Prøv avisen
Interview

Hun mistede sin nevø for 15 år siden: 11. september splittede os

”Den militarisme, som blev svaret på angrebet på os, har delt os som folk. Der er nogle meget grundlæggende forskelle i vores verdenssyn,” siger Valerie Lucznikowska, der mistede sin nevø under terrorangrebet. Foto: Privat

Minderne om terrorangrebet på USA den 11. september 2001 falmer, men for Valerie Lucznikowska, der mistede sin nevø ved angrebet, er 15-årsdagen i morgen en bitter påmindelse om det splid, som efterdønningerne skabte i det amerikanske samfund og i hendes egen familie

For newyorkeren Valerie Lucznikowska var terror- angrebene på USA den 11. september 2001 et tab på flere planer.

Hun mistede sin højtelskede nevø, den 37-årige Adam Arias, der arbejdede i et af de to World Trade Center-tårne i New York, som blev torpederet af islamistiske terrorister i kaprede passagerfly. En energisk og kvik ung mand, der arbejdede i finanssektoren om dagen og optrådte som sanger om natten, og som netop var ved at få rigtigt fodfæste i livet. Efter at Valerie Lucznikowska, der selv er barnløs, sammen med sine to andre nevøer desperat havde søgt efter ham på byens sygehuse i flere dage, fandt de ud af, at han var blandt de 2606 ofre, der døde i eller omkring de sammenstyrtede tvillingetårne. Han nåede ud, men blev knust af murbrokkerne, da det andet tårn styrtede sammen.

Hun mistede sin tillid til USA som en nation, der sætter frihedsrettighederne over alle andre hensyn. Invasionerne af Afghanistan og Irak, afsløringerne af USA’s brug af hemmelige fængsler og tortur og den generelle udvanding af amerikanernes borgerrettigheder, som fulgte i kølvandet på terrorangrebet, skuffede hende dybt.

Hun mistede også størstedelen af sin nærmeste familie, da hendes aktivisme for fred og forståelse blev mødt med mishag af mere politisk konservative slægtninge. Som medlem af pårørendegruppen September 11th Families for Peaceful Tomorrows (11. september-familier for en fredelig fremtid), hvis formål det er at skabe dialog om alternativer til krig, er Valerie Lucznikowska efter eget udsagn uinteresseret i hævn. Det samme gælder langtfra alle i hendes familie, og da hendes søster, Adams mor, døde i fjor, havde de to søskende ikke talt sammen i flere år.

”I min familie betragtede vi terrorangrebet meget forskelligt. For mig var det eneste rigtige svar på den tragedie, som vi alle oplevede på hver vores måde, at søge efter fredelige måder at standse volden på. Min afdøde nevøs bror var i luftvåbnet og så meget anderledes på sagen, og det endte med en permanent splittelse. På den måde er min sorg blevet forlænget uendeligt,” fortæller Valerie Lucznikowska, der i dag er 77 år.

Det skælv, som fandt sted i hendes familie, afspejler den sociale og politiske splittelse i USA efter den 11. september 2001. Den stærke samhørighed, som samlede amerikanerne i tiden umiddelbart efter terrorangrebene, synes i dag at ligge begravet dybt i tvillingetårnenes ruiner.

”Den militarisme, som blev svaret på angrebet på os, har delt os som folk. Der er nogle meget grundlæggende forskelle i vores verdenssyn,” siger Valerie Lucznikowska.

I morgen markerer amerikanerne 15-årsdagen for terrorangrebene. For hvert år, der går, falmer minderne fra en af de mest voldelige og traumatiske dage i USA’s nyere historie, og 11. september 2001 bliver i stadig højere grad en del af fortiden. Mens denne kendsgerning smerter nogle pårørende til terror-ofrene, er Valerie Lucznikowska anderledes pragmatisk.

”Jeg har trods min personlige sorg over min nevøs død altid været ambivalent over den enorme opmærksomhed, som tildeles årsdagen. Vi skal ikke glemme den 11. september eller undlade at mindes ofrene, men der er så mange millioner mennesker i verden, som dør og fordrives, og som vi også bør bruge vores energi på. Jeg er snart 78 år og var barn under Anden Verdenskrig. Også dér fandt uhyrligheder sted, men det er naturligt, at den kollektive hukommelse falmer med tiden,” siger hun.

15-årsdagen for 11. september 2001 bør være en lejlighed til at gøre det følelsesmæssige vraggods op og reflektere over, hvordan terrorangrebene ændrede det amerikanske samfunds karakter, mener Valerie Lucznikowska.

”Vi har mistet så meget, og jeg mener ikke, at det er lykkedes os at lære den rette lektie fra det, som skete. Så det er vanskeligt at forblive positiv, men samtidig er håb en forudsætning for det menneskelige liv, så jeg forbliver optimistisk,” siger hun.