Prøv avisen
En verden til forskel

Hun opgav pensionistlivet i Sverige til fordel for aktivistlivet i Colombia

Imelda Daza Cotes er politisk pionér og foregangskvinde i kampen for fred i Colombia, som hun er vendt hjem til efter 27 år i landflygtighed i Sverige, hvor hun også var aktiv politisk, først i Social-demokratiet og siden i Venstrepartiet. – Foto: Mike Kollöffel

Den 71-årige Imelda Daza Cotes’ hjerte banker for fred og demokrati. Derfor er hun efter mange år i svensk asyl vendt hjem til et Colombia i forandring

Imelda Daza Cotes var ikke i tvivl, da hun besluttede sig for at pakke kufferten og rejse til Colombia efter næsten 27 år i landflygtighed i det kolde nord. Heller ikke selvom hun vidste, at sikkerheden især for fredsforkæmpere og menneskerettigheds-aktivister var og er skrøbelig i Colombia efter 52 års væbnet konflikt med oprørsgruppen Farc.

Hun griner hjerteligt og lidt vemodigt, når hun taler om Sverige midt i den sydende larm i den colombianske hovedstad, Bogota.

”Sverige er et smukt land. Det har været mange lærerige år for mig også at være del af et demokratisk system som det svenske. Men Colombia er i mit hjerte, og sådan vil det nok altid være, når man som jeg er blevet tvunget til at forlade sit land,” fortæller Imelda Daza, der netop har været til et stort offentligt møde med den Sandhedskommision, der er del af fredsaftalen for Colombia.

I dag er hun medlem af Colombias parlament som en af seks fredsfortalere (Voces de Paz), der har taleret, men ingen stemmeret, og som skal overvåge, at fredsaftalen fra 2016 omsættes til lovgivning.

Til daglig bor Imelda Daza med sin mand Flavio i deres gamle hjemby, Valledupar, i Cesár-provinsen. Det var herfra, at hun i sin tid måtte tage flugten, da samtlige af hendes partifæller fra venstrefløjspartiet Union Patriotica (UP) blev myrdet. UP havde klaret sig rigtig godt ved valget i 1986, og ifølge Imelda Daza havde det skabt frygt og had hos den politiske elite.

”Jeg var 38 år, jeg var højgravid, og jeg fik konstant trusler på livet. Samtidig begyndte en sand massakre mod mine partifæller i hele landet,” fortæller hun.

Rædselsslagen måtte hun flygte med sin mand til hovedstaden, Bogota, hvor hun fødte sit tredje barn i skjul hos venner. Men de anonyme dødstrusler begyndte igen. Og bægeret flød over for Imelda Zata, da hun en nat fik et telefonopkald, hvor der blev sagt ”Nu kommer vi efter dig” og så kliklyden fra afsikring af et skydevåben. Hun fik hjælp til at flygte til Peru og siden til Sverige, som hun kom til i 1989 med sine tre små børn og manden.

Her blev hun hurtigt medlem af Socialdemokraterne og valgt ind som kommunalrådspolitiker i Aneby uden for Jönköping, hvor familien boede. Siden var hun med til at stifte en lokal liste af Venstrepartiet med venstrefløjs- og grønne partier i Aneby Kommune. Hendes tre nu voksne børn har uddannet sig og slået rødder i henholdsvis USA og Sverige.

Så med børnene godt i vej, en fredsaftale, der var ved at blive forhandlet på plads for Colombia, og udsigten til et lidt for kedeligt liv som folkepensionist i Aneby var det, at Imelda Daza besluttede, at tiden var inde. I første omgang havde hun tilbudt at være ”fredsbudbringer” og rejse rundt i Colombia for at formidle fredsaftalen, mens den endnu blev forhandlet i Cuba i 2015.

”Det var vigtigt at komme ud blandt colombianerne og tale om, hvad fredsaftalen betyder for dem, for vores børns fremtid. Den er vores største håb om at skabe et nyt Colombia,” siger Imelda Daza,

Men der var fortsat lang vej igen. Da de forskellige partirepræsentanter og fredsaktivister fra kampagnen var samlet i byen Cartagena ved Den Caribiske Kyst, blev de beskudt gennem vinduet på anden sal. Ingen kom til skade, for livvagterne nåede at reagere og få folk ned på gulvet.

”Men det var forfærdeligt skræmmende. Politiet betegnede det som et røveriforsøg. Det er der ingen, der tror på,” siger Imelda Daza tørt.

I dag fortsætter den hjemvendte pensionist ufortrødent med sit fredspolitiske arbejde. Hun har også været opstillet som provinsguvernør og vicepræsidentkandidat og nægter at lade sig skræmme af ”de mørke kræfter”, som ikke ønsker social udvikling og fred i Colombia. Også selvom hun døgnet rundt er omgivet af livvagter og kører i en sikret bil, da hun er under den colombianske regerings særlige beskyttelsesprogram UNP efter attentatforsøget i Cartagena.