I november 2014 sad Teresa Haring til en stor fundraiser-middag for en konservativ, kristen forening i Texas. Fra talerstolen lød den ene oprørte, harske tale efter den anden om ulovlige indvandrere, de usikre grænser og truslen om sharia fra de mellemøstlige indvandrere.
”De her folk kalder jo sig selv for kristne, så jeg tog et program, vendte det om og skrev med store bogstaver ’Gud har ingen grænser’ og gik rundt med skiltet hele aftenen,” siger Teresa Haring og smiler.
Den 63-årige kvinde fra San Antonio i Texas var inviteret med til middagen for at modtage en hæderspris for sit arbejde som leder af den katolske ngo Allied Women’s Center. Med gratis graviditetstest, penge til huslejen, tøj og bleer forsøger organisationen at tale kvinder fra en abort.
”Jeg havde ikke noget imod at modtage prisen, men nogle af de indskrænkede mennesker, der gik på talerstolen, kunne jeg ikke holde ud at være i rum med,” siger hun.
Alligevel var Teresa Haring ikke i tvivl, da hun i denne uge kørte ned til sit lokale valgsted og afgav sin stemme til præsidentvalget. Den gik til Donald Trump, Republikanernes kandidat, der siger, at et stort antal syriske flygtninge arbejder hemmeligt for Islamisk Stat, at alle ’illegale udlændige’ skal smides ud af USA, og at landet har brug for en mur langs den mexicanske grænse.
”Jeg kan ikke fordrage Trump, men jeg er nødt til at tænke på, hvilke dommere han vil udpege til Højesteret,” siger Teresa Haring.
Højesteret består lige nu af fire konservative dommere og fire liberale dommere. Et sæde er ledigt efter den konservative Antonin Scalias død, og mindst to af dommerne går inden længe på pension. Det er præsidentens opgave at nominere nye dommere, og dermed får enten Donald Trump eller Hillary Clinton mulighed for at sætte et klart aftryk på, hvilken retning USA skal gå i de næste årtier.
”Kirken siger, at det er iboende ondt at stemme på nogen, som støtter abort. Og når man undlader at stemme på Trump, giver man sin stemme til Clinton, som støtter det iboende onde, fordi hun har lovet, at hun vil udpege dommere, der er for abort,” siger Teresa Haring.
Teresa Haring kom selv til USA som 14-årig efter at være vokset op i et velhavende hjem i Mexico City som barn af en amerikansk far og mexicansk mor. Til sit første amerikanske præsidentvalg i 1972 stemte hun på Demokraternes tabende kandidat George McGovern, og hun siger, at hun på det sociale område stadig er 80 procent enig med partiet.
Men i løbet af 1970’erne begyndte Demokraternes politikere på den nationale scene generelt at støtte retten til abort, og partiet blev for Teresa Haring lig med et politisk styre, som blander sig for meget i religiøse anliggender såsom retten til bøn i skolen og religiøse julefester på offentlige områder.
Så siden McGovern har hun aldrig stemt på en demokratisk præsidentkandidat.
”Jeg forlod ikke Det Demokratiske Parti; Det Demokratiske Parti forlod mig. Jeg har altid sagt, at de erklærede krig mod min religion,” siger Teresa Haring.
Foruden sine seks biologiske børn har Teresa Haring og hendes mand adopteret ni børn, der ellers var endt på børnehjem. Deres forstadshus har haft op til 22 personer boende på samme tid, fordi Teresa Haring før i tiden inviterede mødre og nybagte spædbørn uden tag over hovedet med hjem. I dag er der kun to børn tilbage i huset, som også rummer hendes demente mor.
Teresa Haring siger selv, at temaet for hendes liv har været at hjælpe de værst stillede, hvilket også gælder illegale indvandrere. Donald Trumps grove retorik efterlader hende derfor splittet, og de mexicanske indvandrere på vej til USA vil med hendes ord sikkert tænke, at hun er “gået fra forstanden”, hvis de vidste, hvor hun har sat sit kryds.
”Men de her mennesker har allerede opnået retten til at blive født. De kan tale for sig selv, kæmpe for sig selv. Den ufødte kan ikke forsvare sig selv,” siger Teresa Haring.
”At være imod indvandring er ikke iboende ondt, men det er iboende ondt at være imod livet. Så i sidste ende handler det om min tro: Du skal beskyttet livet for enhver pris.”
Hver gang snakken falder på personen Donald Trump og hans trusler om at bygge en mur og smide indvandrere ud, siger Teresa Haring, at hans ord formentlig bare er valgflæsk og varm luft. Og hun finder trøst i, at han som præsident skal igennem Kongressen og ultimativt Højesteret, hvis han vil indføre nogle af sine allermest rabiate planer:
”Realistisk set kan han jo ikke stoppe indvandringen. Det her land er bygget af immigranter, og hvis alle de illegale udlændinge blev sparket ud, hvem skal så klare alt arbejdet?”.
I løbet af interviewet begynder Teresa Haring at tvivle på, om hun egentlig er så enig med Demokraterne, som hun normalt siger. For eksempel er hun tilhænger af, at USA får en form for skattebaseret sundhedssystem for alle, men særligt de demokratiske politikere går for vidt, når de vil blande sig i, hvad læger, kirken og de enkelte stater skal mene om etiske spørgsmål som abort, stamcelleforskning, transkønnede og ægteskab mellem to mennesker af samme køn.
”Jeg er ligeglad med, om du er for eller imod homoseksuelle ægteskaber, men det er hverken det politiske styres eller myndighedernes job at blande sig i, hvad du kan og ikke kan gøre i din kirke,” siger Teresa Haring.
I 2015 talte hendes ngo, Allied Women’s Center, 338 kvinder fra en abort, fortæller hun, der frygter, at et flertal af liberale dommere i Højesteret vil gøre det arbejde sværere for hende. En ny delstatslov i Californien kræver eksempelvis, at organisationer som Allied Women’s Center skal informere om, hvor kvinderne kan få en abort, og så sent som denne sommer blev en striks abortlov i Texas erklæret ugyldig i Højesteret med stemmerne 5-3.
Teresa Haring er blevet anholdt syv gange i forbindelse med protester uden for abortklinikker, og hun er klar til at gå under jorden og arbejde ulovligt, hvis Højesteret en dag tvinger hende til at oplyse om abort.
”Det handler om respekt for hinanden, uanset om det er race, tro eller nationalitet. Alle har noget godt at give.”
Men Donald Trumps måde at tale om immigranter på er vel ikke særlig respektfuld?
”Det er jeg helt enig i, og jeg kan som sagt ikke lide ham. Men jeg kigger ud over Trump, for vi er nødt til at se på, hvem han peger på til Højesteret. Glem Trump. Det allerbedste ville være, hvis Trump bliver træt af det hele, så kan Mike Pence (vicepræsidentkandidaten, red.) tage over. Ham kan jeg virkelig godt lide.”