleste er eneforsørgere – og oplært dem i at høste og tørre vandhyacinterne og herefter forarbejde dem til nye produkter. I dag sker det meste af salget på messer og fra en butik på internettet, og over 1,8 mil- lioner brugere verden over har set hendes webforedrag for TedTalk om, hvordan den forkætrede plante kan forvandles til et bæredygtigt produkt.

Næste skridt bliver at udvide virksomheden i Nigeria, og når det er taget, er det Achenyo Idachaba-Obaros plan at tage springet og gøre MitiMeth til et internationalt brand. Hun lægger ikke skjul på, at der har været store udfordringer forbundet med at starte en velfungerende virksomhed i Nigeria:

”Men det vigtige er, at vi har overvundet dem: At det er lykkedes.”

Vandhyacinter ser flotte ud, men udgør et stort problem i afrikanske ferskvandsområder som her i Madagaskar, da de spreder sig utrolig hurtigt og blandt andet ødelægger fiske-riet. – Foto: Sven Halling/Biofoto/Ritzau Scanpix